I dette ekstravagante udstyrsstykke af en tabusprængende undergrundsfilm omsætter Jack Smith sin fascination af Hollywoods storhedstid – og ikke mindst Technicolor-divaen Maria Montez (1912-51) – til en erotisk fantasi iscenesat med aktører fra det Lower East Side-miljø, han var en del af i de tidlige 60’ere.

Filmen, der nærmest synes at definere begreber som eksotisme, kitsch og camp, er bygget op omkring Smiths primære Superstar, transvestitskuespilleren Mario Montez (navngivet efter den afdøde diva), og med sit orgiastiske flow, hvor medvirkende af alle køn synes at flyde sammen til én stor konstant muterende organisme af pulserende kønsorganer, brød den med alle eksisterende normer og satte kursen for senere generationer af filmmagere, fra Andy Warhol over John Waters til 80’ernes Cinema of Transgression-bølge.

Der indledes med en sekvens, der synes at have som sit primære formål at introducere udvalgte medlemmer af Smiths ensemble af “flammende væsener”: Arabiske odalisker og vakre vampyrer, spanske dansere og dårende divaer, smækre sheiker og blonde beatniks samt måske nogle sirener fra Atlantis (Smiths svar på Utopia). Og herfra bliver det bare vildere og vildere.

Kort sagt: Når talen er om New Yorks undergrundsfilm, er der et før og et efter ’Flaming Creatures’ – en film, som i årene efter premieren naturligvis både blev beslaglagt og bandlyst i adskillige lande, men som ikke desto har overlevet op til dag, hvor den står som et lysende hovedværk.