Gyseren 'Doctor Sleep' foregår 40 år efter The Shining (Ondskabens Hotel), og Dan Torrance er stadig dybt traumatiseret efter sine oplevelser som barn på The Overlook Hotel.
Den nu voksne Torrance kæmper for at finde ro i sit liv og har svært ved at affinde sig med både moderens død og ikke mindst fortidens spøgelser (i bogstavelig forstand). Desuden kæmper han også for at holde sig ædru efter mange års alkoholisme.
Men den smule ro ophører brat, da han møder den nysgerrige teenager Abra, som har samme kraftfulde evne som ham - nemlig "the shine". Instinktivt har Abra opsporet Dan, og de to må nu stå sammen i kampen mod den nådesløse Rose the Hat og hendes følgere, The True Knot, der lever af uskyldige menneskers overnaturlige evner i deres søgen efter udødelighed.
Rollen som Dan Torrance spilles af Ewan McGregor, der bl.a. er kendt for Moulin Rouge!, Trainspotting og ikke mindst rollen som Obi-wan Kenobi i 'Star Wars'.
'Doctor Sleep' er instrueret af Mike Flanagan, der tidligere har stået bag King-filmatiseringen Geralds farlige leg, gyseren Oculus og den succesfulde Tv-serie 'The Haunting of Hill House'.
Filmen er baseret på Stephen Kings roman af samme navn fra 2013 og er efterfølgeren til Stanley Kubricks gyserklassiker 'The Shining' fra 1980. (Copyright: kino.dk)
En lovende, opfindsom start på skuldrene af Kubricks Klassiker munder ud i en flad, ordinær gyser iscenesat på The Overlook Hotel....
Cinematekets vandvidsaften på The Overlook Hotel, blev en uhyggelig spændende og meget lang aften. The Shining, som jeg har set flere gange før … den bliver man aldrig træt af, blev vist i en version der, som jeg husker det, var blevet udvidet med et par scener, i forhold til directors cut, som jeg så for tre år siden i Imperial. I hvert tilfælde rundede vi de 2½ time. Også Doctor Sleep, som jeg ikke fik set da den havde premiere for cirka 10 måneder siden, varede lige over 2½ time. Så det blev en lang aften, da Casper Christensen fra Filmnørdens Hjørne skulle bruge en god time på at præsentere filmene. Og så skulle vi også presse en hurtig middag ned på Sult (i dagens anledning “The Overlook Hotel Restaurant”) mellem filmene.
Det er ikke nogen hemmelighed at Stephen King ikke var glad for Kubricks filmatisering af The Shining (1980). Han mener at TV-serien Stephen King’s The Shining (1997) er den rigtige version af hans roman. King gjorde også sit til at få instruktøren af Doctor Sleep, Mike Flanagan, til mere eller mindre at glemme Kubricks version. Dette ville Flanagan ikke gå med til, og han har da også på en rimelig elegant facon fået flettet begivenheder på Kubricks version af The Overlook Hotel, flettet ind i hans fortsættelse af Kubricks mesterværk.
Doctor Sleep fortsætter hvor The Shining sluttede. Nogle få måneder efter de voldsomme begivenheder på The Overlook Hotel. Danny og hans mor har forlagt til deres residens til Miami, så lang væk fra bjerge, sne og kulde som de kan komme. Danny kan stadig shine og oplever stadig sære ting. Knap fyrre år senere indser Danny at han bliver nødt til at gøre noget ved den alkoholisme han tilsyneladende har arvet efter sin far. Han flytter til en lille by i midtvesten, tager kontakt med AA … samtidig med at ung pige, som også kan shine, tager kontakt til ham, da en gruppe sære sigøjnere opsøger hende.
