Cookie- og Privatlivspolitik

Get Out

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en truende og mystisk grundstemning og indeholder en del scener med voldsomt og skræmmende indhold, og der benyttes ofte gyser- og chokeffekter på billede- og lydside. I en scene vågner en hovedfigur op fastspændt til en stol, og det går op for den desperate person, at han skal udsættes for et voldsomt kirurgisk indgreb mod sin vilje. I en anden scene ses, hvordan en person får skåret hovedbunden op med skalpel og kraniet åbnes ved brug af sav. I en tredje scene ses en mand blive skudt i hovedet. Der er desuden en del brutale overfald og kampe, hvor personer slås ned eller spiddes med våben og genstande. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
30.03.2017
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Get Out
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

I gyseren ’Get Out’ er Chris nervøs for at møde sine svigerforældre for første gang. Men han bliver endnu mere ængstelig, da han finder ud af at kæresten, Rose, ikke har nævnt for sine hvide forældre, at han er sort.

Da de ankommer til det afsides landsted, forsikrer de Chris, at de er liberale, og at han har intet at bekymre sig om. Alligevel opfører de sig upassende og direkte besynderligt.

Morens underlige insisteren på at hypnotisere Chris, så han kan kvitte smøgerne, og de to sorte ansatte, der bliver ved med at stirre på ham, forstærker mistanken om, at noget er helt helt galt...

’Get Out’ er blevet rost for sit indspark i racedebatten, og filmen blander satire med gyserelementer, der effektivt skaber en grundlæggende paranoia. Jordan Peele er nok mest kendt for sit humoristiske arbejde, men med den uhyggelige debutfilm markerer han sig som kompetent instruktør. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1125 votes)
5.2
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Get Out' leger dygtigt med publikums forventninger til såvel horrorfilmen som det psykologiske drama og komedien ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Instruktørdebutanten, komiker Jordan Peele, har skrevet og lavet en original humoristisk gyser om racisme og hykleri." (Michael Lind)

  • Filmland P1

    "... et glimrende udgangspunkt for en seriøs debat om tunge emner. Sjældent har en svær diskussion været så forfriskende og sjov at se på." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "... filmens racismekritik såvel som detaljer og bipersoner løfter [...] den demonstrativt overdrevne pointe over i en slags realistisk samtidsrum." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Blom

Klam men på en ikke-beskriveligt god måde.
Det er i hvert fald ubehag når det er serveret aller bedst.
Havde hørt godt om den, men havde egentligt ingen voldsomme formodninger og blev pænt overrasket.

"Get out" bruger racisme til at udfolde sin sofistikeret historie og kommentar på, og det kræver virkeligt godt fremført manus arbejde at kunne skrive et manuskript på en ligeså rendyrket måde som her, men det var vidst ikke noget problem for instruktøren der også stod bag manuskriptet.

Filmen glemmer heller ikke at den også er en gyser og det kan ses under den pænt voldsomme slutning, en slutning så voldelig, men tilfredstillende at den får dens censur på 15 til at virke som en alt for ung alder - Ikke for sarte sjæle!
Og tro det eller ej, den er også vildt morsom. Genialt!

Noah

Vil lige starte med at understrege at folk IKKE skal skrue op for deres forventninger bare fordi Get Out har fået god omtale. Filmen KAN anbefales, SKAL SES og ER også vildt god (imo), men lad for alt i verden vær med at håbe filmen bliver noget den ikke er, da den tydeligvis ikke har fulgt den vej i sin process. Derimod har Jordan Peele bare sat sig til at instruere en så god gyser/sort komedie som overhovedet muligt, som så til gengæld er blevet til et vellykket håndværk (i mine øjne).

