Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

District 9

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
21.08.2009
| |
1 time 53 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
District 9
|
 Peter Jackson præsenterer science-fiction-filmen 'District 9', hvori fremmede væsner fra rummet ankom til jorden for 20 år siden.

Rumvæsnerne var blot flygtninge fra en fjern, ødelagt verden, som søgte husly, og de blev installeret i det såkaldte Distrikt 9, mens verdens nationer diskuterede, hvad der skulle ske med dem.

Nu er tålmodigheden sluppet op, og de fremmede væsner er blevet sat under kontrol af et privat selskab, som i virkeligheden kun er interesseret i at kunne aktivere væsnernes heftige våben. Alle forsøg er dog hidtil mislykkedes, for det kræver, at man har væsnernes DNA. 

En af selskabets medarbejdere, Wikus, bliver smittet med en virus, som begynder at ændre hans DNA, og snart er jagten gået ind på denne mand, som måske kan give adgang til væsnernes hemmeligheder.

I 'District 9' har Wikus derfor nu kun ét sted i hele verden, hvor han kan gemme sig: Distrikt 9.
VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (3061 votes)
4.7
4.8

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "... yderst seværdig." (Ebbe Iversen) ()

  • BT

    "... et ambitiøst værk, der sidder fast, lang tid efter man har forladt biografens mørke." (Henning Høeg) ()

  • Ekstra Bladet

    "En på alle måder mageløs film. Godt tænkt og suverænt eksekveret." (Henrik Queitsch) ()

  • Politiken

    "... et uhyre interessant eksempel på, hvor meget kan man nå med enkle midler, hvis man tør blande kortene frygtløst og utraditionelt." (Kim Skotte) ()

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
GiwizZeni

God science-fiction handler om hvad det vil sige at være menneske. Dårlig sci-fi handler – som al anden fladpandet underholdning – om, ja, at blive underholdt og ikke ret meget mere. Det kan sagtens handle om robotter, rumskibe og aliens, spørgsmålet er bare hvad instruktøren som historiefortæller vil med sin historie. Vil han eller hun bare underholde, leverer eskapisme, sælge billetter og senere legetøj – eller vil han have os som tilskuere til at se verden i et nyt perspektiv, åbne vores øjne for en måske ny problemstilling, eller i det hele taget bare have os til at tænke? Det er her den store forskel ligger på instruktører som Michael Bay eller Roland Emmerich, og så en instruktør og manuskriptforfatter som Neill Blomkamp. De laver alle sci-fi der inkluderer robotter, store rumskibe og masser af action. Men Blomkamp vil bare mere end at lefle for den laveste fællesnævner i underholdningens navn. Han vil gerne fortælle os noget om hvordan det er at være menneske, i en helt anden situation end den vi befinder os i til dagligt. Han vil gerne provokerer og komme med et indspark i en aktuel debat. Med hans debutfilm ’District 9’ fra 2009 var og er det flygtningedebatten der ligger ham på sinde.

For dem der ikke har oplevet den utraditionelle og nyskabende sci-fi actionfilm ’District 9’ kan dens grundlæggende handling hurtigt beskrives. Et enormt rumskib ankommer til jorden, men for én gang skyld er det hverken New York, London eller Paris den kæmpemæssige flyvende tallerken hænger over. Det er derimod Johannesburg i Sydafrika. I stedet for at angribe eller skyde med strålevåben, hænger den bare der over den i forvejen betændte storby. Flere uger går indtil man fra myndighedernes side tager mod til sig og border skibet. Det viser sig at det er befolket med tusindvis af forhutlede, udsultede og syge aliens, der mest af alt ligner mandsstore rejer. Det virker ikke som om der er nogen plan med deres ankomst, og ikke noget stort ’tag os til jeres leder-øjeblik’. Efter den første overraskelse over mødet med ”intelligent” liv fra rummet, kommer hverdagen og hvad skal man så stille op med alle disse usympatiske og naive stakler? De er hverken særligt faretruende, intelligente eller for den sags skyld nuttede, de er rent faktisk mest i vejen. Det lader ikke til at der hverken er ledere eller opfindere af den fremmede teknologi, om bord på rumskibet. Det er egentlig bare en ussel last, man allerhelst ville have set gå til bunds på et meget dybt sted. Men nu er de her, så man internerer dem i store townships, der skal gøre det ud for flygtningelejre. Årene går og pladsen bliver hurtigt trang, så bystyret i Johannesburg beordre en rydning af distrikt 9-området og relocation af rumflygtningene. Vores hovedperson antihelten Wikus van der Merwe – spillet af Sharlto Copley – skal stå i spidsen af indsatsen, for den multinationale våbenhandlende sikkerhedsorganisation MNU. I begyndelsen forløber den på overfladen humanitære mission planmæssigt, for den nørdede og egentlig ret usympatiske kontormus, men det varer selvfølgelig ikke ved.

