Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Children of Men

Tilladt for børn over 15 år

Se mere på medierådet.dk
12.01.2007
| |
1 time 50 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Children of Men
|

Året er 2027. Jordens befolkning er ikke længere i stand til at formere sig, og anarkien råder. Verdens yngste borger, Baby Diego, er lige død i en alder af 18 år og menneskeheden må se i øjnene at den er ved at uddø.

England holder som det sidste land i verden stand mod det totale anarki, og her finder vi den desillusionerede bureaukrat Theo (Clive Owen). Hans liv finder dog pludselig mening, da han bliver involveret i en aktivistgruppe ledet af hans ekskone Julian (Julianne Moore), der beskytter verdens største hemmelighed: Den gravide pige Kee.

Pigen skal transporteres til 'The Human Project', et tilflugtssted langt fra verdens kaos, men Julian har brug for Theos hjælp, og snart bliver han den noget ufrivillige beskytter af menneskehedens sidste håb.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (53 votes)
4.5
0

Instruktør

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
GiwizZeni

Hvor er verden gået under mange gange – på film altså. Hvis man som jeg er glad for sci-fi og action spændingsfilm, så har man set verden gå under eller være lige ved det, et utal af gange. Årsagerne har været mange lige fra atomkrig, meteorer, globale vira, selvbevidste computersystemer og dræber robotter, for slet ikke at tale om aliens, monstre og zombies. Der er noget uendeligt fascinerende ved at se det hele gå ad helvede til med sine egne øjne – når man vel at mærke ved det kun er fiction. Den største frygt vi mennesker har, er jo hvis det virkelig skete en dag. Måske er det derfor vi er så vilde med at se det på film. For når filmen er slut kan man rejse sig fra stolen og gå ud af biografen og glæde sig over at virkeligheden stadig er der ude, selvom den måske er grå og trist. Dommedagsfilm eller apokalyptiske film er med vor tids CGI-effekter serveret på den mest spektakulære og eksplosive facon. Det er ultimativ eskapisme. Men hvis det er virkelig god sci-fi er det også mere end det. Så er det en moralsk løftet pegefinger, en allegori med en morale eller en slet skjult samfundskritik.

’Children of Men’ hører til i denne gode kategori. For hvad nu hvis det ikke kommer til at gå så voldsomt til, den dag det hele går rabundus? Hvad hvis det bliver på en langsom, snigende, udmagrende og uundgåelig måde? Ingen alien-rumskibe, kæmpe eksplosioner eller zombieangreb? Bare en uundgåelig ende på det hele, der kommer nærmere for hver dag der går. Der er ingen skurke eller helte. Du kan ikke løbe væk, gemme dig eller undslippe. Du kan kun se undrende til i depressiv apati, imens samfundet på alle planer stille og roligt synker i grus. Det er den spændende, tankevækkende og originale præmis for Alfonso Cuaróns mesterlige filmatisering af P.D. James bog af samme navn fra 2007.

Filmens handling er sat i 2027, hvor verdens kvinder af en eller anden grund, over en periode har mistet fertiliteten. Med andre ord, i de sidste 18 år er der ikke blevet født flere børn. Videnskaben står magtesløse og verden vil derfor stille og roligt gå under, i takt med at alle bliver ældre og til sidst dør. ”Sidste mand slukker lyset…” Jordens hidtil yngste borger celebrity’en ”Baby-Diego” er lige blevet slået ihjel i en aldre af kun 18 år. Vi befinder os i et dystopisk ”No Future-samfund” i London, hvor regeringen tilbyder borgerne to former for hjælp, gratis antidepressiv medicin eller et ’gør-det-selv-selvmords-kit’ – så bestemmer man i det mindste selv hvornår og hvordan. Vold, terror, anarki og kaos er hverdagen, imens folk prøver at få netop hverdagen til at fungerer og give mening. Men helt ærligt, hvad er meningen når det hele alligevel er slut om 50-60 år? Og hvilket endeligt venter der dem der lever længst i et samfund, hvor der ikke kommer nogle nye generationer til og tager over? Disse mørke fremtidsudsigter har kastet menneskeheden ud i en form for global apati og depression. Men en dag bliver Theo – stærkt spillet af Clive Owen – kontaktet af en undergrunds modstandsbevægelse ledet af Julianne Moore’s karakter. De vil have Theo til at hjælpe med pas og rejsepapirer til en ung illegal indvandrer som – ja ganske rigtigt – er gravid. En ’verdensfrelser’ er på vej. Der er håb forude for menneskeheden. Men selvfølgelig vil et sådant mirakelbarn kunne både bruges og misbruges i forskellige politiske øjemed, og der går da heller ikke længe før Theo og den unge gravide kvinde ’Kee’ er på flugt fra både myndighederne og diverse modstandsgrupper, der alle ønsker at få fat i barnet, så de kan styrer den kommende revolution i deres retning.

