Cookie- og Privatlivspolitik

Fire of Love

Tilladt for børn over 15 år
Filmen er ikke aldersvurderet af Medierådet for Børn og Unge, og den har derfor fået tildelt aldersmærket 'Tilladt for børn fra 15'.

Se mere på medierådet.dk
11.08.2022
| |
1 time 33 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Fire of Love
|

Katia og Maurice Krafft elskede to ting - hinanden og vulkaner. I to årtier vandrede det dristige franske vulkanolog-par rundt på planeten og jagtede udbrud og dokumenterede deres opdagelser.

I sidste ende mistede de livet i en vulkansk eksplosion i 1991 og efterlod en arv, der for berigede vores viden om den fysiske verden. Instruktør Sara Dosa har skabt en poetisk hyldest til de frygtløse forskeres eventyrlyst, hentet fra Kraffts eget spektakulære billed- og videoarkiv.

'Fire of Love' fortæller en historie om skabelse og ødelæggelse, der følger to modige opdagelsesrejsende, mens de begiver sig ud i det ukendte, alt sammen for kærlighedens skyld.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (6 votes)
4.4
4.8

Instruktør

Instruktører

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Filmmagasinet Ekko

    "Sara Dosas 'Fire of Love' er en inspirerende historie, som lader parret selv fortælle om deres kærlighed til vulkaner. Og selv om de aldrig snakker om følelserne for hinanden, skinner det igennem i gamle arkivoptagelser, hvor parret er blevet interviewet." (Aske Nielsen)

  • Information

    "Et fransk vulkanologpars filmoptagelser af aktive vulkaner i 1970'erne og 1980'erne er blevet klippet sammen til en smuk film om to karismatiske mennesker, der dedikerede deres liv til at komme tæt på det mest storslåede, denne planet har at byde på." (Lone Nikolajsen)

  • Jyllands-Posten

    "'Fire of Love' handler mere om kærlighed end om vulkaner, men billedsiden er bjergtagende." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Rødglødende kærlighed til hinanden og vulkaner. 'Fire of Love' er en poetisk videnskabsdokumentar om ægteparret Katia og Maurice Krafft, der delte en fyrig passion for ild og aske." (Kristoffer Hegnsvad)

  • Soundvenue

    "'Fire of Love' er en bjergtagende kærlighedshistorie om to mennesker, der er allermest i live, når de sammen stirrer ned i vulkanernes livsfarlige gab – hele tiden på jagt efter den ultimative frihed, som de finder i lava-skæret af den overrumplende, utæmmede natur." (Jakob Freudendal)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.