Dramaet 'Der kommer en dag' foregår i 1967 og handler om de uadskillelige brødre, Elmer på 10 og Erik på 13. Drengene er blevet anbragt på børnehjemmet Gudbjerg, efter deres enlige mor har fået en alvorlig sygdom.
På Gudbjerg anvendes dels traditionelle metoder for at få de mere eller mindre utilpassede unge til at makke ret, men også vold og ydmygelse er hverdagskost. Forstanderen går forrest i den overdisciplinerede behandling af eleverne, og han udøver sin magt uden nåde. Chokket er stort for Elmer og Erik, der dog har troen på noget bedre, og sammen begynder brødrene at planlægge deres flugt.
Filmens Gudbjerg er baseret på hændelserne i det virkelige børnehjem, Godhavn, hvor behandlingen af drengene har været så brutal, at nogle af de tidligere elever har lagt sag an imod staten. Det danske drama kan sammenlignes med film som Det forsømte forår og Ondskab, men midt i al det grumme befinder sig også en fortælling om håb og fantasiens uknækkelige kraft.
Hovedrollerne spilles af spillefilmsdebutanterne Harald Kaiser Hermann og Albert Rudbeck Lindhardt, mens Lars Mikkelsen, Sofie Gråbøl, Lars Ranthe, Søren Sætter-Lassen, Sonja Richter og David Dencik også medvirker.
'Der kommer en dag' instrueres af Jesper W. Nielsen, der tidligere har stået bag Okay. (copyright: kino.dk)
Rigtig god og tankevækkende film, især nå man tænker på at det faktisk ikke er så længe siden.
filmen handler om mod til at gøre oprør mod ondskab og rangorden i den gamle Danmark .
Bare surt at gamle Danmark desværre ku er 40 år siden,man skulle da tror at det var mindst 100år siden at ondskab mod børn i den grad var tilladt
Alle spiller der roller godt og vil anbefalede man se den ,om ikke andet for få øjnene op for onskad nu om dage og måske bekæmper den
Hvis ikke man bliver bare lidt berørt af at se denne film, er der helt klart noget galt. Den beskriver det værst tænkelige der er sket for en flok drenge, der skulle have haft en god barndom. Heldigvis ser man også at der faktisk er nogle som brænder for at hjælpe disse drenge.
Det er en film man helt klart bør se, mindst en gang i livet.
Misforstå mig ikke, jeg synes filmen har et fantastisk vigtigt budskab - og der er ingen tvivl om at drengene har haft nogle uhyggelige skæbner.
To drenges far har hængt sig selv, moderen har kræft og er ikke i stand til at tage vare på dem. Dertil er den ene dreng forsynet med en klumpfod - så ikke meget går deres vej. Da moderen kommer på hospitalet er der ingen anden udvej, de overføres til et børnehjem.
På trods af voldtægt, fornedrelse, tæsk og afsavn - så ender filmen alligevel med at være en sælsom blanding af et eventyr, og det den kunne have været.
Historien om rumfart og al fantasien ved det, tjener selvfølgelig det formål at vise en nødvendig virkelighedsflugt. Men den giver også et falsk skær af hygge som ikke mange af virkelighedens drenge oplevede.
Hvis man havde valgt at gå hele vejen, så skulle vi have mødt drengene - eller nogle andre drenge - ti år tidligere. Altså før fremtidens håb havde haft en plads i historien.
Det ville have givet en langt stærkere film, som kunne have givet genlyd internationalt.
SPOILER
Vi føler med drengene - og deler deres sorg. Men i slutningen ender det hele næsten FOR rosenrødt. Skurkene får deres fortjente bekomst, og heltene rider afsted i solnedgangen.
Det er en for stor kontrast, og ender med at give filmen et strejf af håb og retfærdighed - og det synes jeg ikke virkelighedens drenge fortjener. Deres virkelighed endte ikke så lykkeligt.
Nu har jeg set filmen 'Der kommer en dag'.
Det er helt klart en Oscar-nominering værd, for (Bedste udlandske film). Den bedste danske film jeg længe har set, hold nu op den er barsk! Det er ikke særlig tit at man i dagens Danmark bliver blæst væk af danske film, men denne film tog sgu mig med storm. Alle skuespillerne er sindsyge gode i denne film, og jeg må sige at det er sjældent at man ser danske børn/unge spille røven ud af bukserne, som de gjorde her :). Det tager jeg hatten af for.
6 KÆMPE STORE stjerner til film!
Virkelig en film der giver stof til eftertanke. Jeg kan kun anbefale den.
Jeg har meget få gange, hvor jeg decideret får ondt i maven når jeg ser en film i biografen. Undervejs i denne film overvejede jeg til tider om det var bedre, at man forlod salen så man ikke sad og fik det dårligere og dårligere. Mest af alt over de frygteligheder, som de unge drenge gennemgik.
Skuespillet er genialt og det er så ægte, at man virkelig rammes af det. Jeg blev ramt mange gange og det er en film, som jeg klart vil anbefale - men man skal også have ben i næsten. Dette er virkelighed og ikke fiktion, desværre. Men enormt flot film, som klart er årets bedste dansk film pt. Dog med tæt konkurrence med Kollektivet.
At denne film foregår frem til omkring min egen fødsel, er mig fortsat ubegribeligt. Havde den foregået for 100 år siden havde jeg været mindre chokeret. Den viser hvordan man kan knuse mennesker allerede før end de bliver voksne - men også hvordan mennesker kan finde overlevelsesmekanismer, mod og retfærdigheden frem i selv de ondeste stunder. Jeg er dybt berørt og vil nok have denne film bag øjenlågene de næste mange nætter - og jeg kan mærke at jeg har behov for at følge op på: Hvad skete der videre frem for drengene fra de børnehjem dengang, og med de modbydelige mennesker der varetog dem.
Bruger anmeldelser (95)
Skriv din egen anmeldelse