Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Florence

Tilladt for alle
Filmen har en humoristisk grundstemning. Den indeholder mild dramatik i form af håndgemæng, samt en syg kvinde der besvimer. Det vurderes at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
25.08.2016
| |
1 time 51 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Florence Foster Jenkins
|
Versioner: se alle
2D, 2D Eng. Tale, Babybio, Strikkebio, Seniorbio, Særvisning
|

Filmen 'Florence' handler om den velhavende Florence Foster Jenkins fra 1940'ernes New York, der målrettet jagter drømmen om at blive en stor sangerinde.

I Florences eget hoved lyder hendes stemme smuk og ren, men for alle andre er resultatet forfærdeligt. Faktisk så tåkrummende pinligt, at det er helt utroligt morsomt.

St. Clair Bayfield, der både er hendes ægtemand og manager, er dog fast besluttet på at skærme sin elskede fra sandheden og sørger altid for, at publikum foregiver at være henrykte på trods af det manglende talent.

Men da Florence beslutter sig for at synge ved en stor koncert i Carnegie Hall, hvor det ikke er muligt at kontrollere publikum, står St. Clair nu over for sin største udfordring. 

'Florence' er baseret på den sande historie om Florence Foster Jenkins, der må anses som et af musikhistoriens mest ejendommelige bekendtskaber, og det er faktisk årets anden film om den talentløse sangerinde efter den franske Marguerite.

Stephen Frears (The Queen) instruerer, og i titelrollen ses Meryl Streep, mens Hugh Grant spiller hendes overbeskyttende ægtemand. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (655 votes)
4.3
3.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... Meryl Streep portrætterer [Jenkins'] selvbedrag og opløsning i sygdom og desillusion med en blanding af sødme og sympati." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Grant er intet mindre end sublim i rollen som St. Clair. Streep leverer som altid en god præstation i sin rolle som Florence." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "Biografiske film kan sagtens fungere fint, når de har en interessant eller indsigtsfuld historie at byde på - men 'Florence' er blot en forglemmelig sag ..." (Jacob Ørsted)

  • Jyllands-Posten

    "Næppe nogen anden kunne udstille talentløshed og selvbedrag så indlevet og solidarisk som [Meryl Streep] med sine uudtømmelige evner for persontegning." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "Rutineret underholdning, men også så forudsigelig en afvejning af komedie og tragedie, at Frears næsten sætter sig mellem to stole." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Florence' er lydefrit skruet sammen. Blot virker filmen ikke som en nødvendig fortælling, mere som en historisk rekonstruktion." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
pernilleuser/77874

Sød fortælling, men indholdet var lidt tam og langtrukken.. dog var skuespillet godt!

Irene

Havde egentlig ikke rigtig nogle forventninger. Vidste ikke engang Florence havde eksisteret. Men hold da op, hvor får man et godt grin - på en egentlig lidt tragisk baggrund (skæbne). Meryl Streep er ganske enkelt en enestående skuespiller. Også stor ros til Hugh Grant
Totalt gode skuespil-præstationer. Især den unge pianist trækker ikke bare store smil :-) :-) men meget mere

Elzbieta

En fremragende film Meryl Streep har gjort det igen at hendes rolle som Florence bliver nomineret til en Oscar.Jeg er ikke stor fan af Hugh Grant men den gang var hen god, og den stakles pianist Simon Helberg har spilet fantastisk role. Det var virkelig lang siden jeg grinnede til tårene.

susanne

Dejlig Meryl streep på slap Line ,den er sød ,sjov og lidt trist
Men nyd det ,den er alle pengene værd at se

britauser/634739

Rigtig sjov, og sørgelig på samme tid.

Claususer/163304

Meryl Streep og Hugh Grant stråler i denne film. En meget fin film om en utrolig skæbne fortalt med humor og respekt.

Liza

Jeg var forberedt på at høre alt andet end skønsang i denne film. Og Florence lyder også som en blanding af en syg påfugl og en arrig pekingeser. Men det er morsomt, selv om det gør ondt i ørerne. Og at hun rent faktisk ødelægger et af min yndlingsarier fra Tryllefløjten. En af mine venner påpegede, at hun minder om hønen i en gammel Anders And tegnefilm, Klara Kluk. (Jeg mener at tegnefilmene hedder noget i retning af "Amatøraften") Og jeg spekulerer på om Disney måske har fundet inspiration hos Florence til den lige så skingre høne i Anders And.
Samtidig er filmen også rørende i omgivelsernes forsøg på at skåne Florence for sandheden og deres opbakning til hende.
Og så var det en fornøjelse, at se Simon Helberg i en lidt mere underdanig rolle end den i Big Bang Theory serien.

Nils

St Clair Bayfield er en travl mand. Han er gift med den formuende Florence Foster Jenkins, som er en ambitiøs, men talentløs sangerinde og musikmæcen i 40'ernes New York. St Clair vil gøre alt for at sørge for at Florence er glad, samtidig med også skal have tid til sin noget yngre elskerinde Kathleen. St Clair er sammen med Florence om dagen og sammen med Kathleen om natten og når han er på en af sine mange "golfweekender".

