Cookie- og Privatlivspolitik

Ekstra Bladet uden for citat

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har ikke været indsendt til vurdering hos Medierådet for Børn og Unge. I henhold til filmloven påføres ikke-vurderede film 15 års-mærkatet.

Se mere på medierådet.dk
01.10.2014
| |
1 time 35 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Ekstra Bladet uden for citat
|

Dokumentarfilmen 'Ekstra Bladet uden for citat' handler om dagbladet Ekstra Bladet. Danmarks vagthund, der tør, hvor andre tier. Danmarks mest forhadte avis, der af kritikere anklages for dyb utroværdighed. 

Meget kan man sige om Ekstra Bladet, men meningerne om tabloidavisen er delte, og i disse år står den over for sin største udfordring til dato. Katastrofale læsertal og en række uheldige sager har rystet det 110 år gamle medie, og både de menige journalister og chefredaktør Poul Madsen kæmper en daglig kamp for Ekstra Bladets overlevelse.

Dokumentaristen Mikala Krogh har fået hidtil uset adgang til at følge redaktionen på det kontroversielle dagblad i et helt år, som viste sig at blive et af de mest turbulente for avisen. 

’Ekstra Bladet - uden for citat’ afslører et medie i krise, primært på grund af den trykte avis’ svigtende annoncesalg og den massive nedgang i oplag, der er gået fra 250.000 i slutningen af 1970erne til 40-50.000 daglige udgaver. 

Emnet om dagspressens kamp for overlevelse er også blevet undersøgt på endnu højere plan i den amerikanske dokumentar Page One: Inside the New York Times. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (21 votes)
3.3
4.6

Instruktør

Skuespillere

Instruktører

Skuespillere

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] Mikala Krogh har lavet en hjerteskærende og på sin egen triste måde vellykket dokumentarfilm, der bliver siddende længe i sindet. Især hos den, der elsker aviser og ikke ønsker, at en eneste af dem dør." (Sørine Gotfredsen)

  • BT

    "[...] Mikala Krogh [udøver] selv et fornemt journalistisk håndværk. Hun er den nøgterne journalist - eller instruktør - der iagttager uden at kommentere, men vinkler og klipper sin film så fint, at vi hele tiden mærker energien i nuet, frygten for fremtiden, desperationen over udviklingen og kærligheden til bladet." (Niels Lind Larsen)

  • Filmland P1

    "Det her er sgu en kærlighedshistorie, en smuk fortælling om folk, der har drømme om hvordan verden skal se ud, som ser drømmene smuldre, men bliver ved med at kæmpe uanset hvor naivt det ser ud." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "En glimrende beskrivelse af en avis i dødskamp – eller måske bare i en omstillingsproces." (Niels Lillelund)

  • Politiken

    "’Ekstra bladet – uden for citatet’ er på sin egen måde lige så spændende som en amerikansk eller dansk tv-film om det redaktionelle miljø på et nyhedsmedie." (Dorte Hygum Sørensen)

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.