Der er utrolig meget på spil i dette forholdsvis enkle set up og Cuarón forstår virkelig at fortælle historien så der konstant skrues op for intensiteten. Efter hans internationale gennembrud med ’Harry Potter & fangen fra Azkaban’ var vejen banet for den noget mere personlige og interessante ’Children of Men’ og her viser han virkelig hvilken billedmager han er, for billederne af det fremtidige, nedslidte og kaotiske London er både realistisk skræmmende og vildt flotte. Det er en skildring af en genkendelig verden der er gået helt amok. Men mest af alt får Cuarón her lejlighed til at vise hvorfor han i dag er kendt som ”Master of the long takes”. Ikke sådan at forstå at Cuarón opfandt den lange ubrudte scene, mange instruktører har leget med det lange take – Hitchcock, De Palma og Kubrick f.eks. – men Cuarón er ganske enestående til at skrue disse lange og yderst komplicerede scener sammen og skyde dem uden klip. I dag er han nok mest kendt for den 17-minutter lange åbningsscene i ’Gravity’, men den overgår stadig ikke ’Children of Men’ i kompleksitet. I ’Gravity’ er alt omkring skuespillerne ”Green-screen” og kameraerne er alle computerstyret ved hjælp ”Motion-Control”, hvilket gør det lettere at sætte hele scenen op igen til et nyt forsøg. I ’Children of Men’ er der slet ikke så meget teknisk hjælp, her brillerer han med flere helt fantastiske ubrudte scener. Mest kendt er scenen med angrebet på bilen ude i skoven og den afsluttende flugt/redningsscene i flygtningelejren, midt under en borgerkrig. Det er råt, håndholdt, dokumentar, guerilla-style. Hundredvis af involverede skuespillere, statister, skuddueller, eksplosioner og kaos – og hele tiden hænger vi nærmest på ryggen af Clive Owens ’Theo’ eller danser omkring ham, imens han desperat løber imellem kuglerne. Et par gange er vi endda ude på små afveje og følger andre involverede, for så igen at løbe ind i vores hovedperson. Det er vanvittig godt koreograferet filmkunst, af den oscarnominerede fotograf Emmanuel Lubezki. Det vildeste er faktisk at det først ved gensyn, at man bliver rigtig opmærksom på det enestående i disse lange ubrudte scener. Ved første øjekast er man så grebet af den intense handling, at man slet ikke kan træde dette skridt tilbage og analyserer det rent tekniske i scenen. Men når man genser scenerne bliver man dybt betaget af hvor overbevisende dette greb bruges. For det er ikke bare for at blære sig at Cuarón laver disse lange ubrudte optagelser. Vel er det utrolig blæret filmhåndværk, men den vedvarende scenen bliver som en skruetvinge der minut for minut bare strammes og strammes om en. Som tilskuer er vi med midt i det hele og Cuarón giver os ikke et øjebliks ro. Ubevidst længes vi efter et klip der kan bringe os i sikkerhed, en mulighed for at blinke med øjnene eller trække vejret. Men nej, scenen fortsætter og fortsætter uden nogle af disse naturlige åndehuller, grebet om os som tilskuere slippes ikke før til sidst. Det er helt udmattende, men mesterligt og ganske genial historiefortælling. Hver en rolle er perfekt besat og solidt spillet. Det er en sindsoprivende og tankevækkende historie, med fantastisk orkestrerede actionscener. ’Children of Men’ er på min top-3 over 00’ernes allerbedste film.

