Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Captain Phillips

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en ildevarslende og angstpræget stemning. Den indeholder mange voldsomme scener med skyderi, trusler og mennesker i overhængende fare. I en scene oversprøjtes en mand med blod, da der skydes omkring ham. I en anden scene træder en barfodet mand på glasskår. Filmen igennem befinder hovedfiguren sig i en farlig og angstladet situation. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
24.10.2013
| |
2 timer 14 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Captain Phillips
|

I thrilleren 'Captain Phillips' er fragtskibet, Maersk Alabama, på vej til Mombasa i Kenya med en last på 17.000 tons, da skibet bliver bordet af en gruppe pirater 440 km ud fra den somaliske kyst.

Størstedelen af skibets besætning på 20 mand gemmer sig i maskinrummet, imens Kaptajn Richard Phillips og to andre bliver tilbage på dækket for at forhandle med piraterne.

Fra maskinrummet sætter besætningen imidlertid skibets drivkraft ud af spil og i frustration over den manglende navigation, beslutter piraterne at tage Kaptajn Phillips med som gidsel i en af Maersk  Alabamas redningsbåde.

'Captain Phillips' er baseret på de virkelige begivenheder, der ramte Mærsk-skibet i april 2009, og som resulterede i den første kapring af et amerikansk fragtskib i 200 år.

Titelrollen, som den hårdtprøvede Richard Phillips, spilles af den dobbelte Oscar-vinder, Tom Hanks, der tidligere har haft biografiske roller i film som Apollo 13 (1995) og Charlie Wilson's War (2007) og som for alvor er tilbage med en præstation så umiddelbart fremragende, at endnu en nominering synes sikker.

Instruktøren er den ofte politisk fokuserede Paul Greengrass, der efterhånden er mest kendt for sine to film om Jason Bourne, The Bourne Supremacy (2004) og The Bourne Ultimatum (2007).

'Captain Phillips' er baseret på en bog om hændelserne skrevet af Richard Phillips og Stephan Talty.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (532 votes)
4.9
4.6

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Captain Phillips' er en menneskeligt og politisk kompleks historie fortalt med både spænding og plads til eftertanke." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Det er en adrenalinpiskende thriller, der holder os i et jerngreb gennem 134 minutter, mens bølgerne i enhver forstand går højt." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "Hollywood fra sin bedste og mest begavede side." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "Dramaet realisme-retoucheres i sådan en grad, at vi er der med hele kroppen på det skælvende hav." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "Han [Greengrass] lader bare proportionerne tale for sig selv, mens han bevarer en konstant spænding." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Jeg tror ikke, at jeg set Tom Hanks være så god før. Da filmen var slut, var jeg simpelthen rystet." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "'Captain Phillips' er spænding med hjerte og hjerne." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Frank

God film

Lulu

En virkelig velspillet film.
Tom Hanks spiller fremragende- og man sidder med hjertet i halsen af spænding og knuger armlænet i biografen det meste af filmen igennem...
Bestemt værd at se- virkelig god!

Mortenuser/632752

En af de bedste spændingsfilm i 2013. Hanks kan, i den grad, endnu. Og her han i lykkeligt samspil med Paul Greengrass, der ikke overdriver det håndholdte kamera.

Cecilie Buckholtz

Captain Phillips er uden tvivl en af de bedste film jeg har set længe, om muligt den bedste jeg har set i år 2013.
Jeg elsker Tom Hanks, og i denne film overrasker han mig ENDNU en gang med sit fantastiske og overbevisende skuespil. Nej, Tom Hanks storhedstid er bestemt ikke ovre!

Fortællingen bag denne film er meget simpel - skibet bliver kapret og kaptajnen holdt som gidsel, men alligevel sad jeg gennem HELE filmen med knuder i maven, bankende hjerte og en klump i halsen.

Flotte billeder, godt skuespil og alt i alt bare en super veludført film!

Helle

Utrolig flot film, gode billeder/scener, og Tom Hanks spiller genialt. Skræmmende at et mindretal kan overtage et så stort skib som Mærsks. Spændende og fed film med masser af action, man sidder og holder vejret og krydser fingre for at de når det. Klart en film jeg skal se igen når den kommer på DVD.

Henning

kan man vel ikke kalde det, men en god skildring, godt plot og spil.

Alexander

GOD! helt klart værd at tag ind og se! var ikke kedelig på noget tidspunkt!

Marian user/964006

En fantastisk god film. Skuespilkunst i særklasse. Tom Hanks, men også piraterne performede helt fantastisk. Man sidder hele filmen igennem og oplever spænding og følger kaptajnen hele vejen og føler med ham. Slutningen er også rigtig god. En kanon film, som man bør se.

Obadia

1. Da jeg lige havde set traileren tænkte jeg, at det endnu engang var en trailer som udleverede for meget af filmens handling. Var da også helt sikker på at slagets gang var givet på forhånd da jeg så endelig sad i biffen. Men men men...! Traileren skulle vise sig blot at være en mindre del af en større handling. Stort plus pga det.

2. Det som Paul Greengrass lykkes rigtig godt med i denne film, er spændingsniveauet som er tilpasset filmens forløb til perfektion, og således sidder man som seer med en stor interesse for hvad handlingen ender i, under hele filmen.

3. Tom Hanks gør det igen, tror ikke jeg har set ham spille lige så godt siden "den gang på øen".

4. Sidste punkt er nu mere en personlig fobi imod amerikanske film som ender i den totale nationalisme.. Med en støt stigende frygt undervejs i film glædede det mig at filmen undlod de så ofte set, storslået nationalistiske scener.

Alt i alt en rigtig god film.

stephanie

En helt fantastisk film der stort kan anbefales hvis man er til film om nogle forfærdelige hændelser.
Der ses en stor psykisk forskel i hovedpersonen, hvilket var meget rørende!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.