Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en mørk og dramatisk grundstemning og indeholder en række scener med kampe mellem troldmænd og overnaturlige skabninger, personer, der forvandler sig til dyr, går i opløsning eller bliver til mørk røg. I en scene fjernes en lang parasit fra et øje. I en anden scene flygter hovedkaraktererne fra aggressive kattelignende dyr med lysende blå øjne. I en længere dramatisk scene lokkes hovedkaraktererne i en fælde, hvor mange mennesker opløses i mørk røg og blå flammer, der forvandles til aggressive blå ilddrager. De dramatiske scener understøttes af kraftig, dyster musik. Fortællingen udspiller sig imidlertid i et urealistisk eventyrunivers. De dramatiske scener rummer ikke blodig og udpenslet vold og ingen af filmens hovedkarakterer kommer alvorligt til skade. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
15.11.2018
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Fantastic Beasts: The Crimes of Grindelwald
|
Versioner: se alle
3D, 2D, IMAX 3D, 4DX 3D, Babybio 2D, Seniorbio 2D
|
Billetter

'Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser' er baseret på J.K. Rowlings bog Fantastiske skabninger... og hvor de findes og er efterfølgeren til filmen af samme navn.

I den første film blev den mægtige troldmand, Gellert Grindelwald, fanget af den unge magizoolog, Newt Scamander. Men Grindelwald er ikke let at holde fanget, og mørkets fyrste undslipper snart med en plan om at samle et følge af ligesindede.

Målet er at skabe en race af fuldblods troldmænd, der skal herske over både magiske og ikke-magiske væsner. Det er nu op til Newt og hans tidligere læremester, Albus Dumbledore, at stoppe de onde kræfter.

Eventyrfortsættelsen er anden del af en serie på i alt fem planlagte film, som foregår i samme verden som Harry Potter-franchisen. Plottet er dog rykket 70 år tilbage i tiden, hvor vi bl.a. kan opleve en ung version af troldmandsskolen Hogwarts rektor, Dumbledore, der bliver spillet af Jude Law.

'Fantastiske skabninger: Grindelwalds forbrydelser' bringer nye karakterer i spil, bl.a. Newt Scamanders bror, og filmen byder både på en klassisk historie om mødet mellem det gode og det onde, mens der naturligvis vil indgå detaljer for ægte fans af Harry Potter. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (262 votes)
4.7
3.3

Instruktør

Relaterede nyheder

1 måneder siden

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Eddie Redmayne er ganske glimrende som den introverte outsider-helt Newt Scamander ..." (Thomas Brunstrøm)

  • Jyllands-Posten

    "Anden film om de fantastiske skabninger, der er fostret af Harry Potter-mor J. K. Rowlings fantasi, fungerer utrolig flot som computerskabt, visuelt blær." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Det myldrer med sjove skabninger i Rowlings 'Grindelwalds forbrydelser', men den skræmmer ikke så vildt som planlagt." (Søren Vinterberg)

  • Weekendavisen

    "Fortællingen fungerer, og jeg synes, den er spændende. Den har dog ikke samme charme som serien om Harry, Hermione og Ron Weasley." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Horsi

Der er nogle legitimt gode øjeblikke i den film. Det visuelle er fantastisk, for at sige det mildt. Jude som ung Dumbledore er også fantastisk, og når karakterene interagere med sine baggrundshistorier.

Til gengæld er historien et stort rod. Vi får kylet tonsvis af forklaringer i hovedet om hvad der sket imellem film 1 og 2 og det er på nogle få minutter (og nej du får ikke lov til at se det). Der ud over opfører nogle af karakterne sig slet ikke som opfatter dem fra 1'eren. Det meste af plottet jager vi ting vi ikke aner hvad er eller hvorfor de er vigtige og hvis mere end en deligation er på jagt vil du ikke se det, så du aner ikke hvem der kom først. Det virker som om den er mere opsat på at sætte op ting der kommer end at fortælle en god historie.

Jeg har også seriøse problemer med at alt hvad du ser i filmen er udslag af hvad der sker i de første få minutter. Men alt de dedikere til det er ca. 5 minutters dialog som de så forventer du er up to date med hvad der er sket imellem 1-2.

På min egen skala 4.2 filmen er for stort et rod til at jeg kan nyde de gode dele.

