Cookie- og Privatlivspolitik

Dancing in Jaffa

|
1 time 30 minutter (ekskl. reklamer og trailers)

Dancing in Jaffa' er en feelgood-dokumentar med både dansetrin og politisk klangbund. Afskyen står malet i ansigterne på de 8-12-årige skolebørn, der for første gang får smidt en dansepartner af det modsatte køn helt op i favnen. Projektet: Nedbryd barrierer og få en rankere ryg (i mere end én forstand). Endnu ved de arabiske børn ikke, at de senere foran publikum er tænkt til at skulle danse med jødiske partnere – og vice versa! Manden bag eksperimentet er medgrundlægger af American Ballroom Theater Company og firedobbelt verdensmester i standarddans Pierre Dulaine. Han blev født i den israelske by Jaffa i 1944, men rejste bort med sin irske far og fransk-palæstinensiske mor allerede som fire-årig. Nu vender han hjem og opsøger to arabiske, to jødiske og én blandet skole. Det bliver ikke hans letteste projekt, men for os på tilskuerrækkerne vipper tæerne om kap med smilerynkerne.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Ingen stemmer endnu
0
0