Cookie- og Privatlivspolitik

Diktatoren (1940)

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
11.11.1969
| |
2 timer 5 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
The Great Dictator
|
Versioner: se alle
Originalversion, Filmperler, Filmuniversitetet, Særvisning
|

‘Diktatoren’ er Charlie Chaplins mest populære talefilm og samtidig hans mest politiske film – en satire over Adolf Hitler og Nazi-Tyskland. Handlingen udspiller sig i tiden mellem 1. og 2. verdenskrig. I landet Toumania hersker diktatoren Adenoid Hynkel og hans hjælpere Garbitsch og Herring.

Med effektive greb fortæller Chaplin historien om dels diktatoren Hynkel, dels den hjælpeløse jødiske barber Harü, der driver en lille salon i den jødiske ghetto. Chaplin spiller selv dem begge, og i løbet af filmen smelter de to fortællinger sammen til en elegant forvekslingskomedie. Filmen er på en gang komedie, tragedie, satire og ideologisk manifest, og Chaplins parodier på Hitlers bevægelser, manerer og talestrøm er forrygende.


VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (110 votes)
5.3
6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Politiken

    "[...] en filmhistorisk milepæl. Hylende morsomt, men også skræmmende relevant. Filmkomik med uovertruffen timing." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Lars Michael

The Great Dictator Ville jeg godt kalde for et mesterværk. Fuldt fortjent at den blev nomineret til 5 oscars, og den dag idag ligger blandt de bedste film der er lavet.

Simon

Chaplin kunne noget ingen andre kunne.

Okay, først og fremmest. Hvordan i alverden turde Chaplin lave denne film? Han var simpelthen bare en éner!

Den er mindst ligeså sjov som City Lights og Modern Times. Scenen med jordkloden var perfekt, og de første scener hvor han er i krig var også rigtig fine.

Hele filmen er virkelig morsom, og den sidste monolog var så god! Den har et fantastisk budskab, som desværre ikke kun var aktuelt dengang. Lad os nu bare være venner alle sammen for pokker!

Desværre kan jeg ikke give stjerner pt. pga. den åbenbart har re-premiere i en biograf, men min vudering ville være 6/6.

S. Rico

At se The Great Dictator lige efter et gensyn med de tre mesterværker Guldfeber, Byens Lys og Moderne Tider er lidt af en ambivalent oplevelse. Måske havde Chaplin ret i, at magien ved hele verdens elskede vagabond ville forsvinde, hvis han begyndte at tale. Der er i hvert fald en del af de farceagtige scener i Diktatoren som falder en anelse til jorden, når de ledsages af tale i stedet for perfekt synkroniseret orkestermusik. Man kan dog ikke andet end tage hatten af for dette modige og ikoniske værk. Det er nærmest ikke til at fatte, at filmen blev optaget i 1939-1940, samtidig med at situationen i Europa udviklede sig på samme måde som i filmen.

Nikolaj

Kan godt forstå den blev nomineret til 5 oscars, for den har stort set det hele.

Stor ros til Chaplin.

Han kunne noget ingen andre kunne.

Wayne

Man må overgive sig betingelsesløst.

Alene scenen med den vægtløse jordklode, som Chaplin jonglerer med er et stykke film historie, som er forsøgt efterlignet masser af gange.

Chaplin kunne noget med sin mimik, som aldrig er blevet overgået.

Filmen har næppe sat en dæmper på Hitlers lyst til krig - men den var afgjort med til at forene resten af kloden til at trodse ham.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.