Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Collateral

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
29.10.2004
| |
2 timer 3 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Collateral
|

'Collateral' handler om Max der efter 12 år som taxa-chauffør i L.A. har set det meste, troede han! 

I aften skal blive en meget anderledes. Max og hans taxa kapres af Vincent – en lejemorder med et tæt skema denne aften.

Vincent er sendt afsted for at myrde de vidner, der skal give forklaring i en kæmpesag om international narkotrafik. Max skal køre Vincent rundt i byen, fra mord til mord.

Men som aftenen går, kommer både LAPD og FBI på sporet af taxaen. Kapreren og hans gidsel er pludselig afhængige af hinanden for overhovedet at overleve.

Max spilles af Jamie Foxx (Nådeløs hævn) og Tom Cruise (Cocktail) er lejemorderen Vincent i 'Collateral.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (55 votes)
4.8
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nikolaj

Den fungere uden tvivl bedste som action film, frem for drama. Den kommer aldrig til, at føles helt realistisk. Men den formår stadig at holde et okay godt drama, så det hellere ikke føles utroværdigt. Skuespillet er godt, action delen er i høj klasse, plottet er okay, og bagrunden som Los Angeles passer perfekt ind som en klassisk film-noir fortælling. Den får 4 stjerner herfra!

Simon

Aldrig har jeg nogen sinde set et så skræmmende fantastisk portræt af Los Angeles. Lyden på de affyret patroner lyder som noget Gud har skabt. Tom Cruise er bad-ass og havde fortjent en Oscar, og denne film er uden tvivl Manns bedste.

Der bliver i en anmeldelse brokket sig over at Cruise spiller usympatisk. Selv om han er "skurken" så er jeg med ham hele vejen, hvilket jeg også er med Max. Scenen hvor Foxx er bundet til rattet og bliver lænset af nogle tyveknægte og Cruise derefter kommer ud ad bygningen og siger ”Yo homie... That my breifcase?” fik mig totalt og jeg var altid spændt på hvad der ville ske, både det næste sekund og næste scene.

Link: https://youtu.be/oEFPcljAXgs

Filmen slutter selvfølgelig af med et klasse plot twist jeg ikke havde færden af, eller nogen sinde havde drømt om. Og prikken over i'et var selvfølgelig at jeg ikke vidste noget om det overhovedet.

En film der skal ses, og sikkert også genses. Tak til Wayne for at nævne nogle Cruise film overfor mig, jeg fortryder ikke et splitsekund at jeg brugte 29,- kr på denne film. Hele vejen igennem var jeg totalt solgt.

Bjarke

Max (Jamie Foxx) er taxichauffør og har været det i 12 år. Han sparer sammen til at grundlægge eget transport-/limousinefirma, hvor kørerturen i sig selv skal være en oplevelse. Han er venlig, stille, rolig, og han forsøger bare at klare sig igennem hverdagen. Desværre kommer Max en aften til at samle lejemorderen Vincent (Tom Cruise) op, hvilket han kommer til at fortryde.

Ovenstående opridsning af filmens indledende plot kan godt lede tankerne hen imod klichéer, og desværre bygger filmen også på sådan nogle. Plottet hæver sig desværre aldrig ret meget over plottene i gennemsnitlige action-/thrillerfilm, som Hollywood spytter ud på samlebånd, som er fordismen den ypperste dyd i filmens hovedstad. Ikke dermed sagt, at historien er elendig, den bliver bare aldrig rigtig god.

Heldigvis er både Tom Cruise og Jamie Foxx ligeglade nok med klichéerne til at spille rigtigt godt skuespil. Jamie Foxx blev nomineret for sin indsats, men Tom Cruise skulle efter min mening også have haft en nominering. Han formår at fremstå rigtig kynisk i rollen som lejemorder. Flere gange dræber han folk og fortsætter med at være så rolig og kontrolleret, at man skulle tro, at han tidligere havde levet af at slå folk ihjel. Samtidigt fremstår flere af actionscenerne intense og spændende.

Vi har altså at gøre med en film, der kører på flere klichéer, men som samtidigt i sine spændingscener og sit skuespil holder hovedet oppe. Så, hvis du vil have en underholdende og velspillet film, der gerne gør en større indsats end mange andre actionfilm, så se "Collateral".

Sune

- med Tom Cruise som skurk! Han gør det virkeligt godt som benhård lejemorder i denne film!

Frank

God film

Lars Michael

Tom Cruise spiller sin bedste rolle...kæft det er godt skuespil.

