Den svenske dokumentarfilm 'Den unge Zlatan' handler om fodboldspilleren Zlatan Ibrahimovic med fokus på hans vej fra ghettoen til berømt fodboldspiller.
Filmen følger karrierens begyndelse med debuten for Malmö FF i 1999, de problematiske år i Ajax Amsterdam og frem til det endelige gennembrud i Juventus.
Talentet med de bosniske og kroatiske aner er konstant i konflikt med sine omgivelser, der ser ham som egoistisk og kun interesseret i at pleje sin egen karriere. Samtidig hober forventningerne til ham sig op.
Dokumentaren er med sit fokus på de unge år en oprindelseshistorie, og idet instruktørerne havde adgang til Zlatan, før han blev verdenskendt, giver filmen muligvis det mest ærlige billede af fodboldspillerens vej til stjernestatus.
'Den unge Zlatan' kombinerer interviews med arkivoptagelser og ikke mindst en række lækkerier fra fodboldbanen. (copyright: kino.dk)
Zlatan er en imponerende, spændende og talentfuld ung mand - men jeg manglede lidt mere storytelling om ham. Vi fik afvide hvilke nationaliteter hans forældre stammer fra, hvad hans første og anden forlovede hed og at han mange gange havde et ensomt liv som professionel fodboldspiller og ung mand. Men det var dokumentar klip og få udtalelser fra fodboldverdenen. Jeg ville gerne have haft meget mere af Zlatan - hans opvækst, familie, hans skolekammerater, hans barneår med fodbold på vejen mod toppen, hans fans, hans modstandere osv. Lidt lang "film" for de tre børn jeg havde med. Men alligevel - fedt at få en bid af Zlatan som ganske enkelt er et unikum <3
en dejlig film om den unge Zlatan, vi følte os godt underholdt samtidig med vi fik en masse god information netop om Zlatans liv i starten af hans karriere.
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse