’As I Want’ væver dokumentation af hverdagschikane mod kvinder, et voksende kvindeoprør og fortsatte politiske spændinger sammen med et hjerteskærende selvportræt. Et kraftfuldt manifest for kvindens ret til selvbestemmelse.

Vi starter tilbage i tiden, den 25. januar 2013. På toårsdagen for protesterne i Egypten, der førte til præsident Hosni Mubaraks fald, samles en stor menneskemængde på Tahrir-pladsen i Cairo. Aftenen bliver lyst op af fyrværkeri, slagsange og vajende flag, men i de store menneskemængder bliver flere kvinder udsat for seksuelle overgreb, chikane og grov vold. En af disse kvinder er instruktør Samaher Algadis bedste veninde.

For Samaher Algadi bliver hendes kamera både hendes beskyttelse og hendes våben i den protest, hun påbegynder som reaktion. Hun lader sit lange hår falde, smører sine øjne med kohl og klæder sig, som hun vil. Med et håndholdt kamera i den ene hånd og en køkkenkniv i den anden begiver hun sig ud i Cairos gader, der allerede ulmer af både politisk protest og maskulin frustration.

Men kameraet bliver også et spejl, der tvinger Samaher Algadi til at se sig selv i øjnene og genbesøge hendes position som palæstinensisk kvinde i Egypten, som datter til en konservativ kvinde – og som mor til snart to drenge.