Fini:
Det er nok kun familie, der får lov at tage kameraet med helt ind i soveværelset for at fange dét øjeblik, hvor bedstefar Fini slår øjnene op. Det har Jacob Schulsinger gjort, og indrammer således sin personlige portrætfilm med dagens naturlige cyklus. Fini har det godt, men han er begyndt at miste hukommelsen, og selv de mest indgroede rutiner kan være svære at huske. Bedstemor spiller en mindre, men alligevel altafgørende rolle som rygrad for både manden og filmen. Hver en scene med Fini er uvurderlig, fra han kærligt men bestemt tvinges op af sengen om morgenen, men lejer tumling de første tre minutter, til barberscenens grove grimasser og hans lune glimt i øjet. 'Fini' portrætterer kærligt og loyalt den ældre herres tilstand med en svigtende hukommelse, der efterlader ham i konstant limbo mellem genkendelse og forglemmelse.

Busker:
En musikalsk familiebillede er også hvad man får i Jazbo Gross' 'Busker'. Alder og genrer er underordnet for filmens musikanter, der lever af (og for) at spille på Europas gader og stræder. Musikken er en livsstil, der er blevet overleveret dem gennem generationer. De er performere af sind, og klicheen rullesten matcher for en gangs skyld deres nomadiske liv, fra Paris og Nice over Milano og København til Istanbul. Det handler om frihed, og det kan høres fra første til sidste strofe. Man bliver aldrig for gammel til at være beat.