CPH:DOX 18 - The Goodiepal Equation

71 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:

Den selvudnævnte, aarhusianske techno-kriger Goodiepal har over de sidste 25 år genopfundet både sig selv og sin kunstneriske mission utallige gange. Opfinder, kunstner, cykelbygger, speedsnakker, hacker og komponist af radikal computer-musik: Vor mand 'Goodie' har mange talenter! Så på hele seks år i hans liv kan der nå at ske lidt af hvert - og det gør der bogstaveligt talt også. Fra han cykler til Estland i den hjemmebyggede cykelraket Kommunal Klon Komputer 02 for at holde et foredrag, til han 'flytter ind' på Statens Museum for Kunst. Og fra han (måske) låner en halv million kroner af den ukrainske mafia for at sælge tusind LP'er med 500 kroner i coveret for 350 kroner stykket, til han bliver fyret for at låne og "forbedre" en dyr supercomputer, der tilhører musikkonservatoriet i Aarhus. Avantgarde-scenens svar på Harry Houdini er altid i gang, og altid på vej et nyt sted hen. Men Goodiepal er også en loyal ven, en hengiven kæreste - og så lever han i skyggen af en arvelig sygdom, der har drevet mændene i familien til selvmord. Mød manden bag mysteriet i en film om en sand ener.

Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: