I animationsfilmen 'De eventyrlige vogtere' spreder Tandfeen, Julemanden, Påskeharen, Jack Frost og Sandmanden (en slags Ole Lukøje) hver dag glæde i verden gennem børns fantasi og vogter samtidig over dem.
Men da bøhmanden Pitch lægger en plan for at dominere verden og fylde den med frygt, kommer de fire eventyrlige karakterer for alvor på prøve. Nu må de skabe et drømmehold og tage kampen op for at bevare magien, fantasien og ikke mindst troen hos børn i hele verden.
Animationsfilmen, 'De eventyrlige vogtere', giver et utraditionelt twist på nogle højtelskede, traditionelle figurer. Filmen er baseret på en børnebog af William Joyce med titlen 'The Guardians of Childhood'.
Joyce skrev også bogen og instruerede filmen 'The Fantastic Flying Books of Mr. Morris Lessmore', som tidligere i år vandt en Oscar for Bedste korte animationsfilm.
Da filmen var færdig syntes jeg at jeg manglede lidt. Selve historien er meget rodet syntes jeg, der er mange figurer man skal forholde sig til og de har allesammen en historie som jeg gerne havde set var lidt mere vist. Noget andet er at den skulle forestille at være lidt af en julefilm. Men det syntes jeg godt nok slet ikke den minder om. Julemanden ligner for det første mere en viking og jeg vil slet ikke komme ind på julemandens hjælpere som ligner, jeg ved ikke hvad. Det er en meget mystisk film, og jeg tror den ville havde været meget bedre hvis de havde brugt nogle figurer som ikke er kendte, ligesom påskeharen og tandfeen. For sådan som de viser dem, har jeg aldrig forestillet mig dem, og syntes det ødelægger det lidt for børn.
Det skal så også siges at den jo ikke er desideret dårlig. Den er faktisk okay, rigtig sød og en smule sørgelig. Historien er som sagt okay, det skulle bare havde været med andre figurer. Den har også en lille smule humor, hos nogle af karakterene, det er self. også et thumps up. Jeg vil nok også sige at hvis man havde været inde og se den i 3D ville man nok blive pænt skuffet, jeg ville ihvertfald. De har ikke vilde dyk, fede oplevelser eller andet, hvor man ville føle at man rent faktisk var med. Når de laver animationfilm til 3D så forventer man lidt den oplevelse, men der bliver man nok skuffet. Animationer er dog rigtig flotte, og farverige, det syntes jeg er rigtig postivt. Og jeg syntes da stadig den er et kig hver til børnefamilierne, men jeg vil nok ikke selv se den igen, det er den simpelthen for.. “kedelig” til, på en måde.
De gode gamle fantasifigurerer som vi alle kender, bliver fremvist på en helt ny og kreativ måde i denne familiefilm. Det virker til at man har villet skabe en helt ny variant af de gamle legender. Det virker rigtig godt og er klart det bedste ved filmen.
Historien i filmen er en meget klassisk "god vs. ond", hvor der bliver stillet spørgsmålstegn ved hvad der er det rigtige at gøre i visse situationer. Det er ikke fordi man ikke har set det før, men man kan ikke lade være med at blive fanget af handlingen, når det blandes med de flotte animationer.
Jack Frost er en lidt irriterende og intetsigende karakter, og de øvrige vogtere og også helt uden charme eller dybde. Selv skurken er helt uden kant. Kombinationen af charmeforladte karakterer, en ligegyldig historie og alt for meget trættende action, gør denne animationsfilm gabende kedelig.
Figurerne er bedre end selve historien, men fin underholdning
Min dreng grinede så meget. Og gjorde det også selv. Skal virkelig ses. ;-)
God film, havde 8 12 årige med ind og se den.De var vilde med den, gav rigtig megen snak om alle de forskellige figurere.
Hyggelig film, dejlig animation.
Jeg synes, at det var en ret god film. Jeg var inde og se den med mine børn, og det er en film, som både børn og voksne kan føle sig underholdt af. Jeg synes, at det er en god og sød fortælling, og mine børn og jeg snakkede længe om den efter vi så den.
Som 21 årig animationsfilm elsker, blev jeg fanget af traileren i første hug. Jeg så den flere gange på både engelsk og dansk, og kunne vitterlig ikke beslutte mig for hvilket sprog jeg helst ville se den på. Endelig faldt valget på dansk, og som altid fandt jeg at de danske stemmer gjorde en fremragende præstation!
Lige fra start havde filmen en spændende og mystisk introduktion der gjorde én nysgerrig om hvem og hvad Jack Frost egentlig var, og jo længere ind i filmen man kommer jo mere begynder vi at holde af ham og føle med ham, selvom han er en enespændende ballademager i starten.
Filmen har en perfekt blanding af sjov, action, drama, og psykologiske dialoger hvor skurken prøver at trænge ind under huden på hovedpersonerne og gøre dem usikre på sig selv. Jeg kunne fortsætte, men jeg vil ikke spoile...
Alt i alt er det bare en mega flot animeret film, med et spændende plot, elskværdige figurer, et rørende budskab, et fantastisk klimaks... og vigtigst af alt, et stort hjerte!!
Jeg kan helt klart anbefale denne her film til både voksende og børn. Mine 2 børn på 8 og 9 var med fra start til slut. Og da den var færdig fik vi os en rigtig god snak om den. Især var de glade for, at have ser hvordan tandfeen så ud ;-)
Jeg er helt vild med den! Synes alle burde se den! Den er vildt tankevækkende! Jeg har set den om og om igen! Jeg elsker den!
Bruger anmeldelser (33)
Skriv din egen anmeldelse