Filmen 'Emil og Ida fra Lønneberg' er baseret på Astrid Lindgrens klassiske historier om den svenske dreng Emil, hvor Emil selvfølgelig bor på gården Katholt i Småland sammen med sin lillesøster Ida, sin far Anton, sin mor Alma, karlen Alfred og stuepigen Lina.
Egentlig er Emil en ret sød dreng, der som oftest prøver at hjælpe, men han har en fantastisk evne til altid at komme galt af sted og havne i problemer. Emil ender altid med at blive smidt ud i tømmerskuret, hvor han kan få lov at sidde og tænke over, hvad han har gjort galt, mens han snitter træfigurer.
Filmen er baseret på historier fra bøgerne ’Emils hyss nr. 325’, ’När lilla Ida skulle göra hyss’ og ’Emil med paltsmeten’. Det er næsten 40 år siden, at TV-serien om Emil så dagens lys. Den TV-serie, der gennem flere generationer, har sat billeder på Astrid Lindgrens ord, og som derfor har en høj affektionsværdi for mange.
Af samme årsag er det måske med en vis skepsis, at du overvejer at se (eller introducere din børn til) ’Emil og Ida fra Lønneberg’, men hvor TV-serien til tider blev lige lovlig dramatisk for de yngste seere (fx Alfred der næsten dør i sneen på vej til Mariannelund), er denne nye tegnefilmatisering mere børnevenlig.
Den er børnevenlig, ingen tvivl om det. Dog vil det aldrig blive det samme som TV-serien.
Historien om Emil er ødelagt. Man tror nu (tendens fra USA) at børn ikke kan tåle det mindste drama, eller at se noget der nærmer sig virkeligheden. Forkert. Børn lærer intet af at se babyfilm efter de er babyer. Ikke værd at se.
Derimod vedbliver de originale Emil film at være nogle af de bedste børnefilm der nogensinde er lavet. Spændende og lærerige. Så gode at voksne kan se dem med fornøjelse.
Det bliver aldrig det samme som de svenske gamle. Men ja, er heller ikke så meget til det animerede når man er vant til mennesker. :)
Måske er det fordi, jeg er vokset op med Emil på film med svensk tale i baggrunden og Thomas Windings som eminent fortæller, at jeg bare ikke rigtig kan se pointen i en tegnefilm. Min nevø på præcis tre år holdt dog hele filmen ud inkl. reklamer, så helt ringe kan den jo ikke være ...
Filmen er rigtig god og børnevenlig og velegnet til de helt små børn. Tilpas varighed og godt indhold og handling.
En tegnefilm med Emil. Det overrasker mig. Det skete osse med Pippi.
Hvilken bog er den næste? Brødrene Løvehjerte?
Når man nu er vokset op med de geniale Emil afsnit samt et par spillefilm med rigtige personer så forventer jeg ikke at en animationsfilm vil begejstre mig. Men jeg er formentlig heller ikke i nærheden af at være målgruppen.
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse