I 'Dr. Strangelove - eller Hvordan jeg lærte at glemme mine bekymringer og elske bomben' sender generalen Jack D. Ripper på egen hånd atombevæbnede bombefly på vingerne, besat af ideen om, at Sovjetunionen forsøger at fravriste amerikanerne deres kropsvæsker. USA’s præsident (Peter Sellers) indkalder derfor sine rådgivere, herunder den kørestolsbundne videnskabsmand Dr. Strangelove (Sellers igen, nu med nazistiske tics!) til møde i Krigsværelset. Kubricks morbide drama er en slagmark af satire og komisk vanvid.
Den kolde krig ville altid være en af de mest vigtige perioder i verdens historien. Og filmen refererer lidt til den vigtigste periode under Den kolde krig: Cubakrisen!
Dr. Strangelove er ikke som andre film i den periode, den udstiller på groveste vis amerikanerne og russerne. Filmen i sig selv er fremragende. Peter Sellers som 3 forskellige typer, er mildest talt fremragende. Og de andre bi-personer gør det også rigtigt godt. Filmen fortjener stor ros, og kan anbefale, at se den flere gange. For hver gang man ser den, opdager man ligesom nogle nye interessante ting, som man lige havde overset gangen forinden. Også læg især mærke til Dr. Strangelove, sikke en karakter! Fuldstændig atypisk i forhold til perioden, men er genialt fundet på.
Den fortjener 5 stjerner herfra!
Stanley Kubrick's 'Dr. Strangelove' vil nok altid stå tilbage som den største komedie klassiker nogensinde.
Den er underholdende, interessant og sjov. Men tiden er lidt løbet fra den, desværre, selv om humoren stadig holder 100 %
Peter Sellers spiller hele tre roller hvilket er virkelig imponerende. Han fik også over halvdelen af budgettet. Dr. Strangelove er også en glimrende karakter.
Som sagt, så er tiden løbet fra den. Den er lidt kedelig, og yngre publikum vil nok ikke kunne lide den.
Glimrende film, jeg skal stadig lige tygge lidt på slutningen.
Den får ikke for lidt med sin dystre parodi på den kolde krigs kapløb om at have de største og fleste armageddon-agtige bomber. Ja, selv da Jorden er ved at gå under, tænkes der i kapløb om at have de dybeste beskyttelseshuler.
Der bliver også gjort vældig grin med de mange sikkerhedsforanstaltninger, som skal sikre, at militæret ikke bare uden videre kan "komme til" at igangsætte et atomangreb. Er disse sikkerhedsregler overhovedet noget værd, er det klare budskab/spørgsmål.
Filmen er dog ikke helstøbt nok og indeholder en pudsig blanding af sjælden komik i krigsministeriet og så noget der kan minde om "almindelig" krigsfilm action på slagmarken. Det er i førstnævnte at filmen scorer point.
Udstiller politikkere og militæret, i den absurde kommedie som maner til eftertanke.
Bruger anmeldelser (4)
Skriv din egen anmeldelse