Doctor Sleep
DOCTOR SLEEP – SOM FAR SÅ SØN …
Det er jo ikke nogen hemmelighed at jeg ikke er vild med overnaturlige gyserfilm, og Doctor Sleep er klart mere overnaturlig end The Shining var. Kings romanoplæg var helt klart overnaturligt, mens man kan argumentere for at det lykkedes Kubrick at piller alt overnaturligt ud af filmen. Det var Kings primære anke mod Kubricks udgave. Når det er sagt, må jeg indrømme at det er lykkes at binde de to film overraskende godt samme …
CAST & CREW
Ewan McGregor, fungerer udmærket som den voksne udgave af Danny, uden dog at shine (pun intended) … vi ligger lagt fra fx Moulin Rouge og Brassed Off. Den helt store skuespiller i Doctor Sleep er unge Abra Stone (Kyliegh Curran), som er pigen der shiner med meget større styrke end Danny gør (no pun intended), hun spiller med stor overbevisning. Filmens store antagonist (Rose the Hat) spilles af svensk/skotske/irske Rebecca Ferguson, som jeg aldrig rigtigt er kommet til at holde af. Hun har spillet Ilsa Faust i Mission: Impossible – Rogue Nation og Mission: Impossible – Fallout og skulle være ved at indspille 7’eren og 8’eren. Hun ser da meget delikat ud i de film, men nogen stor skuespiller synes jeg ikke hun er.
Instruktøren, Mike Flanagan, gør sig næsten udelukkende i (overnaturlige) gyserfilm og -serier … og jeg har ikke set en eneste ;) Men må lade ham, at han kender sin Kubrick, for det er lykkedes ham, på glimrende vis, at spinde sin film sammen mesterens! Han gør sig nogle voldsomme tilsnigelser hen i mod slutningen, men det kan man godt leve med i den type film :)
BILLEDE & LYD
Når man en time forinden har set en The Shining, som er fra før vi havde VFX, gør det ondt i øjnene at se nogle af naturscenerne og The Overlook Hotel med tilhørende labyrint fra den film, kopieret en-til-en, blot genskabt i en computer. Det kommer til at se billigt ud, sammenlignet med de 40 år gamle praktiske effekter. Kameraføringen og klipningen når heller ikke Kubricks niveau, men helt ringe er det dog ikke
Doctor Sleeps lyd består for (føles det som om) 90% vedkommende af en art hjertebankelyd. Det virker da på en måde meget godt, men jeg fanger ikke helt den dybere mening med den. Soundtracket er, for store deles vekommende, planket direkte fra … du har gættet det … The Shining ;) Og det er så stemningsmættet, at vi sagtens kan tåle det genbrug.
KONKLUSION – DOCTOR SLEEP
Man kan spørge sig selv om hvorvidt Kubrick ikke fik afsluttet historien godt nok der i 1980. Det synes Stepen King i hvert tilfælde ikke. Når det er sagt, så er Doctor Sleep absolut en af de bedre film i den genre (overnaturlige gyserfilm). Jeg vil ikke påstå at filmen er en must, men jeg fortryder på ingen måde at jeg fik den set. Trænger du til at få spundet en ende på historien, skal filmen helt klart ses. Filmen får fire flotte stjerner.
blog.nilsbuch.dk
Jeg var på forhånd blevet advaret om, at den sidste del af Doctor Sleep sandsynligvis ville ødelægge det hele. Men alligevel kom det bag på mig, hvor ekstremt meget fanservice, der er til sidst. Samtlige - og jeg mener samtlige - ikoniske scener fra The Shining bliver genbesøgt: De to små piger på gangen, den gamle kvinde i badekaret (mange gange), guldsalen, det røde badeværelse, den store lounge med skrivemaskinen, den øksemassakrerede badeværelsesdør, labyrinthen - og selvfølgelig den venlige sorte chefkok, og alle de andre tidligere beboere på The Overlook Hotel. Det er alt andet end subtilt, og bare alt for meget.
