CPH PIX 2010 - Defendor

95 min
Kino.dk
(© Kino.dk)
Billede
0.0 / 6
Brugere (0)
0.0 / 6
Medier (0)
Bedøm selv filmen:
Superman og Spiderman har det sgu let. De har superkræfter og lever i en fiktiv verden, hvor tingene som regel falder ud til deres fordel. Arthur Poppington derimod har hverken overmenneskelig styrke eller verden på sin side. Han er blot et ganske almindeligt menneske i en ganske almindelig, trist, grå hverdag. Okay, ganske almindelig er så meget sagt, for han lever mere eller mindre i sin egen fantasiverden. Han ser sig selv som superhelten Defendor, der er alle skurkes skræk og det godes forkæmper. Den debuterende instruktør Peter Stebbings bringer her den klassiske superheltepræmis helt ned på gadeplan. Woody Harrelson brillerer i rollen som Arthur Poppington a.k.a. Defendor og beviser, at han er et overset kort, når det kommer til hovedroller. Der er lige dele sort komedie og minimalistisk amerikansk indie-drama over filmen, der ligesom 'Kick-Ass' og 'The Invisible Woman' (begge i årets program) tager tegneseriernes Herkules-figurer op til revision. 'Defendor' er dog samtidig en film, der er bundsolidarisk med sin lettere skizofrene hovedperson og hans kamp mod den kriminelle underverden. For hvem ville ikke af og til ønske, at de havde nosser nok til at slå i bordet og byde apatien og alskens onde bøller trods?



Brugernes anmeldelser

0,0

0 brugere

1
2
3
4
5
6
Bedøm selv filmen: