Cookie- og Privatlivspolitik

Dallas Buyers Club

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en gennemgående urolig stemning præget af en mands kamp for at overleve som HIV-smittet. Mange scener beskriver voldsom druk, skænderier, stofmisbrug, hurtig sex, overfald og slagsmål. I flere scener falder hovedpersonen hjælpeløs om, lige som der er scener med svækkede og døende patienter i hospitalssenge. Da hverken de volds- eller sexscener er udpenslede, og da hovedpersonen beskrives med en stærk overlevelsesvilje og et stænk humor, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
06.02.2014
| |
1 time 57 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Dallas Buyers Club
|

'Dallas Buyers Club' begynder i 1985, i Dallas, Texas, hvor vi møder Ron Woodroof, der er en vaskeægte cowboy.

Om dagen arbejder han som elektriker, men pengene - og pengeproblemerne - kommer hovedsageligt fra et udsvævende liv som rodeorytter, festabe og ikke mindst kvindebedårer. En dag bliver det vilde liv for meget, og Ron indlægges, hvorefter lægerne fortæller ham, at han er HIV-positiv.

Diagnosticeringen er en klar dødsdom, men Ron har aldrig været typen, der giver op, og inden længe tager han kampen op ikke bare imod sygdommen men også mod systemet. Den amerikanske medicinalindustri vil nemlig ikke sælge de rette medikamenter, men det vil Ron gerne...

Det sidste års tid har man i filmkredse snakket om en decideret Matthew McConaughey-renæssance. Hans Golden Globevindende præstation som udmagret ballademager i det aktuelle, autentiske drama ’Dallas Buyers Club’ viser en McConaughey, der er stærkere end nogensinde før.

Det samme kan siges om hans medspiller Jared Leto, der er uhyggeligt overbevisende som transkønnet aids-patient.

Filmen modtog 3 Oscars, bl.a. for Bedste mandlige hovedrolle og Bedste mandlige birolle.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (350 votes)
5
4.8

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "[...] et på samme tid tragisk, morsomt og rørende portræt af en mand af en helt særlig støbning [...]." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Som tilskuer bliver man [...] transporteret helt ind på nært hold af denne fantastiske samling menneskelige individer, der stimulerer både ens hjerne og hjerte." (Henning Høeg)

  • Ekstra Bladet

    "En fremragende film på alle parametre." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Dallas Buyers Club' er altså blevet en skuespillernes film, for selve fortællingen er konstrueret såre traditionelt." (Katrine Sommer Boysen)

  • Politiken

    "[...] uden kunstigt oppustede dramatiske højdepunkter i en rustik og ligefrem iscenesættelse, der understreger trovædigheden i en fortælling, der psykologisk er noget ud over det sædvanlige [...]." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Man kan ikke skille tingene ad, men uden AIDS var der stadig en film i Ron Woodroof. Uden Ron var resultatet endnu en forurettet fortælling om den grådige medicinalindustri." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Cica Cariaduser/266037

Jeg skal mest se den pga. emnet og om hvordan AIDS blev håndteret i starten i USA. Skræmmende hvad samfundet gjorde ved folk samt den 'heksejagt' der nærmest opstod. Så glæder mig til at se den

Un flicuser/445560

Matthew McConaughey er med. Vil hellere plaffe den ene fod af, end se denne bunke manglende evner.

Kikidi

Er det hans manglende evner der har fået ham nomineret til en Oscar?

Simon

Spår at du kommer til at æde dine ord i dig igen, når denne film kommer ud. Matthew McCounaughey er den med størst Oscar-potentiale med hans potræt af Ron Woodroof, og det skulle ikke undre mig, hvis han går han og vinder, med mindre en anden ældre herre bliver nomineret, som aldrig har vundet en Oscar før.

Det er hans bedste præstation, nogensinde, og han har fundet gnisten i skuespillet igen og viser sine sande evner nu. Ser man også i The Wolf of Wall Street.

Maria

Han er også god i filmen Mud, ja selv i Magic Mike gjorde han det godt.

Golden Globe? Tjek. Er også ret sikker på at han nupper en Oscar-nominering, og har sikkert gode chancer for at vinde den.

Jeg glæder mig SÅ meget til at se Dallas Buyer's Club og se den store forandring Matthew og Jared har gennemgået for at ligne omvandrende skeletter - det er vildt!

Simon

DALLAS BUYERS CLUB er helt fantastisk! En af årets bedste film efter min mening. Fantastisk skuespil og manuskript.
Skal også få set Mud og Magic Mike - McConaughey er en af dem der gør det mest solidt i øjeblikket i Hollywood af skuespillere.
Og Jared Leto er også helt fantastisk i den! Skal se den igen når den får premiere i Danmark :)

Helle

Skal se denne film, da det er to helt igennem fantastiske skuespillere Matthew McConaughey og Jared Leto der laver to pragtpræstationer i denne film. (Har fulgt lidt med i forløbet mht. optagelse, premiere, interviews, anmeldelser i USA på twitter). De to skuespillere spåes hver en Oscar for deres roller i denne film. --- Glæder mig til at se den. :)

Wayne

absolut bedst i dramaer, som denne hvor han på sin underspillede facon altid er troværdig.

Caroline

Jeg har fulgt meget med omkring Jared Letos rolle som Rayon...jeg glæder mig til at se ham i den rolle! Han er en fantastisk skuespiller! Kan ikke vente med at se den film!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.