Jelina

Det kommer godt nok an på hvor meget man følger med, hvor meget man har set af forgængere, hvor meget man har læst og hvor meget man har studeret. For mig gav den sygt meget mening, men jeg har også læst nærmest alt hvad man kan læse på nettet.

Horsi

Jeg anser mig selv for en habil Potter fan men den her fatter jeg ikke. Nu skal jeg passe på med spoilers men here goes: Særligt familie forholdet forvirrede mig og Letha's historie var jeg totalt forvirret over. Halvdelen af karakterne (de nye) er stor set smidt ind uden nogen form for introduktion. Diskussion omkring brevet (som vi aldrig ser på skærmen. Queene og Credens opfører sig ikke som sig selv. Hvordan kan det være at samtlige aurore i europa og USA ved at Creedens er i live men samtidig ikke ved hvor han er? Hvor passer Bourbon ind i dette? Hvordan vidste Newt at arkiverne havde - hvad end det er at vi søgte. Ikke synderlig godt forklaret. Manden fra afrika (jeg glemmer hans navn) hvor passer han ind.

Så mange spørgsmål og Rowling giver åbenbart kun svar til det aller mest hard core fans.

Jelina

Altså min opfattelse var det hele gav mening, jeg er slet ikke forvirret over de ting du nævner, men det er måske fordi jeg tænker anderledes? Idk... Og er lidt i tvivl om du mener brevet fra Tina for det ser man da eller hvilket brev du nævner...

Letas historie har jeg læst på inden og hendes familiestamtræ er velkendt, så det kommer lidt an på hvad man har læst der.

Hvis Credence var død havde kroppen stadig været der, det var den ikke, man har kunne spore han flygtede, men man mistede sporet.

Det med arkiverne vidste Newt til dels gennem Dumbledores vejledning, en meget indirekte besked omkring Leta, men også gennem det at der altid er sådan noget gemt, havde det været i London var Newt taget direkte til Mysteriedepartementet.

Synes dog ikke nogen er smidt ind på anden vis end de blev i Harry Potterfilmene, når der kom nye folk, det var meget få der blev præsenteret som sådan... Men det kommer nok meget an på hvordan man ser det hele.

Horsi

Måske jeg bare ikke har forstået det godt nok. Men det er jo også blot min personlige mening. Vi må se, hvad de andre siger. Måske de kan finde ud af, hvad jeg ikke kunne.

FilmFyr

Jeg har ikke set Grindewalds Forbrydelser endnu, så jeg skal ikke kunne udtale mig hvorvidt den er roddet eller ej, så mit svar er kun baseret på hvad jeg har læst mig frem til herinde.

Men hvis det kræver at man er inkarneret Harry Potter fan og har læst nærmest alt hvad der er at læse om universet for at kunne forstå hvad der sker på skærmen, så stiller jeg hurtigt spørgsmålstegn ved hvor god fortællermåden er i det her tilfælde. :)
Der skal være en fin balance mellem at få publikum med på handlingen uden at holde dem for meget i hånden og overforklare alt.

Hvor meget af filmen de her dele fylder ved jeg selvsagt ikke, og jeg synes selv at små referencer for de mere hardcore fans selvfølgelig er fede og mere end velkomne.

Men det burde ihvertfald ikke være et krav at man skal mere end blot at se den første film i serien, for at kunne følge ordentligt med her.
Hvis den kører for meget i underforståelse i forhold til at man skal kende rigtig mange af afkrogene af universet på forhånd, så taber den enormt mange (mig inkluderet).

Når alt det her er sagt, så er jeg stadig spændt på at se den og danne mit eget indtryk. :)
Selvom jeg dog ikke ligefrem fornemmer at de fleste folk har været begejstret indtil videre.

Horsi

Jeg er meget enig. Jeg kan jo kun stå på mål for mine egne erfaringer. Jeg har set anmeldelser som er helt vild med den. Men mit problem er at historien er svært at følge. Skulle du kunne følge den, så giv mig endelig svar.

Clemmeuser/280018

En stor skuffelse. Rodet og med en Johnny Deep der virker som om han ikke rigtigt gider, men har stirret udelukkende på checken.

Mark Lyng Plym Källstrøm

Det her er for mig årets film :) Håber den er god :)

A

Ved nogen hvis man kan se det i Engelsk?

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.