Cookie- og Privatlivspolitik

Falling

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en konfliktfyldt grundstemning, og den indeholder mange scener med familieskænderier, hvor voksne er i affekt. I enkelte scener leder konflikterne til, at personer gør skade på hinanden, bl.a. skubber en far sin søn af en hest, så han falder voldsomt til jorden. Da filmen ellers er roligt fortalt og de fysiske konflikter forløses hurtigt, vurderes det, at filmen kun vil virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 7-11 år. Filmen får derfor en 11-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
05.11.2020
| |
1 time 52 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Falling
|
Billetter

Dramaet 'Falling' er en ny film instrueret af og med Viggo Mortensen i hovedrollen.

John Peterson henter sin aldrende far, Willis, i lufthavnen. De to skal tilbringe tid sammen i Johns hjem i Los Angeles for at finde et godt sted til Willis at gå på pension. Hurtigt viser det sig, at de to generationer af Petersons har meget forskellige syn på tilværelsen.

Landmanden Willis holder sig til de konservative dyder og har svært ved at acceptere sin homoseksuelle søn og hans frisindede livsopfattelse. Derudover begynder Willis at vise tegn på demens, og samtidig med, at hans hukommelse forsvinder, bliver der åbnet op for fortidens sår og konflikter.

'Falling' er et intimt drama om familieforhold, fordomme og hukommelse. Dansk-amerikanske Viggo Mortensen, kendt fra bl.a. Oscar-vindende film som Ringenes Herre og Green Book, instruerer, skriver manus og spiller selv rollen som John, mens faren Willis spilles af veteranen Lance Henriksen i en type rolle, man aldrig har set ham i før. (Copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (34 votes)
4.7
3.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Grundlæggende føles 'Falling' ganske vist som et personligt projekt for Viggo Mortensen, men han formår ikke at overbevise andre om, hvorfor vi skulle interessere os for karaktererne." (Thomas Brunstrøm)

  • Dagbladenes Bureau

    "Den rolle, Viggo Mortensen har skrevet til filmens anden hovedrolle, faren Willis, må være den mest indædt onde og mindst nuancerede i både replikker, indstilling og opførsel i filmhistorien ..." (Helle Sihm)

  • Ekstra Bladet

    "Lance Henriksen er fuldstændig forrygende (bogstavelig talt) som den knarvorne Marlboro Man, der er beskrevet stort set uden forsonlige træk. Det vil nogle måske (og forståeligt nok) finde en anelse trættende i længden, men det er samtidig også filmens styrke." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Viggo Mortensens 'Falling' peger tilbage til film om middelklasseamerikanere i konflikt - som Robert Redfords 'Ordinary People' fra 1980 og Ang Lees 'The Ice Storm' fra 1997. Det virker, naturligt nok, gammeldags. Men det gør også 'Falling' til en film, der taler klart og direkte til sin samtid." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "Der spilles stærkt, og 'Falling' har en dybt personlig og konsekvent tone, som fortjener stor ros i en tid med rigelige metervareproduktioner, men sygdomshistorien og den større generationsfortælling ender ofte med at spænde ben for hinanden." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "Sjældent er demens blevet skildret så nøgternt og klogt på film som i Viggo Mortensens instruktørdebut." (Kim Skotte)

  • Soundvenue

    "’Falling’ kunne have været en rørende fortælling om vanskelighederne i at holde sammen på familien, mens samfundets traditionelle værdier og mønstre er i opbrud." (Felix Fleischer)

  • Weekendavisen

    "Til og med er Falling en bevægende film om tid og familie. [...] Det er en formidabel debut." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
VIVIuser/642309

Familie drame, gode skuespillere.

Jan Engel

Viggo Mortensen har sandelig også talent for manuskript skrivning og instruktion.

Filmen veksler elegant mellem nutid og fortid, så man får en fin forklaring på familiedramaets udvikling. God casting og fint skuespil hele vejen rundt.

Håber Viggo får tid til at lave mange flere film. Glæder mig til at se dem.

Anders Elgaard

God fortælling, og godt skuespil

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.