Cookie- og Privatlivspolitik

Familien Jul

Tilladt for alle
Filmen har en let, humoristisk stemning. Den indeholder scener med mild dramatik, i form af en truende tyr, en vred dame, samt en syg og svækket dreng, der skal reddes fra fangenskab. Da det hele foregår indenfor en komisk og gemytlig ramme, vurderes det at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.

Se mere på medierådet.dk
20.11.2014
| |
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Familien Jul
|

'Familien Jul' er en dansk familiefilm, hvor Hugos far hader jul. Hverken nisser, julemænd eller gaver kan få ham i julehumør, og han er mest glad, når højtiden er overstået.

Nissen Pixy er derfor ret uheldig, da han bliver væk fra kanen og efterlades alene hos Familien Jul, men heldigvis bliver han hurtigt gode venner med Hugo. Sammen med sine søskende forsøger Hugo at gemme deres nye ven, men selvom ingen tror på nisser, er de stadig svære mægtig svære at skjule.

Der er forbavsende få danske familiefilm om nisser, som primært har optrådt i julekalender-formatet på tv, men nu har du chancen for at møde de drilagtige væsener i biografen.

Pelle Krusbæk, fra den Oscar-vindende kortfilm ’Helium’, spiller seksårige Hugo, imens nissen Pixy spilles af Herman Knop. 'Familien Jul' er instruktør Carsten Rudolfs første spillefilm siden 'Menneskedyret' fra 1995. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (167 votes)
4.1
4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[Skuespillet er] godt over hele linjen, takket være en mere afdæmpet tone, end man sædvanligvis ser i børnefilm, der har det med at blive skingre." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Filmens børneskuespillere gør det også bemærkelsesværdigt godt i en varm og sød julefilm, som nok skal få bragt danske børnefamilier i julehumør og i tilgift leverer en underspillet moralsk opsang om næstekærlighed og tolerance." (Birgitte Lorentzen)

  • Ekstra Bladet

    "[Filmen er] både sød, sjov og med hjertet placeret på rette sted. Meget mere kan man ikke ønske sig til en familieudflugt i biografen." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Man bliver simpelthen i godt julehumør af 'Familien Jul'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Hårdtprøvede forældre kan ånde lettet op, for 'Familien Jul' er både sød og sjov og har en bedre historie og sjovere replikker, end man er forvænt med." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
John

Følte mig lige så godt underholdt som mine unger på 6 og 10.
Flere film som denne tak :-)

Jakob

"Det er godt nok en god film!", siger min Maia på 7 år spontant midt under filmen. Hun er meget optaget af den og griner og græder også lidt undervejs, og nu synger hun stadig "Familien Jul har en nisse i skjul...."
Hele familien havde en rigtig dejlig eftermiddag i de bløde sæder. Både storebror på 10 og vi voksne på 40 var underholdte og oplevede en film, som kunne mere og andet end de sædvanlige danske og udenlandske familiefilm. Skønt og befriende! Tak for det :-D

Lulu

Jeg har set filmen som testpublikum med min datter.
Filmen er sød og sjov og hyggelig.
Paw Henriksen er som altid god og drengen som spiller Hugo gør det framragende.
Men Jeg synes måske alligevel der mangler lidt i historien... Den er en smule langtrukken i starten..

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.