I filmen 'Dirty Dancing' er det sommer, 1963. 17-årige Baby (Jennifer Grey) er på ferie med sin familie.
På hotellet arbejder Johnny (Patrick Swayze) som danseinstruktør. Men da Baby første gang møder Johnny, er det noget helt andet end vals & rhumba, han er i gang med - en svedende, sensuel dans, der sætter hele kroppen i kog: "Dirty Dancing".
Ikke siden Saturday Night Fever har en film i den grad markeret sig på dansegulve over hele verden. "Dirty Dancing" blev samtidig filmen, der for alvor satte fart på Patrick Swayzes karriere - og sammen med Ghost - hans største succes.
Filmen har for mig en fortælling om rig vs fattig. Som altid i datidens Amerika, må de velstillede og dem med trange kår ikke få hinanden. Dog kan regler brydes.
Der er god musik med og fine dansetrin. Vil dog sige, at "Ghost" slår denne.
En film med en så tynd handling, hvor kun musikken holder, - når man se dette store hit fra 87, må man sige den holder ikke, skuespillet er elendigt, og det er tydeligt denne film er laet på lavbudget, kun sangen time of our life holder - rsten er discount
Man kan vel roligt kalde “Dirty Dancing” filmen der overraskede. Ideoplægget blev ramt af modstand, skuespillerne kunne for en stor dels vedkommende ikke fordrage hinanden og testpublikummet hadede den. Så det var faktisk på tale, at den slet ikke skulle vises i biograferne.
Manuskriptforfatteren bag “Dirty Dancing”, Eleanor Bergstein, havde en ide om en film om latindans og det var i en samtale med filmens producer Linda Gottlieb, hvor de kom ind på Dirty dancing, da hun fortalte om sin egen ungdom, hvor hun voksede op med en læge som far og opsøgte byens farlige kvarterer for at udøve de udfordrende dansetrin.
Så filmen er altså baseret på manuskriptforfatteren Eleanor Bergsteins eget liv, hvor hun op igennem 1960èrne besøgte feriehoteller i lighed med filmens Hotel Kellermann`s med sin familie, og deltog i dansekonkurrencer. Hun blev endda kaldt “Baby” i sine unge år. Man kunne fristes til at tro, at den eneste forskel på manuskriptforfatteren og filmens hovedperson, er navnet. I filmen hedder hun nemlig Frances Houseman - og Frances var også navnet på Eleanors storesøster.
Eleanor Bergstein måtte forbi mange filmselskaber, der takkede nej, før hun fik grønt lys, men budgettet var lavt 20 millioner kr. - ca. en tredjedel af datidens standard.
Men filmen overraskede alle og endte med at indtjene over en milliard kroner verden over. Jeg må da også sige at filmen har noget i sig og især Jennifer Grey yder en god præstation, efter min mening.
Bemærk i øvrigt, at Jennifer Grey på det tidspunkt ikke havde fået rettet sin lidt krumme næse. Det synes jeg er en skam at hun har fået gjort, fordi den var et yderst charmerende kendetegn ved hende.
Bruger anmeldelser (3)
Skriv din egen anmeldelse