Jeg så den forlængede version på hele 3 timer. Og de første 2½ time er faktisk fremragende. En original og fascinerende historie, der blander magiske evner, spøgelser, og en slags vampyrer på en helt ny måde. En 5 stjerners oplevelse, som desværre får et gevaldigt hak i tuden til sidst.
godt en god film, men en smule slurvede kunne jeg virkelig godt lide det tho gør mig glad
Efter at have set "Doctor Sleep", er jeg blevet bekræftet i én ting: Mike Flanagan er blevet min yndlings gyserinstruktør.
Manden der fangede min interesse med den fantastiske serie "The Haunting Of Hill House" har haft en tung arv at løfte da han har skulle filmatisere Stephen Kings efterfølger til The Shining" (Ondskabens Hotel), men han har udtalt at hans mål med filmudgaven af "Doctor Sleep", var at den skulle fungere lige dele som en efterfølger til Stanley Kubricks kult-filmudgave af "Ondskabens Hotel" (som selve Stephen King er velkendt for IKKE at kunne lide), og som en troværdig udgave af bog-efterfølgeren - med andre ord har han skulle inkorporere dele fra både den tidligere film, samt efterfølgeren som bog, og det har været en udfordring, når etteren som film og etteren som bog efter sigende skulle være ret forskellige (ikke mindst slutningen) - men jeg synes faktisk at han er sluppet rigtig godt fra det! (dog skal det lige siges, at jeg ikke har læst nogle af bøgerne, så det kan jeg ikke sammenligne med).
Han leverer en film der på én og samme tid har en fed historie, er en fan-service til dem der elskede den første film (en smule callbacks og referencer til originalen, uden det overtager plottet og bliver for meget), og så formår den at bygge videre på universet som man kender så godt fra den første film - vi får en lidt dybere forståelse for folk med "The Shine" og hvilke skurke der figurerer i den verden (Rebecca Ferguson gør det i øvrigt ret overbevisende som både manipulerende og især når hun skifter og man ser hendes sande natur, så er hun en led satan!). Men det som jeg vil give Mike Flanagan størst credit for med den her, er noget af det som jeg lægger mest mærke til ved hans værker: hans evne til at få folk til at indleve sig i handlingen, og skabe en dyster og medrivende stemning! Det var noget af det jeg holdt allermest af ved at se "The Haunting", og jeg fangede også mig selv i, nogle gange at sidde og heppe på Danny og hans slæng og nærmest udbryde højlydt "YES!" i specifikke scener (som jeg selvfølgelig nok skal lade være med at spoile her).
Men det klart mest velkendte og ikoniske fra "Ondskabens Hotel", nemlig selve hotellet, har naturligvis også fået en plads i filmen her, og ikke bare en hvilkensomhelst plads, nej den har fået en plads til aller sidst i filmen, som setting for the final showdown (men igen skal det så siges at jeg ikke aner om det også forholder sig sådan i bogen, men no matter what, så synes jeg det er en SUPER fed måde at give stedet den respekt og status det fortjener - hotellet er også en stjerne i den serie, og det bliver fuldt ud anerkendt!).
Både hvis man er fan af Stephen Kings værker (og derfor kender historien), eller man bare vil se en fed film, så synes jeg klart den her er en biotur værd
Elsker og tjekke brugernes bedømmelse ud,med stjerner og kommentarerne(Som betyder kort side bemærkning/Oplysning)
Men hvem skriver du dog hele den her,forvirrende laaaaaaaaaaaaaaaaaaange roman til?
2 likes det nok dig selv og dit Ego..
Men tak trods alt så behøves jeg ik se filmen,nu du udpenslede den og resten af King film..
Keep it simple
Det var en hole Day søvn
Hvis vedkommende vil skrive en detaljeret anmeldelse, så skriver vedkommende en detaljeret anmeldelse. Spørgsmålet er ikke, hvem anmeldelsen bliver skrevet til. Spørgsmålet er, hvorfor fuck anmeldelsens-længde går dig så meget på, at du vælger at skrive en nedladende kommentar, som oven i købet ligner noget, du har fået en fra 1. klasse til at skrive for dig..
Bruger anmeldelser (7)
Skriv din egen anmeldelse