'Vil du gerne være med i en film? Du kan spille dig selv eller en fiktiv karakter. Ring til Gillan.' Ud af de hundredevis af henvendelser på en annonce, som Gillian Wearing indrykkede i aviser og på jobcentre, blev syv deltagere i 2010 castet til et eksperiment. En gammel lagerbygning danner rammen om et socialt og psykologisk laboratorium, hvor de syv medvirkende én efter én konfronteres med sig selv - og med andres billede af dem. At der er stor forskel på de to ting er nemlig blot en af pointerne i Wearings projekt, hvor deltagerne i samarbejde med en coach i method acting iscenesætter deres egne fantasier, frygt, håb, frygt og drømme – fra Shakespeares ’King Lear’ over hævn for en gang hård mobning, til et vindblæst melodrama i sort/hvid 50’er-stil. Det private og performative er ikke to poler hos Wearing, hvis første langfilm ligger i forlængelse af hendes øvrige praksis i video og fotografi. Men er det overhovedet muligt at nå ind til et ’selv’ bag den offentlige facade? Og har vi lyst til at vide hvad vi finder?