’Fellini Satyricon’ sammenvæver et væld af optrin, som alle handler om kærlighedens og de kropslige behovs tragiske og komiske følger. Filmen er Fellinis version af de fortællinger, som blev forfattet af Neros hofpoet Petronius Arbeiter. De historiske hændelser bliver udsat for Fellinis karakteristiske drømmeagtige og fragmentariske billedsprog. Fellini kurerer dog hovedpersonens impotens ved hjælp af en moder jord-figur og ikke via en mandlig elsker som i originalversionen.