Gyseren 'Candyman' er en selvstændig efterfølger til filmen fra 1992 af samme navn.
Kunstneren Anthony og hans kæreste Brianna flytter ind i en herskabslejlighed i Chicagos Cabrini-kvarter, der tidligere har været plaget af kriminalitet, men siden har været igennem en større områdefornyelse. Anthony finder frem til myten om den udøde morder Candyman og får fornyet inspiration til sine malerier.
Candyman dukker op og dræber med sin klo, når man kigger i et spejl og siger hans navn fem gange. I sin søgen efter svar på den legendariske gåde kommer Anthony dybere ned i de mørkeste afkroge af myten og sin egen sjæl.
'Candyman' genfortolker gyserikonet, der skræmte publikum fra vid og sans i tre film fra 1992-1999. Filmserien er baseret på 'The Forbidden', en novelle af gysermesteren Clive Barker publiceret i 1985.
Den nye film er instrueret af Nia DaCosta, som er ved at skabe en kometkarriere og skal instruere superheltefilmen The Marvels, der er efterfølgeren til Captain Marvel.
Jordan Peele, der modtog en Oscar for filmen Get Out, står bag manuskriptet og producerer. (Copyright: kino.dk)
Jordan Peele har uden tvivl talent, men han begår nogle meneskelige fejl i denne meget karrikerede film hvor sorte er uskyldige visonere personer mens hvide er dumme og snæversynet. Meget udspringer fra Critical Race Theory ideologien, hvor hvide skal skamme sig og tie fordi de er født hvide med et såkaldt "White Privilige"...Et glimt at det polariserede og usmagelige USA og et godt eksempel på at vi ikke har lært af historien når vi forsøger at bekæmpe racisme med racisme.
Slutningen var lidt antiklimatisk, men jeg har den dybeste respekt for budskabet. Et rigtigt godt valg til en god gyseraften!
Jordan Peele som producer vedligeholder den høje standard indenfor gyserens rammer med en film der viser, at gyserfilm kan være en hel del mere sofistikeret i sin historiefortælling end vi er vant til. Og så gør filmen et ret godt stykke arbejde med at minde om hvorfor Candyman er blandt filmhistoriens ondeste dæmoner
Vi skriver 2019, Cabrini-Green er revet ned, men et kondemneret rækkehuskvarter tjener som inspiration for en sort maler, som bliver besat af vandrehistorien om Candyman. Filmen foregår i et sort middelklassemiljø i Chicago, her i instruktion af Nia DiCosta og produceret af Jordan Peele (Get Out instruktøren), Candyman hidkaldes igen og foranstalter et dobbeltmord i galleriet, hvor kunstneren udstiller, men historien drejes hen på at Candyman er en komposit af sorte myrdet af politiet eller lynchet gennem tiden, de hvide betjente er skurkene, så da en sort kvinde hidkalder ham henimod slutningen, gå Candyman løs på de hvide betjente der har anholdt hende og hende sker der ikke noget med. Endnu en film spændt for Black Lives Matter-vognen af en instruktør som ikke har har for 5 flade øre talent eller originalitet. Rærerlig reboot, hvor det bedste ved den, er genfortællingen af historien på slutteksterne som papirsilhuetklip, ellers tæerkrummende ringe film. Det er længe siden jeg har haft så meget lyst til at udvandre fra en film, drop den og se eller gense originalen af Bernard Rose fra 1992 i stedet, for det er et mesterværk
Det er lang, lang tid siden, at en gyserfilm sidst har hjemsøgt mig så hårdt. Nia og Jordan har sammen lavey en ydersy kløgtig gyserfilm med meget på hjerte og hjerne omkring livet i Amerika. Ved siden af dette formår den heldigvis også at gøre plads til at være en aldeles traumatiserende gyserfilm med nogle af de mest kreative og kunstneriske men ubehagelige drabsscener, jeg nogensinde har set. Den er ikke færdig, før den har sørget for, at du føler alle formår for ubehag, når du kigger i et spejl!
Cinematografien er mesterlig præsteret, og lydsiden er ren ondskab - som ønsker at påvirke dig, også selvom du kigger væk og holder dig for ørerne! Det er hermed absolut en film, som skal ses i en biografsal.
Mit eneste minus og den eneste grund til at filmen lander på 5 fremfor 6 stjerner skyldes, at slutningen virker for “rushed”. Én specifik karakter kunne godt have haft brug for lidt mere karakterudvikling, således at plottwistet omkring denne person kunne have haft en større indvirkning på slutningen. Alt i alt er Candyman (2021) uden tøven blandt de mest velfungerende gyserfilm, jeg nogensinde har set!
Og lad for gudsskyld vær med at sige Candyman 5 gange foran et fucking spejl.
Bruger anmeldelser (5)
Skriv din egen anmeldelse