Det kræver ikke mange brikker at forstå at ’District 9’ selvfølgelig skal ses som en allegori over de voksende problemer med flygtninge og indvandrere i dag. Det originale ligger ikke i emnet i sig selv. Tidligere sci-fi film – som f.eks. ’Alien Nation’ og ’Enemy Mine’ – har før blandet racekonflikt og fordomme med science-fiction. Det er mere måden Blomkamp behandler temaet i sin film, der er originalt. På den tekniske side er noget af det geniale hans brug af ’mockumentary’ stilen. Det er gritty, håndholdt og skramlet pseudo-hyper-realisme som en ’breaking news’ reportage i et nyhedsindslag. Ved hjælp af den primitive ’found footage’ tilgang – blandet med autentiske optagelser fra slumkvaterer – skabes i filmens første akt en fiktiv dokumentarstil, der får det fantastiske til at fremstå med en - indenfor genren - hidtil uset hverdagsrealisme. Inspirationen må komme mange steder fra, men jeg kan ikke lade være med at tænke på Orson Welles radiohørerspil over H.G. Wells ’Klodernes Kamp’. Noget andet der gør ’Distrikt 9’ genial er Blomkamps valg af location i Johannesburg i Sydafrika. Det er ikke bare på grund af at vi ikke tidligere har set store Blockbusters derfra, men mere fordi Blomkamp med sit locationvalg tapper direkte ind i stedet historie og problemer. Vi kender alle til Sydafrikas mørke historie og tunge traditioner med britisk overherredømme, skarp raceopdeling, apartheidstyre, borgerkrig og massive sociale problemer den dag i dag. Uønskede flygtninge og ubudne gæster er ikke noget nyt for dem. Men Blomkamp – der selv er født og opvokset i Johannesburg – viser os det velkendte på en ny og tankevækkende måde. Tingene sættes virkelig på spidsen med opfindsom CGI-grafik og splattereffekter, og selvom man måske nogle gange griner, er det samtidig med en klar fornemmelse af at dette slet ikke er så virkelighedsfjernt som man først kunne tro. Man skal bare fjerne det ’intergalaktiske’ fra de illegale aliens og wupti! så er det TV-2 nyhederne.

Det er også forfriskende at Blomkamp ikke moraliserer. Han har ikke en grydeklar agenda, han gerne vil proppe ned i halsen på os. De fremmede aliens er til at begynde med ret ucharmerende og aggressive. Man har ikke megen sympati med dem, når de render rundt og roder i affald og laver hærværk. Vores hovedperson er på den anden side heller ikke værd at heppe på, i hvert fald ikke til at begynde med. Sharlto Copley spiller helt forrygende komisk den lille mand der pludselig får magt, specielt i betragtning af at han aldrig før havde spillet skuespil. Der er ikke megen forståelse eller goodwill overfor de fremmede i starten. Bare en forfremmelse, en lønforhøjelse og en opgave der skal løses. Uden at ’spoile’ for meget er det først i mødet imellem en af ”alien-rejerne” ved navn ”Christoffer” og hans lille søn, at Wikus begynder at se tingene fra en anden synsvinkel – og os med ham i samme ombæring. Wikus finder nemlig under ransagningen af Christoffers blikskur, en beholder med et ukendt indhold. Han skal selvfølgelig prøve at åbne for cylinderen og får herved noget af den mystiske væske sprøjtet i øjnene. Han forsøger at lade som om intet er hændt, men en mærkelig kropslig mutation er startet og Wikus begynder nu at forvandle sig mere og mere i retning af de fremmede alien ”rejer”. Da hans familie og kollegaer ser hvad der er ved at ske, bliver han først jagtet af myndighederne og senere udstødt af samfundet, som de andre illegale aliens og han forsøger nu at slå sig sammen med Christoffer og hans søn. Wikus lærer på den hårde måde, hvad det vil sige at være ubuden gæst. Hans forvandling fra selvisk dumt svin, til et empatisk væsen sker nærmest sideløbende, med hans groteske fysiske transformation. Han lærer på sin egen krop at forstå de fremmede og den øgede forståelse skaber sympati og sammenhold og egoisme bliver endda til sidst udskiftet med selvopofrelse.

