Cookie- og Privatlivspolitik

Get Out

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en truende og mystisk grundstemning og indeholder en del scener med voldsomt og skræmmende indhold, og der benyttes ofte gyser- og chokeffekter på billede- og lydside. I en scene vågner en hovedfigur op fastspændt til en stol, og det går op for den desperate person, at han skal udsættes for et voldsomt kirurgisk indgreb mod sin vilje. I en anden scene ses, hvordan en person får skåret hovedbunden op med skalpel og kraniet åbnes ved brug af sav. I en tredje scene ses en mand blive skudt i hovedet. Der er desuden en del brutale overfald og kampe, hvor personer slås ned eller spiddes med våben og genstande. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
30.03.2017
| |
1 time 44 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Get Out
|
Versioner: se alle
2D, Babybio
|

I gyseren ’Get Out’ er Chris nervøs for at møde sine svigerforældre for første gang. Men han bliver endnu mere ængstelig, da han finder ud af at kæresten, Rose, ikke har nævnt for sine hvide forældre, at han er sort.

Da de ankommer til det afsides landsted, forsikrer de Chris, at de er liberale, og at han har intet at bekymre sig om. Alligevel opfører de sig upassende og direkte besynderligt.

Morens underlige insisteren på at hypnotisere Chris, så han kan kvitte smøgerne, og de to sorte ansatte, der bliver ved med at stirre på ham, forstærker mistanken om, at noget er helt helt galt...

’Get Out’ er blevet rost for sit indspark i racedebatten, og filmen blander satire med gyserelementer, der effektivt skaber en grundlæggende paranoia. Jordan Peele er nok mest kendt for sit humoristiske arbejde, men med den uhyggelige debutfilm markerer han sig som kompetent instruktør. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (1125 votes)
5.2
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Get Out' leger dygtigt med publikums forventninger til såvel horrorfilmen som det psykologiske drama og komedien ..." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Instruktørdebutanten, komiker Jordan Peele, har skrevet og lavet en original humoristisk gyser om racisme og hykleri." (Michael Lind)

  • Filmland P1

    "... et glimrende udgangspunkt for en seriøs debat om tunge emner. Sjældent har en svær diskussion været så forfriskende og sjov at se på." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "... filmens racismekritik såvel som detaljer og bipersoner løfter [...] den demonstrativt overdrevne pointe over i en slags realistisk samtidsrum." (Søren Vinterberg)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nicklasuser/1437881

Klasse spændingsfilm. Man får jo mere end hvad man har betalt for, for jeg fik traumer og en mindre lyst til te og at møde nye mennesker efter være vidne til alle de hændelser denne kuldegysende film havde under sine ærmer

Peruser/1437834

Jordan Peele er en instruktør jeg fra nu af vil holde øje med. Hans instruktørdebutsfilm: Get Out, udløser suspense i verdensklasse og har meget mere at byde på når det handler om at være en gyser. Men den har også forholdsvist meget på hjertet, når det kommer til at slå seerens øjne op for det faktum at "racismen" ikke døde, bare fordi Barack Obama blev præsident tilbage i 2008.

Men Get Out, er altså også lidt af et puzzlespil.
INCOMMING SPOILERS BELOW!!!!

For jeg syntes også mange af detaljerne Peele iscenesatte i hans film, var geniale. Der var stof til dybere eftertanke, og til folk der måske overså visse dele, vil jeg nu tage fat i nogle af dem. Så endnu engang skriver jeg: SPOILER ALERT!!!
Sangen "Run, Rabbit Run" som den hvide bil afspiller højlydt for Andre/Logan der går for sig selv kort tid inden han bliver kidnappet, hentyder til at han nok hellere må løbe (som en kanin), ellers bliver han "nakket", da kaniner (eller sågar hjorte) ikke overlever jagtsæsonen.
Der lå også meget mere i scenen med politibetjenten der spurgte ind til Chris' ID, hvor efter kæresten Rose forsvare ham og nægter at lade betjenten Chris' ID. På papiret ser det ud til at Rose er denne anti-racist der er imod at Chris bliver behandlet på den måde, men på den anden side gjorde Rose det kun så politiet ikke havde nogen viden om at Chris havde været i den by, hvis alting gik som det skulle og Chris ville forsvinde.
Chris står og stirrer på hjorten med empati efter den var blevet ramt af deres bil, fordi den mindede ham om tragedien med hans mor, hvor han som barn ikke gjorde noget efter det samme skete for hende. Denne skyldfølelse har medført at han ikke engang (kunne efterlade Georgina hen imod slutningen eller) kunne efterlade en døende hjort, uden at tilkalde hjælp, de ender så med at ringe efter politiet istedet for dyr hjælpen.
I Deans snak om hans kærlighed til døde hjorter, referere han i virkeligheden til hvordan han vil have minoriteter afskaffet én efter én. Dette gjorde ironien ved at han så senere hen bliver dræbt af gevirerne på en hjorte, pænt morsomt og tilfredstillende.
Grunden til Andre/Logan råber "Get out" til Chris efter blitzen er ikke bare fordi han er blevet sindsyg, men fordi blitzen fik Andres mentalitet til at overtage kroppen igen, som ellers har været overtaget af Patricia' mand Logan. Han havde derfor kun få sekunder til at advare Chris om at "GET OUT" fra det nabolag.

Der er også en del symbolik i scener såsom Georgina der hælder for meget Ice Tea i Chris' glas. "Black mold in the basement". Rose's (farvede) FrootLoops der ikke måtte mixes sammen med den hvide mælk og det sorte sugerør, mælken kommer ind i. Gulerodskage til dessert (Run Rabbit Run). Walter's løbeture om natten (Befstefaren der tabte til Jesse Owens). Georgina' måde at snakke på. Og meget MEGET mere!

