Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Burning

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har gennemgående en gådefuld stemning. Den er roligt fortalt, men indeholder én lang scene, der beskriver et blodigt mord. Den rummer også en længere scene med et samleje og flere onani-scener. Da hverken det voldsomme eller det seksuelle imidlertid er beskrevet udpenslet, og da filmen ellers er uden ydre voldsomhed, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn og unge op til de yngste i aldersgruppen 11-15 år. Filmen får derfor en 15-årsgrænse.

Se mere på medierådet.dk
20.12.2018
| |
2 timer 28 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Beoning
|
Billetter

Filmen 'Burning' handler om enspænderen Jong-su, hvis lykke synes at være gjort, efter han forelsker sig i den sprælske Hae-mi.

Men da hun indleder et forhold til den mystiske playboy Ben efter et udenlandsophold, spidser situationen til. Indledningsvis er der sødme over trekantsdramaet, men situationen tager en truende drejning, da Hae-mi pludselig forsvinder.

Umiddelbart er Jong-su uskylden selv, men han har skeletter i skabet. Mødet med Hae-mi lægger låg på Jong-sus indre vrede, men efter hendes forsvinden kigger han lige ned i afgrunden. Hvor er hun? Eksisterer hendes kat? Og hvem er Ben egentligt?

Med 'Burning' har Lee Chang-dong fat i selve filmmediets karakter af skyggespil: Vi bliver forført af noget, som i en vis forstand ikke eksisterer.

Den koreanske auteur er tilbage i instruktørstolen for første gang i otte år, hvoraf hans tidligere værker bl.a. gælder 'Oasis’ og ’Secret Sunshine’.

Dramaet er baseret på novellen 'Barn Burning' af den japanske forfatter Haruki Murakami, som tidligere har fået sin roman Norwegian Wood filmatiseret.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (30 votes)
4.8
5.3

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Burning' er instrueret af troldmanden Lee Chang-dong, der mestrer alternativ historiefortælling, og han formår hele tiden, at fylde selv de simpleste hverdagssituationer med tankevækkende øjeblikke." (Thomas Conradsen)

  • Jyllands-Posten

    "... i sydkoreanske Lee Chang-dongs mesterlige ’slow-burner’ ”Burning” [lægges der] umærkeligt lag på lag i intensiteten i to en halv perfekt doserede timer." (Frederik Asschenfeldt Vandrup)

  • Politiken

    "'Burning' formår at indkapsle det ufattelige ubehag, der martrer en generation af unge, som skal finde mening i en verden, der er lige ved at bryde i brand." (Eini Carina)

  • Weekendavisen

    "'Burning' efterlader tilskueren i en overdådig uvished. [...] Murakami er en enkel forfatter med mange lag i. I Lee Chang-dong har han fået sin store fortolker, som er meddigter snarere end illustrator." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Philip

Pragtfulde præstationer!

Anton Berg

Og den er stadig svær at ryste fra sig. Pragtfulde præstationer og en historie der har så meget mere at byde på end plot hentyder til

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.