Den italienske film 'Cinema Paradiso' er en af de største kærlighedserklæringer til filmmediet nogensinde. Man følger nemlig i et tilbageblik drengen Totos liv på Sicilien, hvor han - udover at være alterdreng - bruger så meget af sin tid som muligt i den lokale biograf ”Cinema Paradiso”.
Toto får sammen med biografens operatør Alfredo øjnene op for filmenes magi og mange spændende fortællinger, når de sammen projekterer filmstrimlerne op på lærredet ud for det lille operatørrum.
’Cinema Paradiso’, der på dansk er kendt som 'Mine aftener i Paradis', er udover fortællingen om kærlighed til film også den rørende historie om det nære venskab, der opstår mellem netop den unge Toto og faderskikkelsen Alfredo.
Filmen har 30 års jubilæum, og det er i den forbindelse, at Oscar-vinderen får repremiere i en ny-restaureret 4K-version. Musikken er komponeret af legendariske Ennio Morricone og hans søn Andrea, mens filmens instruktøren bl.a. også står bag Malena og Legenden om pianisten på havet.
Det tager livtag med hjertet på så mange vidunderlige måder. Elsker den fil og har set den rigtigt mange gange. Must see. Feel good - trods alt!
Cinema Paradiso er en dejlig hyldest til filmbranchen, og det er ikke underligt, at den gik rent hjem i Hollywood og vandt en Oscar.
Filmen oser af sentimentalitet og indeholder en hel del lettere overgearet humor. Jeg bed dog ikke helt på og må nok erkende, at jeg aldrig bliver super fan af italienske film. Hvis man er til en mere afdæmpet variant, som også dyrker temaerne ”faderfigur”, ”fantasi” og ”film”, så kan jeg varmt anbefale den tyrkiske My Father and My Son.
Jeg elsker denne film, der rummer af nostalgi, et must på hjemme hylden.
Jeg ville gerne give den en stjerne mere - desværre fungerer den bedst når vi er tilbage i tiden. Nutiden er for langsom. Men en helt igennem fantastisk film, som man skal se og eje.
Ja, jeg kan kun tilslutte mig Arendse's anmeldelse - en moderne klassiker, man griner og græder. En af de film der er på min Top-10 over favoritfilm
Unik historie om en drengs opvækst i en lille by på en smuk Syditaliensk ø og hans første møde med kærlighedens finurlige mysterier.
Byens biograf er det mentale åndehul i en streng katolsk hverdag, og filmen skildrer bl.a. livet i og omkring biografen. Filmen er i sig selv en stor kærlighedserklæring til film, og et af mange underliggende temaer er bl.a., hvorfor film er vigtige.
Personskildringerne er yderst levende, og jeg vil bl.a. fremhæve beskrivelsen af, hvordan forholdet mellem den lille dreng (der gradvist bliver voksen) og filmoperatøren (der er ved at blive gammel) udvikler sig til en faderrelation, som de begge har brug for.
Filmen indeholder mange uforglemmelige scener - eksempelvis dem hvor biograffilmene med henblik på censur forevises for den lokale præst, inden de vises for publikum, og hvor præsten ringer med en lille klokke, når der vises en scene, som overskrider datidens katolske normer.
Filmens smukke landskabsbilleder gør mere for Syditalien end alverdens turistreklamer tilsammen.
Bruger anmeldelser (8)
Skriv din egen anmeldelse