Jordan Peele, du fortjener noget af en applaus! Glæder mig til at gense den, for at lede efter endnu flere detaljer i dette komplekse puzzlespil af et mesterværk.

F&Fuser/1437796

Spørger man mig ville jeg nok kalde Get Out en meget uhyggelig og nogle gange sjov thriller, for det er først i slutningen den for alvor tager fat i at være en gyser. Det betyder ikke at den ikke er god, for jeg syntes den var fantastisk.
*Undgå at se traileren hvis du har mulighed for det*. De burde helt seriøst fyre den person der har sammensat den, for den viser mere end den behøver. Der er godt nok også nogle scener i traileren der ikke er med i filmen hvilket gøre oplevelsen endnu mere frustrerende - håber de kommer ud på blu-ray. Men jeg kunne smadder godt lide denne film.

Maj-Brittuser/682378

God eller ? det nok en smags sag.
Gys ? er også en smags sag..... men ok film.
Den er godt lavet og man keder sig ikke.
Hjernen køre på højtryk, hvad sker der nu :) og nu :)
Tror den skal ses igen :)

Jeg er færdig med te.....

Nicolineuser/1437770

Vi sad på kanten af sæddet og med negle der blev bidt ned til roden fra lyset i salen slukkede og til det tændte igen.

Fed stemning i biffen ovenikøbet. Hele salen grinte og de lød også til at være påvirket hele vejen igennem. Der blev så sandeligt også gispet i kor flere gange under de sidste minutter, og givet noget af et bifald da den sluttede.

Naja Mamani Brandt

... og det er helst sådan en følelse man skal have, når man går ind og ser en film af denne facon. Pragtfuldt skuespil fra alle, især den rampelys stjælene Daniel Kaluuya.

S. Rico

Egentlig burde jeg være irriteret over, at jeg havde læst om filmen på forhånd. For med traileren i baghovedet så afslører filmen sig selv på et meget tidligt tidspunkt. På den anden side så ville jeg næppe have set filmen, hvis det ikke var for den meget positive omtale. Så det er lidt en ”lose-lose combination”: enten går jeg helt glip af filmen, eller også bliver det en film med et forudsigeligt handlingsforløb.

Jeg sætter mig sjældent til at se amerikanske gysere, for det er nok over 30 år siden, jeg sidst har hoppet i sædet over en gyser fra USA. De er bare ikke uhyggelige. Men da Get Out ikke er en decideret gyser, men en genrehybrid med noget på hjerte, så glædede jeg mig meget til denne. Og den lovede da også godt i starten, bl.a. med et super fedt soundtrack til at sætte stemningen. Og der er tilløb til rigtige gode samfundsmæssige kommentarer om raceproblematik i USA.

Desværre er den ufattelig forudsigelig. I det øjeblik Chris og Rose ankommer til hendes forældres hus, så ved man, hvad der vil ske den næste times tid. Man ser ikke forældrenes reaktion, da de opdager, at Chris er sort (velkomsten er filmet langt fra huset). Den scene fortæller mig, at Rose allerede har fortalt forældrene om Chris på forhånd. Aha, så Rose har løjet over for Chris. Aha, så Rose er en del af konspirationen! Da man senere får bekræftet, at Rose selvfølgelig også er ond, så ændrer hun straks sin frisure fra sød hårmanke til en steril hestehale. Det er så kliché! Som i Spiderman 3, hvor Tobey Maguire ugler sit hår, hver gang han forvandles til den onde sorte Spiderman. Jeg troede den slags billige tricks hørte fortiden til.

Nå, men lad os spole tilbage. Kort efter ankomsten til huset snakkes der om cigaretter og hypnose. Helt ærligt, hvorfor skal de allerede nu afsløre hele hypnotiseringsplottet? Igen, med traileren i baghovedet, så ved man nu præcist, hvad der kommer til at ske. Super ærgerligt, for det kunne have været en meget interessant mystery/suspense fortælling, hvis man som publikum havde fået lov til at sidde og spekulere over plottet.

Det er først i 3. akt af filmen, at der endelig sker noget uventet. Det er her, hvor filmen går over til at være en fuldblods gyser. Og det er modsat mine forventninger også her, at filmen for alvor bliver underholdende. For i den sidste del af filmen er der fuld knald på effekterne, og jeg fik det store smil frem på læben over disse nærmest Pulp Fiction agtige scener, hvor Chris bryder ud og hævner sig på overdådig vis. Da jeg således endte med at føle mig godt underholdt til sidst og forlod biografen glad og opstemt, så skal det honoreres med 4 stjerner.

Simon Z.user/1437665

Det eneste der er mere uhyggeligt end monstre og dæmoner, er os mennesker og hvordan vi behandler hinanden. Ved at sætte film som The Stepford Wives, Guess Who's Comming to Dinner og Rosemary's Baby ind i et regnestykke. Et regnestykke der i forvejen indeholder temaer såsom "Race", "Sociopater" og "Satire", har Jordan Peele fundet resultatet på hvad en forurolignende film, virkeligt er. Det har han gjort så godt at en "instant" klassiker; indenfor psychological horror og social thriller genrene, lige er blevet født. Jeg er normalt ikke meget for at lytte til/følge "hype", men jeg ville lyve på et plan værre end hvad politiet ville tillade, hvis jeg sagde at jeg ikke også elskede hvert minut af denne genialt noieren film.

Marianne

Der går lang tid, før jeg skal have te igen - og teskeer er bandlyst ;)

Emil

Vild oplevelse, sygt godt udtænkt film!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.