Billede

City of Sadness - Hou Hsiao-hsien

Særvisning
‘City of Sadness’: Guldløven i Venedig gik i 1989 til dette gribende epos, der er blevet sammenlignet med Coppolas 'The Godfather', og som chokerede Taiwan med sin ublu skildring af, hvor meget taiwaneserne havde lidt (og på tidspunktet for filmens premiere endnu led) under kinesisk herredømme.

Vi følger en familie, der går sin undergang i møde på grund af ydre pres og interne gangsteraktiviteter. Tony Leung står i centrum som den døvstumme Wen-chiang, der ønsker væbnet kamp mod besættelsesmagten.

'City of Sadness' var den første til at behandle den såkaldte 228-hændelse (efter datoen 28. februar 1947), hvor op imod 30.000 demonstranter blev dræbt af regeringsstyrker. Filmens indignation overgås kun af Hou Hsiao-hsiens visuelle graciøsitet.

Filmen regnes uformelt som en del af Hou Hsiao-hsiens ‘historiske trilogi’: 'The Puppetmaster' beskriver årene 1910-45, da Taiwan var under japansk besættelse. 'City of Sadness' beskriver efterkrigstiden under kinesisk styre, og 'Good Men, Good Women' det nutidige Taiwan.