Gangsterkomedien 'Caught Stealing' er den nyeste film fra auteuren Darren Aronofsky, der med Austin Butler og Zoë Kravitz i hovedrollerne zoomer ind på 1990'ernes New York og den voldsomme, kriminelle underverden.
Hank Thompson (Austin Butler) arbejder i New York på en bar og har en skøn kæreste - livet er dejligt og fremtiden lys!
Men da hans punkrock-nabo Russ beder ham passe sin kat i et par dage, befinder han sig pludselig fanget midt i en broget flok truende gangstere.
De forventer alle svar, som Hank ikke har, så han forsøger nu desperat at undslippe deres stadigt strammere greb, og bruger al sin energi på at holde sig i live længe nok til at finde en vej ud...
Filmen er skrevet af Charlie Huston, og er baseret på bogserien af samme navn, som Huston også står bag.
Brugernes anmeldelser
4,9
14 brugere









