Billeder af stjernehimler fra flere hundrede film klippet sammen i én lang kosmisk totaloplevelse. Det er i al simpelhed opskriften på Johann Lurfs nyeste værk. Simpel idé, men en bevidsthedsudvidende oplevelse af intergalaktiske proportioner, som må og skal opleves i biografen. Fra Georges Méliès' rumeventyr i slutningen af 1800-tallet over sovietisk science fiction til 'Star Wars', og helt frem til i dag. Lurfs film er mere end noget andet en film om himmelrummet som det ultimative lærred, som fantasifulde filmskabere - og deres publikum - i 120 års har projiceret deres drømme op på. Det er nemlig kun for ganske nylig, at man har udviklet en kamerateknologi, der er sensitiv nok til at gengive stjernernes lys på film. Stort set alle de himmelrum, vi her oplever, er skabt i special effects-studier, og Lurfs film danner et katalog over hvordan kreative filmfolk har forestillet sig det uendelige univers. Derfor giver det god mening, at Lurfs egen film i princippet er uendelig: Der vil over de kommende år blive tilføjet endnu flere nye klip til et allerede overvældende originalt værk.