’District 9’ er et utrolig spændende og fedt eksempel på hvor langt man kan nå med ret få midler, hvis man har en god historie og tør blande kortene på en ny måde. For imens Neill Blomkamp serverer farverig og til tider endda ret voldelig action-underholdning, lister han samtidig en sund, tankevækkende og aktuel morale ind i hovedet på os. Vi får en ny vinkel på det globale flygtninge og indvandrerproblem. Et kærkomment og intelligent alternativ til den hjernedøde Hollywood popcorn-underholdning a la ’Independence Day: Resurgence’ og ’Transformers’. En betimelig opfordring fra en uventet kant, til at vågne op og åbne op. Vise forståelse og empati, overfor de fremmede der i disse år ankommer i stort antal, ikke i store rumskibe, men i faldefærdige og dødsens farlige fartøjer, som bådflygtninge til Europas kyster. Empatien bliver større når man indser, at vi alle er i samme båd. Og det kan ’District 9’ faktisk hjælpe os med.

Bjarke

Vi har set rumvæsener, der har invaderet Jorden. Vi har set rumvæsener, hvis verden er blevet invaderet af mennesker. Vi har set mennesker og rumvæsener leve side om side i film som "Star Wars" og "Star Trek". Med så mange film og idéer skulle man tro, at alle rumvæsenfilm i princippet allerede er blevet lavet og set. Men det er "District 9" da ligeglad med.

I "District 9" invaderer rumvæsenerne ingen og bliver heller ikke invaderet. Ej heller lever de side om side med menneskeheden - i hvert fald ikke på lige fod. Rumvæsenerne bor derimod i et stort slumkvarter (District 9) og skal endda nu flyttes ud i en stor lejr uden for Johannesburg, da de menneskelige indbyggere er trætte af de "kriminelle" og "rejelignende" væsener. Denne flytning skal hovedpersonen Wikus hjælpe med, men Wikus liv tager en drejning så dramatisk, at han nu selv ved, hvordan det er at blive foragtet og anskuet som et dyr (hentydningerne til apartheid er tydelige).

Dette udgangspunkt baner vejen for en god og gribende fortælling, der både indeholder rørende øjeblikke og god aktion. Sharlto Copley spiler overbevisende Wikus, hvis liv styrer sammen på ganske kort tid. Så vil du se en gribende og underholdende sci-fi, der tør at have egen identitet, så skal du se "District 9"

Nikolaj

Peter Jackson beviser at han kan andet end at lave episke eventyr om hobbitter og troldmænd! District 9 er en fuldstændig ny og anderledes science fiction-film, der diskuterer temaer som fx. behandling af flygtninge og værdien af andre levende væsener. Generelt skal man tage stilling til mange etiske spørgmål igennem filmen, hvilket virker rigtig godt!

Filmen tager et helt andet udgangspunkt en andre film hvor man møder fremmede aliens. Her er ikke tale om en invasion eller aliens der er her for at redde verden... Nej, det handler om svækkede aliens der søger asyl på jorden som flygtninge! Her møder de en fjendtlig og skeptisk race i form af menneskene. Jo længere filmen udfolder sig, jo mere bliver man i tvivl af hvem fjenden er.

District 9 er absolut en fantastisk film! Underholdningsværdien er stor og stiller sulten for både drama- og actionelskere! Det er dog det kreative plot der tager kegler!

The Other Account

Blomkamp kan sit kram til fingerspidserne både som instruktør og manuskriptforfatter. Dette er (først og fremmest) ikke en så blødsød familiefortælling som 'E.T.', for bag den uskyldige titel skjuler sig en skrap og original science fiction film, der kombinere forskellige elementer på de mest fantastiske måder. dokumentarpræget og det præcise prioritering er af veludtænkte scener og et indhold der dejligt både byder på tortur og vold, forhør og sære eksperimenter, jagter og flugter - tja, det er endda kun et lille udsnit, fungere alt sammen, så projektet ender med at lykkedes. Endelig er filmen også virkelig velspillet, hvilket indimellem ofte kan være problemet i genrefilm som disse. Men selvom persongalleriet nok ikke yder deres ypperligste, så spiller de alligevel kanon godt, hvis man bare tror på den situation de står i! 'District 9' er en kraftfuld fortælling, under de populære punkter, der perfekt udstiller kompleksiteten fra det følsomme emne med sin grove scenografi, og formere det til nye højder. Det er en film som ingen anden, og det er bl.a. derfor jeg elsker denne fiktive fortolkning, hvor det for en gang skyld ikke er rumvæsnerne der er de onde. Som sagt så er det en film for alle de, der holder af science fiction film, og derfor kan der kun lyde de allervarmeste anbefalinger til 'District 9' herfra!

Apollouser/1014768

'District 9' indeholder næsten alle de elementer, der gør, at jeg elsker at tage på opdagelsesrejse i biografen. Den er uforudsigelig, spændende, rørende, morsom og flere steder slet og ret fantastisk underholdende.

Antaeus

Man læser mange af de andres anmeldelser og stiller spørgsmålet om man har set den samme film?

Det positive jeg kan sige om denne film er at den har et spændende politisk tema som er oppe i tiden, den er anderledes, flot filmet med et godt budskab og man kunne meget vel tænke sig at en del af handlingen kunne være virkelig. Det er bare ikke nok for mig.

Det vigtigste, selve filmen - fortællingen, er ikke ret godt skruet sammen, den er mærkelig og der er så mange ting som ikke hænger sammen. Plottet er ikke særlig godt gennemtænkt, den er forvirrende men allerværst er vel at den ikke rigtig når ind til en, selv om den har et tema man kunne have spillet meget mere på og som virkelig kunne være trængt dybt dybt ind og som man kunne have tænkt over i lang tid efter man forlod biografen.

Det formår de desværre ikke. I stedet gik jeg ud af biografen med et ord i tankerne - MÆRKELIG (og ikke på den gode måde). Var man så underholdt? - til dels, men aldrig rigtig, man sidder hele tiden og håber på at den vender til noget bedre og at den sidste halvdel eller slutningen bliver bedre end resten af filmen, men desværre, det skete aldrig. En film omkring 2,5.

GiwizZeni

Igen kunne vi ikke være mere uenige. Men uden at du behøver at oprulle dit CV, vil jeg indbyde dig til at læse et andet syn på filmen ovenfor. Det er også længe siden du skrev dit indlæg, det kan være du er blevet klogere;-)

Antaeus

Jeg læste det meste af din anmeldelse og lad mig bare endnu engang konstatere at vi er uenige i bl.a. i hvad der gør en god film og hvad det har med mit CV at gøre ved jeg ikke, men den (nogen lunde samme formulering er endda blevet brugt før af dig) og om jeg er blevet klogere er lidt uheldige formuleringer. For hvis du virkelig mener det er vi ude i at du synes folk skal synes det samme som dig. Det tror jeg dog næppe du mener.

GiwizZeni

Vi ser forskelligt på det og det er jo helt OK. Smag og behag er forskelligt - også hvad angår film. Men det er humor også og det er sjovt at vi også her går forbi hinanden. Jeg driller og du går i det røde felt og trækker dit CV op af tasken, for at slå fast at du på ingen måde kunne misforstå noget eller overse aspekter der går en film seværdig. Nu driller jeg så igen, men med samme resultat. På din reaktion (-og dit profilbillede) at dømme troede jeg faktisk at du er pige, men det kan jeg så forstå andet steds fra at du ikke er. Men derfor kan man jo stadig se forskelligt på tingene.
Jeg skal nok holde min kæft og lade dig være i fred.

Antaeus

Hahahaha, nej jeg går ikke i noget rødt felt, men jeg forstår ikke helt din tilgang til det for det virker oprigtig som du mener at din mening er den rigtige. Er det ironi eller drilleri så er det ikke så godt udført.

Ironi, drilleri osv. er fremragende, men det skal helst være vel udført og tydeligt ellers bliver det let misforstået når det er på skrift.

Du er velkommen til at kommentere mine indlæg om du er enig eller ej.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.