Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Harry Brown

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
20.05.2010
| |
1 time 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Harry Brown
|
'Harry Brown' er en ny britisk thriller med Michael Caine som selvtægtsmand.

Brown, en tidligere marinesoldat og enkemand, lever et ensomt liv i et af Londons mere rå områder.

Da Leonard, hans bedste ven, myrdes, tager Harry loven i egne hænder.

Detektiverne Alice og Terry sættes på sagen, og en lokal bande er fra starten i deres søgelys. De afhører bandens leder Noel men har ikke nok på ham til at holde ham fængslet.

Alice får mistanke om, at det er Harry, som står bag mordene i bandemiljøet, men hun er i et kapløb mod tiden for at standse det endelige, blodige opgør.

'Harry Brown' er Daniel Barbers spillefilmsdebut.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (82 votes)
4.5
3.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Selv om man beundrer Michael Caine, føler man ingen glæde ved at få fortalt en moralsk mudret historie om blodig selvtægt endnu en gang. Som et déja vu, man gerne havde undværet." (Ebbe Iversen) ()

  • Børsen

    "Filmen ender som en ublu glorificering af vold mod de "ækle narkomaner". Fans af Michael Caine kan måske alligevel overveje at snuppe filmen på dvd. ... Det er mesterligt skuespil i en dårlig film." (Morten Dürr) ()

  • BT

    "... efter den stærke og afdæmpede start hopper kæden a’: filmen går i splatter-vold og ikke engang Michael Caines mesterlige, neddæmpede spil kan redde den. Alligevel er den værd at se, for Michael Caine er en vidunderlig skuespiller." (Birgitte Grue) ()

  • Ekstra Bladet

    "Det er bostavelig talt voldsomt underholdende med Caine i topform ... og med den debuterende instruktør Daniel Barbers overbevisende miljøskildringer." (Henrik Queitsch) ()

  • Jyllands-Posten

    "Filmen oser af civilisationslede og er ikke for sarte sjæle. Den er til gengæld en film, der bare ikke vil slippe sit tag i publikum, og som lever videre, om man vil det eller ej, længe efter man har forladt biografen. Og taget en omvej hjem." (Nanna Frank Rasmussen) ()

  • Politiken

    "... synet af sådan en ’storbyjungle’ med euforiserende drivhuseffekter glemmer man ikke lige med det første. ’Harry Brown’ hænger også meget godt ved. Ikke takket være sit noget vaklende handlingsskelet, men pga. sin fortættede atmosfære, sit temmelig usædvanlige pensionistportræt – og Michael Caine i lange baner." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Bentuser/9810

Ja den vil gerne se enten på dvd eller i biografen, han spiller bare helt
fantastisk , en rigtig god skuespiller .

Dagmaruser/174971

Habil film, mesterlig præstation af Cane, som altid

Rasmus

Michael Caine bærer denne film og hvis det ikke havde været for ham kunne filmen nemt falde til jorden, da man har set fortællingen et utal af gange før, og de få plothuller hist og pist ville heller ikk hjælpe synderligt bedre.

Men takket være Caines suveræne spil, overlever filmen.

Der er flotte billeder og konsekvente voldshandlinger der rykker i en.

En af de bedre selvtægts film og dem er der få af ..

Mathilde

I disse tider hvor mange måske vil mene, at verden er ved at gå under - ikke bare klimamæssigt, men også samfundsmæssigt - er det så motiverende og helt igennem sindoprivende at iagtage Michael Caine, i hans nok mest blodrøde rolle til dags dato. Han pløjer gennem et inferno af hårdkogte kriminelle, alderdommens gråtriste ensomhed og følelser man kan mærke helt ind under huden. Michael Caine formår at skiltre Harry Brown som den mest sympatiske voldsmand, så man helt glemmer at træke vejret og forlader biografen med en følelse af, at det nok var det rigtige han gjorde. Men samtidig med spørgsmålet dybt printet i ens sind: Hvad ville jeg gøre?

josimar1234

ikke vente til at se den den ser god ud

Filmnørdens Hjørne

Filmen er glimrende afbalanceret. I første halvdel er du vidne til så mange uretfærdigheder, at du næsten klapper i hænderne, når Harry endelig afliver sin første bølle. Problemet er, at den aldrig rigtigt tager stilling til sig selv. En film der oser så meget af selvtillid og overskud, bør også gå ind i en dialog med tilskueren om sit emne, men den gør det desværre ikke. Er det korrekt at udøve gade-retfærdighed eller er det bare symptombehandling? Vil de nedlagte pushere ikke bare blive erstattet af nye pushere? Filmen gi'r et meget kort, ensporet og unuanceret svar, der ikke holder.

Læs hele anmeldelsen på www.filmnoerden.com

Thomas Draxulluser/200497

En sand perle af en film, Caine er bare super.!

Benjaminuser/85213

Glæder mig meget til den film kommer i biffen... skal så meget se den... han er virkelig en kanon skuespiller....

Cam

den ser helt vildt fed ud ;) glæder mig helt vildt til at se den!

Martin

Har set den , men den starter trist og kedelig, men der kommer hurtig gang i den..... glæd jer

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.