Der er blonde Manon, rødhårede Lola, brunetten Pam og så er der hele deres slæng, der hænger ud og drikker sig fulde i deres fælles Pariser-lejlighed - eller ranchen, som de kalder den. De er omkring de 20 år, de dropper skolen, dagene flyder sammen i fest efter fest, og de lever hver dag, som var det deres sidste. Det er en historie uden fortid, uden fremtid, samlet om et evigt nu, hvori Manon, Lola og Pam kagler som høns i hønsegården, om fyre, som de elsker og hader - og elsker at hade. Personlige tråde og fortællinger samles i Sophie Letourneurs spillefilmdebut. Figurerne balancerer alle på grænsen mellem barn og voksen, mellem gruppens sociale tryghed og individets ensomhed. 'Jeg gider ikke gå hjem,' stønner en af de bagstive piger i de tidlige morgentimer, og det er præcis det mantra, der lægger kursen for hele filmen. Hvis Rohmer havde instrueret 'Friends', ville det se sådan ud.