Filmen er ikke overraskende meget symbolladet, hvilket gør at der er noget nærmest universelt ved filmens budskab. Jeg har fra første gang jeg så den, ikke kunne lade være med at se den som et moderne ”Juleevangelium”. Menneskeheden er i så store problemer, at der ikke er nogen fremtid at se frem til, så et barn, en ”frelser” fødes, der kan bryde forbandelsen. Men kræfter er på spil for at få fat i barnet og Clive Owens figur er som Josef ikke faderen til barnet, men bliver dets beskytter og hjælper endda til ved fødslen – ikke i en stald, men i en forfalden lejlighed i en interimistisk flygtningelejr. Den unge mor ’Kee’ joker endda med at hun er jomfru. Det kan være det er mig der går for meget i ”Holger-Fortolker mode”, men den afsluttende scene hvor bare synet af det lille nyfødte spædbarn får alle krigshandlingerne til at standse og nogle soldater til endda at knæle ned for den lille familie, gør parallellen uundgåelig. Dybest set er det et meget stærkt og humanistisk budskab filmen kommer med. De mange barske scener med hårdhændet behandling af flygtninge der interneres og udvises til en uvis skæbne, er blevet endnu mere aktuelle i dag. Vi må ikke glemme at livet er en gave og at det må beskyttes for enhver pris. Ellers går det galt. Grueligt galt!

Simon

En af de mest undervurderede film nogensinde. Den er godt filmet, den er dramatisk barsk og er samtidig en smuk film.

Alfonso Cuaron er uden tvivl en fantastisk instruktør, og med Children of Men viser han noget verden ikke havde set før. Scenografien er pisse smuk mens kameraet er en slags usynlig mand som bare følger Theo, Kee og de andre. Fatter slet ikke nogle skriver den er kedelig, den kører i aller højeste gear lige fra *spoiler* Julian's død. Den er spændene hele tiden. Synes også slutningen er god, det med at de bare sidder i båden og Kee så synger og den slutter.

Clive Owen er helt vildt god som Theo, hvor fanden blev hans Oscar nomination af? Hans præstation er rå, hvilket filmen bare er. Den er hele tiden på, og er på intet tidspunkt kedelig. Jeg balancerer mellem 5 og 6 stjerner, men lander på fem store stjerner. Afsindig flot og smuk film.

Pull my finger. (Jaspar)

Line FS

En overraskende og skræmmende aktuel film.
Enormt interessant, og med en enorm intens spænding som sniger sig ind, selv når der er en stille handling, føler man de underliggende spændinger.
På trods af det, er slutningen en enorm skuffelse, og man har en følelse af kun at have set en halv film. Det føles utilfredsstillende.

Nikolaj

En glimrende film, som man for alvor for vist lidt mere til Alfonso Cuarons måde at lave film på. og i forhold til den Harry Potter film han lavet, er det på et noget større film niveau.

Lidt langtrukkende til sidst, og det er en smule synd. For alt i alt er den en god film.

AimFaiL^_user/23384

Simpelthen uforståeligt hvis man ikke synes det her er en klassiker inden for filmens verden. Den har alle de rette elementer en drama skal bruge. Og fantastisk udførelse med instruktionen.

Ania

Barsk og tankevækkende historie - fantastisk filmatiseret af Alfonso Cuarón!

Bjerg

Fantastisk scenografi og rå billedoverflade gør denne film til én af mine absolut ynglings!

Frank

Okay film

Lars Michael

der er lavet mange om om hvordan verden ville se ud om mange år frem,men jeg synes det her er en af de bedste film der er lavet om det.flot og godt lavet.

Jeff

An excellent story of a very dark and gritty future. I don’t usually like Clive Owen, but he’s very good here. The ending was a bit of a disappointment.

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.