Når det så er sagt synes jeg også man skal vide så lidt som overhovedet muligt inden den ses, for så vil "WTF-faktoren" for alvor fungere.
Med fantastiske gysere såsom Don't Breathe, The Babadook, (i visse tilfælde) It Follows, The Shallows, The Witch og nu Get Out er Hollywood i den grad på vej i en rigtig god retning, når det gælder at lave en gyser film der rent faktisk er foruroligende, og som kan håndtere at være det på sine egne præmisser fremfor at være endnu et remake/sequel.
Og det er svært ikke at få en tårer i øjet hvis man er giga horror-fanatiker/fan/elsker etc. undervejs.

Katrine-Gurluser/1074860

Sjældent set så godt skruet sammen en gyser. I en tid fyldt med gysere der fokusere mere på jump scares og mindre på selve historien er det her en fremragende forfriskende film. Jordan Peele kan godt være stolt over den ros hans film får, for den fortjener den. En oplevelse der klart skal ses på det store lærred (og med så lidt viden om filmen, som overhovedet muligt).

HeavenOfHorror.dk

Get Out er lige så uhyggelig, som den er relevant. Jordan Peele har skabt intet mindre end en genial gyserfilm med en skarp dosis af sarkasme, der holder publikum i konstant skak!

Dette er på alle måder en klassisk gyserfilm, men den er højaktuel med racespændinger som omdrejningspunkt. Dog ikke på nogen måde, jeg ville have forventet. Den er innovativ i stil og fremgangsmåde, og så er der ingen smarte effekter eller CGI. Det er i sig selv en lettelse nogle gange, når historien får lov til at være helt i centrum.

Og bare rolig, det er hverken en flad, blid eller simpel historie. Den får sateme én over nakken, og man er som publikum banket helt tilbage i sædet. Fordomme og antagelser udstilles, omtales og kommenteres på en ekstremt forfriskende måde.

Jordan Peele har både skrevet og instrueret Get Out. Selvom han normalt er mest kendt for at lave komedie, så kan du være helt rolig. Han leverer en perfekt gyserfilm. Både hvad angår historie, manuskript og instruktion. Den sidder lige i skabet! I øvrigt, så er dette Jordan Peele’s spillefilmsdebut, hvilket nærmest i sig selv er uhyggeligt. Hvordan i alverden vil han overgå denne genistreg af en film?

Ham den (ualmindeligt) vrede personuser/12167

Er da helt målløs over hvad jeg lige har været til forpremiere for at se. Jordan Peele's første film som instruktør og han får det til at virke som om han har haft alt at gøre med gyserfilm igennem hele hans liv. Super intens, tilfredsstillende tredje akt, tilsat et nyt niveau indenfor "sort humor", som er opskriften på demne fremragende gyser der for alt i verden fortjener at blive set og anerkendt som at være blandt de bedste gyser/komediefilm (hvad den helt præcist skal kaldes ved jeg endnu ikke, da den balancere meget godt mellem begge genre uden at blive for meget af hverken det ene eller det andey)!
Den ligger lige nu et sted mellem 5 store eller 6 små stjerner (aller mest opad de 6 stjerner), men den skal ses igen så snart den rammer biografen her om ikke så længe.

Kan bestemt anbefales!

Marianne

Jeg har nu set traileren to gange, og det er en film, jeg helt sikkert skal se.

The Womanuser/8031

Ja, filmen har fornyligt formået at anskaffe sig en plads på IMDb's 250 (trods en dårlig start på 6.0 fra folk der bedømte den uden at have set den) og står som én af de meget få gysere med 99% på Rotten tomatoes, så er det bekræftet at den skal ses på premieredagen!

Adam

kommer den ikke i fileds bio eller gør den

Marianne

er biografen i Nykøbing Falster ;)

Ses i biffen, skal film!

Det er som regel altid ugen/mandagen inden premieren på film, at biograferne opdatere spilletiderne til den. Tjek igen her den 27. Marts (en gang om aftenen), så skulle der gerne dukke resultater op. :)
(Hvis man altså kan holde ventetiden ud, for det kan jeg ikke..)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.