Florence Foster Jenkins bygger på virkelige begivenheder. Hvor tæt på de virkelige begivenheder filmen ligger, har jeg ikke nogen idé om. Før rulleteksterne får vi, med hjælp af nogle sort/hvide fotografier af de virkelige personer bag skuespillerne, hvad der skete dem efter filmens slutning og frem til deres død. Instruktøren Stephen Frears er kendt for sine film, som er baseret på vikelige begivenhder (Philomena, The Queen), men der er ofte skruet lidt op for underholdningen, sammenlignet med de virkelige begivenheder. Det gør nu ikke så meget, thi Stephen Frears har lavet nogle svært gode film.

St Clair er pinefuldt klar over hans kones manglende musiske evner. Alligevel gør han alt hvad der står i hans magt, for at hun kan udleve sin drøm om at blive en sangstjerne i New York og ikke mindst på det lille teater som hun ejer. Han hyrer både en sanglærer og en talentfuld ung pianist, til at gøre Florence klar til hendes optræden. Den unge pianist, Cosmé McMoon, er målløs da han sætter sig til klaveret og hører de første skingre toner fra Florences mund. Så selv om Cosmé er lidt nervøs for hans videre karriere, indvilger han alligevel at være med til at få Florence klar til hendes optræden, for lønnen er god. Florence mener nemlig kun at hun har behov for at øve sig een time om dagen :)

Mod alle odds bliver Florences første optræden en succes. Dette skyldes ikke mindst at St. Clair gør sit yderste for at publikum er screenet før de får lov til at købe billetter samt fordi han bestikker anmelderne. Problemet er så bare, at den intetanende Florence nu får blod på tanden. Hun udgiver, på egen hånd, en plade samt booker Carnegie Hall, med plads til 3.000 tilskuere, til hendes næste optræden ...

Meryl Streep i titelrollen shiner virkelig i denne her film. Første gang hun åbner munden og kaster sig ud i arie, med den måbende pianist bag klaveret, og giver os, som tilskuere, indtrykket af at hun virkelig tror på at hun kan synge, er det godt nok svært at holde tårerne tilbage ... på grund af latterkramper, vel at mærke. Florence bevæger sig fra opera over de mere populære sange og videre til klassikerne, alle lige skingert og falskt. Den er simpelthent for dumt, men hold kæft hvor det er sjovt. Og så er det man lige må nive sig selv i armen, og minde sig om, at filmene Florence Foster Jenkins er bygget på virkelighedens Florence!

Simon Helberg (Cosmé MaMoon) er også vildt god som den unge ambitiøse pianist, som noget tøvende går med på legen. Hugh Grant, som pludselig ser meget gammel ud (er han mon sminket ældre for at matche Meryl?), fungerer også OK som manden der forsøger at jonglere to kvinder samtidig med at han kæmper for at holde Florences karriere i luften. Man sidder med en tvivl om hvorvidt han virkelig elsker Florence eller om det primært er Florences mange penge der holder St. Clair fast i spillet? Jeg tror at det er meningen fra Frears side, at vi skal sidde med den tvivl ...

Af og til kan et godt publikum, gøre en sjov film (som dog også har sine barske momenter) endnu bedre. Selv om der ikke var mange i Dagmar denne aften, levede de fleste af os for alvor ind i Florences strabadser. Der blev grinet, grædt og klappet på de rigtige tidspunkter. Det gav lige filmen et par ekstra (gratis) points :D

Der er ikke tale om sublim filmkunst her. Der er heller ikke tale om en af hverken Meryls, Hughs eller Stephens allerbedste film. Men mindre kan også gøre det. Og der er altså sjældent at en film kan få mig til at græde af grin. Flere gange. Det gør det alle pengene værd. Florence Foster Jenkins får fire stjerner.

blog.nilsbuch.dk

Marianne

Jeg er nok knapt så betaget af denne film. Ikke at den var dårlig - langt fra. Men jeg forlod salen med en følelse af at have set det, der på den gamle karakterskala hed 'den udmærkede, men dog noget rutinepræget præstation'.

Ingen spiller dårligt; men jeg savnede et eller andet, der kunne overraske.

Det var positivt at se Hugh Grant spille noget andet end uansvarlig drengerøv (og dog ...), og jeg er helt enig med Catherine i, at Cosmo var et herligt indslag.

Det kan spille en rolle, at jeg tidligere på året så den fransksprogede film Marguerite, der er en meget løs tolkning af Florence Foster Jenkins sangkarriere, og at mine ører derfor allerede var indstillet på at få de falske toner stukket ind med en syl.

catherine user/228012

Meryl does it again! Hugh er voksen for en gang skyld og er en fint mand til Florence.. Og vores piano man er genialt! Cosme! we love you

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.