Cookie- og Privatlivspolitik

Central Intelligence

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk og actionfyldt grundstemning. Den er i mange scener klippet i et hurtigt tempo og indeholder scener med voldsomme slagsmål, skyderier og eksplosioner. I én scene bliver hovedpersonen skudt og ses liggende livløs på gulvet. Det er uvist om han dør. I en anden scene flås struben ud på en mand, og det blodige strubehoved ses kortvarigt. Idet grundstemningen er humoristisk, hovedfigurerne er stærke og handlekraftige, og filmen forløses positivt, vurderes det, at den kun kan virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
30.06.2016
| |
1 time 47 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Central Intelligence
|
Versioner: se alle
2D, Babybio, Seniorbio
|

Komedien 'Central Intelligence' følger den føjelige revisor Calvin, der engang var skolens sejeste fyr. Calvins forudsigelige og lidt kedelige tilværelse bliver hurtigt ændret, da han genoptager kontakten med en gammel skolekammerat på Facebook.

Bob var klassens tykke dreng, men er nu toptrænet, tophemmelig CIA-agent med en mission, som han overtaler Calvin til at deltage i. Snart er makkerparret ude, hvor de har svært ved at bunde.

Action-stjernen Dwayne Johnson kan ses i rollen som den frygtløse Bob, og hans imponerende fysik stilles over for den hurtigsnakkende, 163 cm høje komiker Kevin Hart.

Makkerparrets kemi har vist sig at være holdbar, for til næste år kan de opleves over for junglens dyr i genindspilningen af Jumanji. 'Central Intelligence' er instrueret af manden bag Familien Miller... langt over grænsen. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (711 votes)
4.8
3.3

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Ja, det mest mindeværdige ved 'Central Intelligence' er faktisk fraklippene inden rulleteksterne." (Jeppe Krogsgaard Christensen)

  • BT

    "Det lykkedes instruktør Rawson [...] at lave en charmerende og ret morsom buddy-komedie - hvor der ikke skal tænkes, men bare grines ..." (Michael Lind)

  • Jyllands-Posten

    "Der er ikke noget bedre end at få sine fordomme gjort til skamme, og det er præcis, hvad denne komedie gør." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "... en overrumplende morsom præstation af Dwayne Johnson gør, at 'Central Intelligence' alligevel giver sommerhumøret et fjollet pift." (Kim Skotte)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Mereteuser/206751

Vi synes den var hylende morsom, men der vel altid forskel på vores humor. Der var action og komedie i perfekt blanding.

Lineuser/498677

Set den med min søn på 11 år og vi var begge underholdt fra start til slut.

Susan

Virkelig en sjov og veloplagt film. Dwayne Johnson gør det fantastisk! Langt fra tidligere platte og flade roller.
Meget imponeret!

Henrikuser/113411

Det er langt tid siden at jeg har været i biografen og grint så meget. Det er en god, sjov & morsom film. Den skal bare opleves :)

Milla

Min familie og jeg var vilde med den. Det var ventetiden værd!

Philip

Man troede lidt man kunne gætte historien og måden den ville blive fortalt på, på forhånd. Men den overraskede alligevel. Specielt Rocks rolle.

Udmærket film, som alligevel er gennemsnitlig. Dog på den gode side.

Jeanette user/950102

Filmen var mere actionpacked end først antaget, men på en rigtig god måde bliver action og komedie blandet, uden det bare bliver latterligt

Katja

The rock og kevin hart i samme film. Forventningerne var høje allerede der. Synes det var en super sjov film

sørenuser/920206

Den er sjov fra start til slut, spillet hvor man ikke ved om the Rock er skurk eller god, er ekstremt godt lavet! Jeg syntes den er værd at komme ind og se på lærredet.

Jeannett-Michelleuser/356982

Manden min mente den skulle ses.. jeg var skeptisk, da selve plakaten ikke så sååå underholdende ud. Men den var mere end bare sjov da vi så den. Den var sjov, underholdende og spændende ☺ den skal opleves ☺☺

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.