Dramaet 'Gøg og Gokke' følger den berømte komikerduo Oliver Hardy og Stan Laurel i perioden efter deres storhedstid.
Se interview med hovedrollerne Steve Coogan og John C. Reilly
Filmstjernerne var i 1930erne det hotteste på det store lærred pga. deres mange små finurlige sketches som karaktererne Gøg og Gokke. Men desværre fik succesen og de gode aftaler med studierne en ende, og 20 år senere er Stan og Oliver reduceret til to forhenværende berømtheder.
Især Stan kæmper med næb og klør for at få duoen tilbage på benene og arrangerer derfor en teater-turne gennem England, der skal give adgang til en kommende filmaftale. Oliver tager mere eller mindre modvilligt med, da forholdet mellem de to længe har været anspændt, og da sandheden er, at turneen nok nærmere bliver en svanesang end et comeback.
Hovedrollerne i 'Gøg og Gokke' spilles med vanvittig lighed af to garvede komikere. John C. Reilly spiller den korporlige charmør, Oliver Hardy, mens Steve Coogan ses som den letbende og mere skrøbelige Stan Laurel.
Filmen løfter sløret for et ret ukendt kapitel i de to legendariske filmstjerners liv, hvor publikum både får et kærligt gensyn med deres særegne komik, men samtidig også får lov til at forstå dynamikken mellem det umage makkerpar på godt og ondt. (Copyright: kino.dk)
Bravo Gøg Og Gokke
I to har altid været nogle festlig mennesker inden for film, og det bliver ikke bedre når der bliver lavet en film om jeres liv.
Mega godt spillet af både Steven Coogan og John C. Reilly
Stort tillykke med filmen og tillykke for deres bedste rolle de har haft.
De ligner gøg og gokke, man kan ikke tage fra filmen at de har været tro imod tidsånden, kostumer og make up.Og filmen starter så godt med velkendte gøg og gokke og pludselig hopper vi 16 år også de ældet, og ud dateret. Filmen tager en trist, lang og kedelig handling. Hvorfor møder vi ikke andre de tidens store stjerner i filmen. Jean Harlow, Mae West, Clark gable, Charlie Chaplin osv det havde givet noget kulør på filmen. Og hvorfor bli'r vi ikke fuldt til dørs til slut. Vi ved jo hvordan det slutter men det sidste manglede, man skal læse det i rulle teksterne, træls. Filmen gir ingen menig. Vælger du at se den er det for det visuelle udklædning og ikke historien.Og det op også det mine 3 stjerner går til, for de ligner og lyder som det kendte makker par.
Gøg og Gokke i al sin uskyldighed.... godt spillet også af deres koner og tidsperioden ramt ganske godt...
Reilly og Coogan gør det udemærket og selv om der er flere sjove scener, er filmen kedelig omgang.
Havde forventet (meget) mere.
dejlig film om sammenhold og venskaber der ikke altid er det samme fra begge sider
Filmen blander med stor succes deres personlige biografi med mange af de gode optrædender, som man kender så godt fra barnsben.
Dermed bliver filmen vidunderligt nostalgisk og minder meget om en anden biofilm om to geniale komikere, ’Dirch’, hvor skuespillet også var fantastisk.
Man ler og klukler det meste filmen. Skal ses uanset hvad alder man har.
Der er på ingen måde tale om en traditionel biopic, der fortæller historien om de to berømte komikere fra fødsel til død. Tværtimod er filmen et isoleret nedslag, der følger Laurel & Hardy på en turné i England i deres karrieres efterår. Det er en meget rørende film, og det er vel nærmest hvad man i dag ville kalde en bromance.
Samtidig giver filmen et anderledes og interessant indblik i de to berømtheder - herunder især de personlige og karrieremæssige ting, som de sloges med. Endelig bliver men nød til at fremhæve de to skuespillere (John C. Reilly og Steve Coogan), som begge gør det helt fantastisk. De blev da også hver især nomineret til hhv. en Golden Globe og en BAFTA.
Ved ikke hvorfor folk tror det er en komedie? Det er mere drama end komedie. Dog er der mange komiske situationer.
Historien er rørende, og især portrætteringen af de to herrers venskab viser, hvor glade de var for hinanden. Sød, sjov, charmerende og en smule vemodig. Skuespillet er eminent fra både Coogan og Reilly. Faktisk er der ikke sat en finger forkert i tilblivelsen af filmen. 5 stjerner fordi, jeg ville gerne se meget mere :-)
Vi smuttede i Dagmar til forpremieren på dramaet Stan & Ollie. Der var, trods den gode pris på billetterne og det fordelagtige tidspunkt, mødt betænkeligt få mennesker op der i sal 2. Det burde vi måske have set som et vink med en vognstang, men nu var vi ligesom mødt op, og kunne lige så godt give filmen en chance! Det har så resulteret i en af de korteste anmeldelser i mands minde ;)
Filmen starter i 1937, kort før Gøg og Gokkes karriere går i vasken første gang. Så spoles tiden hurtigt frem til 1953, hvor de to tager hjem til England for at reboote deres karriere. Det går meget trægt til at begynde med, men efterhånden som publikum genopdager dem, udvides turneen rundt i England, og det for udsolgte huse. Men fører det til den ønskede filmkontrakt, og kan Gokkes store korpus holde til de mange fysisk krævende optrædender?
Stan & Ollie – Gøg & Gokke
Umiddelbart ser filmens historie ud til at ramme virkelighedens historie ret godt. Dog tvivler jeg lidt på at de, under private former, mere eller mindre konstant opførte sig lige så fjollet som de gjorde når de var på scenen eller ude i offentligheden. Det er da muligt at jeg tager fejl her, men det virker en anelse åndet på mig.
Cast & Crew
Steve Coogan (Philomena) og John C. Reilly, fungerer som sådan glimrende som Gøg og Gokke, men det virker en anelse for underspillet. Underspillet er som regel godt, men det kan dog også gøre at en film virker for tilbagelænet og uden nerve.
Instruktøren Jon S. Baird, har ikke ligefrem verdens mest solide CV. Et afsnit af Vinyl samt et par andre, for mig, så godt som ukendte produktioner er det indtil videre blevet til …
Billede & Lyd
Billede og lyd er der sandt for dyden ikke ofret mange kroner på. De virker sgu en anelse discountagtigt. Kameraarbejdet er der ikke så meget at sige om, thi der arbejdes som sådan overhovedet ikke med hverken kamera eller klipning. Musikken består primært af af nogle snaser af Gøg og Gokkes kendingsmelodier. Det virker da fint nok, men er altså en anelse tyndbenet
Konklusion – Stan & Ollie
Der må være tale om årets næststørste filmiske skuffelse her … den største var Roma … som jeg ikke engang magtede at se til ende. Jeg havde ventet mig en her del mere end denne lillebitte engelske film. En stjerne for den flotte make-up, en stjerne for deres meget Gøg & Gokkeske måde at bevæge sig på og så en stjerne for at men periodevis fik manet sjove minder fra sin barndom frem. Tre yderst jævne stjerner bliver det så lige akkurat til :(
blog.nilsbuch.dk
Bruger anmeldelser (13)
Skriv din egen anmeldelse