Michael

”Collateral” er et interessant karakterstudie, der får mest kød på i ekstremt velskrevne dialoger mellem en dagdrømmende forsigtigper af en taxachauffør, der kigger på et postkort af Maldiverne, og en apatisk lejemorder, der ikke slår ihjel, fordi det i sig selv fører til noget, men fordi det er en ligeså god levevej som andre. Kontrasten skaber gnister. De spilles af hhv. Jamie Foxx og Tom Cruise, der begge trådte i ukendte vande på daværende tidspunkt. Foxx havde mest medvirket i komedier, og Cruise får sjældent lov til at være iskold. Men de får begge lov til at overraske her. Jeg ved, hvorfor Foxx laver mere drama nu, og jeg undrer mig over, hvorfor Cruise ikke tager flere roller som denne. Jeg glæder mig over at Foxx blev nomineret til en Oscar for bedste mandlige birole, og ærgrer mig over, at Cruise ikke blev tildelt samme ære. Hans blotte tilstedeværelse er ofte nok til at få opmærksomhed, uanset hvor kold han er. Det er der meget få, der kan.

De diskuterer livet i Los Angeles – englenes by – hvor ingen kommer hinanden ved. Vincent (Cruise) forklarer sit arbejde ved at pege på alle andres skyldighed og dermed indirekte sin egen uskyld. Max bebrejder Vincent for hans gerninger, hvorefter Vincent argumenterer for Max’ egen passivitet. Der er adskillige katastrofer derude. Hvorfor har Max gjort noget for at hjælpe. Fordi det ikke er hans problem, og hvis han er selvisk, hvorfor kan Vincent så ikke også være selvisk. Ingen bekymrer sig alligevel om hinanden i Vincents optik. Max (Foxx) planlægger at åbne et limousineselskab og kører i taxi som en midlertidig beskæftigelse – på 12 år. Hans undskyldninger virker eller er langt mere skrøbelige end Vincents. Det tog en psykopat til at få Max i omdrejninger.

Max har også en påvirkningskraft på Vincent. Jeg ikke helt sikker på hvorfor. Hvad skal der til for at komme ind under huden på en lejemorder med manglende empati? Det er filmens egentlige mysterium (for mig i det mindste). Denne person, der har trænet sig selv til at opføre sig anstændigt, men ikke på en naturlig måde. Han og Max bliver på et tidspunkt nød til at besøge Max’ mor på hospitalet. Vincent synes, at Max skal købe blomster. Max synes, at det er spild af penge. Derefter siger Vincent: ”Hun har båret dig i maven i 10 måneder” med en tone, der henviser til Max’ manglende respekt. Da Max kigger tavst på Vincents efter den mærkværdige replik, siger Vincent til sidst: ”Folk køber blomster, så køb blomster”. Hvor de fleste personer ubevidst danner kognitive skemaer til at handle korrekt i visse situationer, så skulle man tro, at Vincent bevidst skrev sine ned. Det han siger er ikke hans egne ord, hans handlinger er ikke altid naturlige, hvilket gør ham svær, men interessant, at dykke ned i.

Der er selvfølgelig også action, der hører til den brutale, effektive og intellektuelle stil, som jeg elsker. I en scene bliver Vincent konfronteret af en eller anden bevæbnet bølle, der holder sin pistol sidelæns. Han er tydeligvis inspireret af en klassisk actioncliché, der får ham til at se ”cool” ud, og er tydeligvis uvidende om, hvordan man skyder i virkeligheden. Vincent trækker hurtigt sin pistol, holder den fast med begge hænder, skyder bøllen to gange i hjertet og en gang i hovedet. Det er i øvrigt den metode Vincent bruger på alle ofre. Systematisk, effektivt og overraskende brutalt, når klichéer sættes i kontrast med en virkelig lejemorder.

Der er ikke som sådan mange store overraskelser i filmen. Nogen vil formentligt forveksle den med noget ekstremt banalt. Jeg vil nu mene, at den skiller sig ud ligesom så mange andre af Michael Manns film. Der er fremragende skuespillere med fremragende replikker med fremragende action. ”Collateral” er blandt de bedre på alle niveauer.

Jeff

Not bad at all! Cruise and Foxx are good together and there are some nice bits of action.

Wayne

.. i en helt anden rolle, som benhård og skruppelløs lejemorder. Det at han er iskold og beregnende, gør at man tror på ham i rollen. Man ser tydeligt at det er Michael Mann som står bag.

S. Rico

Filmen blev solgt lidt for meget på, at vi her for første gang havde Cruise i en usympatisk rolle. For mig havde det den konsekvens, at jeg kom til at fokusere alt for meget på hans skuespil - og ikke så meget på historien, som jeg i øvrigt synes er en anelse tynd. Cruise gør det godt, men han er ikke god nok til at virke scary - og dermed til at skabe den nerve og spænding, som det vel var intentionen med filmen.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.