Det norske gyserdrama 'De uskyldige' handler om den 9-årige pige Ida, der sammen med sine forældre og sin autistiske storesøster, Anna, flytter ind i et ejendomskompleks.
Her møder de børnene Ben og Aisha, og de fire knytter hurtigt et særligt bånd og begynder at lege sammen. Legene tager dog en uventet, overnaturlig drejning, og inden længe begynder uhyggelige ting at ske for børnene.
Herefter bevæger 'De uskyldige' sig ind i en psykologisk skildring af barnlige fantasier og lege, der udvikler sig og bliver voldsommere og voldsommere.
Bag filmen står den norkse instruktør og manuskriptforfatter Eskil Vogt, hvis seneste værk Blind vandt en række internationale priser herunder for bedste manuskript ved Sundance Film Festival. Vogt er desuden kendt for sit samarbejde med instruktøren Joachim Trier, som han bl.a. har lavet gyserdramaet Thelma med.
'De uskyldige' var en del af dette års filmfestival i Cannes, hvor den var nomineret til prisen 'Un Certain Regard', der hædrer film for deres utraditionelle stil og fortællinger. (Copyright: kino.dk)
lad være med at se traileren, eller se mindst muligt. den er bedst når man ikke helt ved hvor den bære hen. godt skuespil, god historie, meget fangende og mystisk uden at være hverken overdramatisk eller 'trying to hard'
Jeg vil ikke spoile noget fra handlingen så jeg vil ikke sige andet end at det er en film der får en til at mumle 'wtf...' på mindst 5 forskellige måder
Bruger anmeldelser (1)
Skriv din egen anmeldelse