Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Guldkysten

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dramatisk grundstemning, og et meget hårdt anslag. Den indeholder en mængde scener med mennesker, heriblandt børn, der bliver slået, sparket, pisket og udsat for fornedrende behandling. I en længere scene ses en mængde blodige nedskydninger. I en anden scene ses en række afhuggede hoveder. Det vurderes at scener som disse, vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år

Se mere på medierådet.dk
02.07.2015
| |
1 time 55 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Guldkysten
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Dramaet 'Guldkysten' foregår i 1836. Den unge botaniker Wulff Frederik Wulff forlader Danmark og sin forlovede for at tilbringe et år på Dansk Guinea i Kongens tjeneste.

Beplantningen af det fremmede og frodige kontinent er hårdt arbejde, men den unge idealist knytter hurtigt bånd til lokalbefolkningen samt de udstationerede missionærer og øens guvernør.

En nat gør Wulff en sindsoprivende opdagelse, som ændrer hans liv for altid: Slavehandlen, der for længst er gjort ulovlig, eksisterer stadig lige under overfladen, og den unge mands nærmeste, viser sig nu at være del af en større konspiration. En konspiration hvor al form for medmenneskelighed er forsvundet som dug for den hårde afrikanske sol.

Spillefilmsdebutanten Daniel Dencik har med 'Guldkysten' kastet sig ud i et ambitiøst periodedrama inspireret af virkelighedens tragiske begivenheder. Norske Jakob Oftebro, der oplever stor succes herhjemme, spiller den idealistiske Wulff, mens Danica Curcic ses som omsorgsfuld missionærfrue.

Filmens musik er skabt af den internationale filmkomponist Angelo Badalamenti (Twin Peaks), og bag kameraet har filmfotografen Martin Munch ladet sig inspirere af den lyriske fortællestil, man kender fra bl.a. Terrence Malick.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (308 votes)
3
3.6

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Guldkysten' er ikke en helstøbt film. Det er en langstrakt tilstand af luftige prætentioner. Og hvor havde jeg egentlig undt den at være alt muligt andet og mere." (Jacob Wendt Jensen)

  • BT

    "'Guldkysten' er en modig film, der både udfordrer vores tanker og river i vores sanser." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "[...] en yderst ujævn oplevelse, der desværre ikke formår at indfri sit eget ambitionsniveau." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Jeg beundrer viljen til at ville meget, andet og mere end det gængse, jeg holder meget af ambitionerne, af nysgerrigheden og den frygtløse følsomhed, men jeg kan meget lidt lide 'Guldkysten'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Guldkysten' er ikke en belærende film, selv når karaktererne er det. Denciks vildt vovede og udsyrede filmsprog trækker os et andet sted hen. Det mod føles særlig berusende, når øjnene er trætte af dansk films generelle forsigtighed, og når ørerne sjældent har fået så vild en rusketur. Dencik har gjort et stilistisk vanvid ud af vores fortid. Det ser man." (Katrine Hornstrup Yde)

  • Weekendavisen

    "Æstetisk er filmen en vild oplevelse, som lykkes på mange niveauer. Problemet er det dokumentariske anslag. Dencik opgiver efterhånden at skabe overensstemmelse mellem fabel og historie. Der er smukke steder i opløsningslandskabet, men de havde stået stærkere som ren fiktion." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Pia

gab gab gab, den var for lang
Dyster film
Irriterende bas lydsmusik

maiuser/505959

Hvis man er vild med "life of Pi", vil man elske denne film.
Den handler råt og brutalt og vulgært om den tid hvor Danmark havde slaver i Afrika.Om grådige magtpersoner,guvernør etc,uafhængig af hudfarve.
Handlingen er letforståelig,og understreges af at hovedpersonen udover fortæller hvad der foregår.
Han spilles fremragende af Jacob Oftebro.,som spiller en naturelskende idealist,der vil gøre alt for alle,og redde hele verden.Nogen gange er hans monologer lidt for lange.
Filmen er et sandt orgie af naturoplevelser,meget smuk musik,smukke scener,afskyelige scener,hvor den groteske musik passer til,og meget vulgære scener,lige i overkanten.
Den er et sanseorgie.
Afrikanerne er ikke kun et par få sorte amerikanske skuespillere.Det er en mangfoldighed af det man forstår ved det sorteste Afrika,heksedoktorer,naturfolk.Når man tænker på at det nærmest er forbudt at sige negerboller,undrer man sig egentlig over hvordan filmen kan slippe afsted med helt åbenlys racisme.Det kan den fordi,den fortæller en næsten sand historie,og gør det på en måde,så den er til at holde ud at se.Den er vidunderlig,kunstnerisk meget grotesk og surrealistisk

Reff

Nice! Jeg var i tvivl, men nu må jeg se den!

Meretheuser/585054

Jeg er enig med en af de andre anmeldere, enten så bliver man vild med den eller også så syntes man knap så godt om den.

Virkelig smuk og sanselig. Blev selv helt påvirket af den rastløse stemning i kolonien; det havde da slet ikke været til at holde ud selv. Varmen, feberen og drukkenskaben.

Musikken passede ret fint til - selvom det er et pudsigt valg.

Gode skuespillere - rart med så mange nye ansigter!

Hønsemandenuser/179710

Der er ikke hverken hoved eller hale i filmen.
Jeg gik 20 min før den var færdig ville gerne have været denne oplevelse foruden...

Hvad er dog formålet med at lave sådan en film

G-force

Fin historie, godt skuespil, smuk musik, flotte billeder.

helleuser/295337

En af de dårligste film jeg har set. Meget langtrukken. Usammenhængende. Deprimerende.
Frygtelig musik.

Mr. SNAKE.

havde forventet mig mere af denne film.
dårlig.
musikken er dårlig.
den er meget langtrukken. kunne godt have ventet med at se den til den udkom på blu ray.
savnede noget mere vold i filmen.

lyden er til tider ikke alt for god.

Christeruser/892325

Denne film er til den kunstneriske side. Én man enten elsker eller hader. Jeg var selv vild med den.

Med hensyn til handlingen, så sker der ikke det store - meget lidt faktisk. Det handler mere om stemning. Refleksion. Interaktionen mellem kulturer.

Hovedpersonen spiller som stod han på en teaterscene, hvilke man lige skal vende sig til, men det passer perfekt til filmens stemning. Selv de "gode" prøver kun i ringe grad at forstå kulturen på Guldkysten, men er i stedet forblændet af deres eget "oplyste sind" og drevet af konceptet af at være god frem for faktisk at gøre godt.

Jeg grinte ofte i løbet af filmen. Den skal bestemt ikke tages højtideligt, så falder man i søvn...

Segoyuser/116755

Vi var to inde og se filmen,( dejligt havde vundet billetter) var begge enige om at den var alt for lang, handling hang ikke sammen,eller der var ikke rigtig nogen fremadrettet handling, flot natur og musik ok, men som helhed skuffet var vi begge.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.