Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Ex Machina

Censur ukendt

Se mere på medierådet.dk
04.02.2016
| |
1 time 48 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ex Machina
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|
Billetter

Science fiction-filmen 'Ex Machina' foregår i en stenrig teknologimilliardærs klaustrofobiske og isolerede hjem i bjergene.

Den unge computerprogrammør Caleb får chancen for at teste et tophemmeligt projekt: en prototype på en meget menneskeligt udseende og agerende kvinderobot.

Caleb bliver hurtigt optaget af den virkelighedstro menneskekopi med det smukke unge kvindeansigt, og han får tiltagende svært ved at skelne fornuft fra følelse og kunstig intelligens fra virkelig.

'Ex Machina' har Oscar-nominerede Alicia Vikander i rollen som den selvstændige robot, hendes skaber spilles af Oscar Isaac, og Domhnall Gleeson har rollen som Caleb.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (97 votes)
4.7
4.3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Alex Garland (har) skabt et fascinerende, utilregneligt og både sørgmodigt og uhyggeligt drama, der stilfærdigt kryber ind under huden på én og sætter gang i tankemylderet og det både skræmmende og fascinerende: Hvad nu hvis?" (Louise Kidde Sauntved)

  • Jyllands-Posten

    "Filosofien i filmen er en smule træg og til tider lidt studentikos i sine overvejelser om mennesket som guddommelig skaber over for maskinen, men Garlands overraskende slutning punkterer den kritik. Godt og grundigt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "Garlands film er forførende fortalt, skarpt vinklet og så tæt på noget velkendt, at man hele tiden skal minde sig selv om, at det er science fiction." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Typerne ligger for fast til at leve som andet end kropsliggjorte principper. Men filmen er fantastisk smuk, og de erkendelsesmæssige spørgsmål bliver grundigt belyst og halvvejs besvaret." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Segoyuser/116755

Jeg må skrive har set filmen 2 gange på dvd, fordi jeg havde en snak med en af mine venner om detalje.

Den er interessant , for tænker hvor godt kan du lave en robot...

Filmen har flere gode scener, især slutning en it nørd er fanget af teknologien, en robot har friheden men til at gøre hvad?

Vikander spiller overbevisende godt.

Smuk natur.

LHL2500user/12233

... Hvorfor sætter de den overhovedet op nu?
Er der virklig penge at tjene på en film der har været tilgængelig på blu-ray siden august sidste år?
Filmen kan pt købes på cdon.com for 99,-kr, eller du kan leje den på Blockbuster for 39,-kr.
Dette er ikke en film der kræver stort billede eller stor lyd. Spar pengene og se den der hjemme.

GiwizZeni

Timingen kunne bestemt være bedre. Jeg ville have nydt at se 'Ex_Machina' omkring dens internationale release, men da den blev slettet fra listen over biografpremiere her hjemme købte jeg den på Blue-Ray i maj sidste år og nød den et par gange i hjemmebio'en.
Jeg glædede mig alligevel utrolig meget over at få lov til at se den endnu en gang, i Cinemateket her i februar, hvor den var månedens film. I en god stor sal, med god lyd og ikke mindst en fyldt sal på en ellers stille søndag aften. Selvom det altså var tredje gang jeg så den, var oplevelsen ikke mindre.
Jeg tager virkelig hatten af for de biografer der som netop Cinemateket tager ældre, specielle ting hjem eller bare film der af en eller anden uransagelig grund ikke fik biografpremiere i Danmark. Det er synd for alle dem der ikke har adgang til den slags "feinschmecker filmoplevelser".

Christina

Som filmelsker er jeg sgu ligeglad med om den er udgivet på dvd, eller ligger gratis tilgængelig på en streamingtjeneste. Jeg har lige set den gratis på viaplay, fordi jeg ikke kunne vente til den kommer i biografen. Men når alt kommer til alt, kan man altid nyde en god film i biografen. Film generelt er bare bedst på et stort lærred, med dertil superb lyd. Så jeg ser stadig frem til at den kommer i biografen, og så skal jeg ind og se den ordentligt.

Og så er det bestemt ikke til grin at vise en "gammel" film i biografen - uanset kvaliteten. Flere gamle film er blevet genvist på det store lærred, til stor success. Her kan bl.a. nævnes Titanic, Grease, Top Gun, Die Hard, The Godfather, E.T., The Sound of Music - og mange andre, som jeg alle har været inde og se, i løbet af de seneste 5-10 år. Det kaldes at sætte pris på gode film.

Og nu må min besked ikke forstås som et personligt attack (alle har ret til deres egen mening), men jeg synes det er forståeligt og en god timing at sende Ex_Machina ud i biograferne, nu den er nomineret et til par Oscars. Jeg tror nok der skal være andre der, ligesom jeg, vil "ofre" penge på at se den i biograferne.

LHL2500user/12233

Jeg er selv filmelsker. Til det punkt at min stue er konverteret til hjemmebiograf. Projektor, lærred og 7.1 surround sound. Jeg ELSKER at se film i biffen, specielt når de kan få fingrene i 70mm versionerne. Blade Runner, Mit Afrika, Doctor Zhivago, Cleopatra, Casablanca, Hamlet, Baraka, etc... Alle har jeg set i 70mm, og elsket hvert et minut.
Det sagt, så er Ex Machina overhovedet ikke i samme kaliber.
Det er ikke en dårlig film, langt fra, men det er heller ikke et mesterværk der kræver at fylde hele ens synsfelt op, eller et lydsystem der kan overdøve universet.
Filmen er et fint tanke eksperiment, i pæne omgivelser. Men heller ikke mere end det.

Segoyuser/116755

Jeg har den på dvd , rigtig god film men det er nærmest for sent, men måske nogen som har lyst til at se den i henhold til anmeldelser ....det er lidt sådan lidt galgehumor, vi har skrevet om den , brokker os vupti :-))

Michaeluser/602091

har set den på netflix for en måned tid siden, blev vildt positivt overrasket over den. Ville ønske jeg havde set den i biografen, for det er virkeligt et mesterværk

Cinemateket

Du KAN se Ex Machina på stort lærred 4.-14. februar i Cinemateket i København:

Markuser/905838

Ligger IKKE på Netflix, det må være en anden film du referer til

Nils

... Iigger den på :)

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.