'Cloverfield' starter med en fest som pludseligt afbrydes, da jorden i New York begynder at ryste.
Gæsten Hud har fået til opgave at lave en videooptagelse som en farvelgave til værten, og han lægger ikke kameraet, da skyskraberne begynder at synke i grus.
Mod bedre vidende går Hud mod centrum af Manhattan, hvor noget stort og dødbringende er på spil. Og mod al sund fornuft går han og et par af vennerne samme vej - Cloverfield' er beretningen om deres færd.
Matt Reeves har skabt en film i YouTube-generationens ånd. Et monsters hærgen på Manhattan – ikke set fra helikoptere og analyseret af videnskabsmænd og militære strateger, men af manden på gaden, der som alle i dag er udstyret med et kamera.
Men et monster bliver ikke mindre skræmmende, når det ses fra gadeplan...
'Cloverfield' er produceret af J.J. Abrams, instruktøren af 'Mission: Impossible III' og producenten af kult tv-serien 'Lost'.
Vi ser det hele fra et håndhold kamera og det er forfærdeligt. Jeg var ved at stoppe filmen adskillelige gange. Bare det at de bliver ved at holde sig til kameraet mens de bliver overfaldet og verden nærmest går under er vildt langt ude. Ham der holder kameraet er tåbelig at høre på og vi skal høre på ham hele filmen som endvidere bare er dårlig hele vejen uden nogle lyspunkter.
'Cloverfield' fortæller historien om en flok unge mennesker, der pludselig finder dem selv fanget i en kaotisk ildkamp mellem soldater og et hundrede meter højt uhyre. I New York. Oplev alt fra ubehagelige kæmpekakerlakker, afhuggede statuehoveder, 9/11-lignende ødelæggelse og irriterende fotografer til en uhyre uselvisk ung mands søgen på kærligheden.
Jeg hader found footage-genren, og jeg var mildt skeptisk over Matt Reeves' film fra 2008 før jeg satte mig til at se den. Instruktør Reeves og forfatter Drew Goddard formår alligevel at bryde den frustrerende følelse af "Hvorfor filmer du stadig?" ved at lade fotografen være en irriterende idiot, som faktisk opdager sit livs formål gennem filmen ved at dokumentere så meget ødelæggelse og så mange følelser som muligt.
Vi følger primært Rob, som er centrum i en afskedsfest, da han skal flytte til Japan. Under festen får hans ven Hud ansvaret at filme nogle hilsner til ham, og han vier sit liv så meget til denne opgave, at han i løbet af hele filmen aldrig lægger kameraet fra sig. Dér kan man tale om at dedikere sig.
Det meste af filmen føles faktisk rimeligt autentisk, og det er ofte dér, found footage-genren virkelig kæmper. Det er jo afsindigt svært at genskabe oprigtige reaktioner, der skal føles som om, man selv lige har samlet et hukommelseskort op og ser optagelserne igennem. Derfor er der en filmisk logik i, at vi ikke helt ved, hvad der foregår, da vi ser alting fra en flok småfulde studerende, og de naturligvis ingen idé har om hvad der foregår.
Derudover hjælper det altid at finde relativt nye og ukendte ansigter i rollerne, så man ikke skal være distraheret over at George Clooney eller Leonardo DiCaprio ikke aner, hvad de skal stille op over for deres teenage-crush.
I det hele taget slipper filmen for det meste udmærket fra sin meget unikke fortælleform, og jeg elsker, at der ingen musik er, og i det hele taget den meget ubehagelige atmosfære, der hersker i filmen. (Der er især en vidunderlig sekvens i en metrotunnel.)
Desværre er det jo svært at komme udenom, at der er en god bunke cheese i filmen, og at Rob bestemmer sig for at gå imod alle ordrer og søge ind mod byens centrum og uhyret for at redde en pige, han har et crush på, er lige corny nok til mig. Det ændrer dog ikke på, at filmen opretholder illusionen glimrende, og den holder sig rimelig underspillet det meste af tiden.
Alt i alt er det en oldgammel historie fortalt på en meget unik måde, og filmen er klart værd at se, hvis man kan lide monsterfilm. Effekterne er en smule daterede efterhånden, men for det meste ser filmen fin ud, og lyddesignet er ikke mindre end fremragende.
Jeg elsker ideen med at filme at et monster smadre New York. Meget underholende film, effekterne er også gode! Den bedste monster film jeg har set.
Det er genialt at lade fokus være ved borgerne og deres håndholdte kamera mens de er under angreb fra et gigantisk monster! Det giver et helt nyt perspektiv istedet for den klassiske, som f.eks. Godzialla- eller King Kong-filmene hvor man ikke følger "manden på gaden".
Jeg er stor fan af hele "found footage"-genren og synes det var en helt vild god og kreativ ide at bruge det i en monsterfilm.
Spændingen er høj igennem hele filmen og der er mange små skjulte detaljer og "easter eggs", som umiddelbart kan referere til instruktøren JJ Abrams arbejde med serien LOST... Og forhåbentlig en CLOVERFIELD 2!
Jævnt underholdende film, der sagtens kan bruges til at slå et par timer ihjel en enkelt gang. En ok videofilm uanset om det er VOD eller TV.
Jeg blev lidt grebet af denne - ja jeg ved det godt. Øgler på Manhatten.... Men det er lavet gennemført, jeg var godt underholdt.
Hvad er det for noget med de her semi-dokumentariske wanna-be-movies! Det bliver altså IKKE mere uhyggeligt, blot fordi det er lavet som om filmens personer selv filmer det vi som publikum ser. The Blairwitch Project var ikke skræmmende, Paranormal Activity var slet ikke skræmmende, og denne her er bare latterlig dårlig!
Bruger anmeldelser (12)
Skriv din egen anmeldelse