Bridesmaids

Hvis man ikke lige er til den imbecile humor i Anchorman filmene, så er der råd at hente. For Bridsmaids er en super sjov tøse-komedie, som er herlig grovkornet og tager pis på det tiltagende "brideszilla" fænomen. Kristen Wiig og Melissa McCarthy stråler i begge deres roller.

Kvinde er kvinde værst. Det er set før, men ikke med sådan et glimt i øjet.

Først en kort anekdote: Jeg sad og så filmen på mit værelse, da min mor kom ind og sagde: "Det er da en mor-film". Jeg svarede: "Nej, de skider i håndvasken". Så sluttede den diskussion. "Bridesmaids" blev faktisk lidt mor-agtig, men jeg er ikke villig til at indrømme det, så lad være med at fortælle hende, at jeg har skrevet det her.

Lad os så få én ting på plads: Filmen er morsom. Ligesom mange andre er jeg glad for at se, at kvinder ligesom drenge kan bruge håndvasken til andet end rengøring. Hvorfor skulle kvinder dog ikke kunne være vulgære og kvinder på samme tid? Alle brudepigerne er hver især sjove op til flere gange, hvor Melissa McCarthy (der introducerer sig selv ved at fortælle om den delfin, som hun har haft telepatisk kontakt med) og Wendi McLendon-Covey har de bedste replikker (det er i øvrigt ikke så slemt at have sønner som hun påstår. Jeg efterlader aldrig sæd, hvor min mor kan finde det). Lad os så få en sidste ting på plads: Jeg ville ønske filmen var sjovere.

En lidt for traditionelt skabelon bruges på selve plottet i stedet for mere fokus på brudepigerne som en gruppe. Både titlen og plakaten har ledt mine tanker det forkerte sted hen, for to af brudepigerne er ubrugelige - de er sjove men ubrugelige. De begynder på et ekstremt intimt forhold, men derefter mindes jeg ikke en eneste replik fra dem. De er lette at kassere. Hvorfor kunne det ikke handle om brudepigerne? Hvorfor kunne vi ikke få et mere kvindeligt modstykke til "The Hangover" i stedet for en mere traditionel romantisk komedie? Annie starter en forudsigelig romance, folk bliver uvenner og venner igen etc. etc. I det mindste er det ikke direkte melodramatisk... og det er stadig sjovt - både når det kommer til skuespil og manuskript. Men plottet kunne fokusere på situationer, der ville være mere interessante og sjovere end dem, som vi samlet får leveret.

At en film skrevet af kvinder kan tvinge sig selv ud af "chick flick"-ghettoen og ende som en dobbelt oscarnomineret kritikerdarling er egentlig nok for filmsnobben i mig, så jeg gik ind til Bridesmaids med høje forventninger. At jeg ikke blev skuffet er nok til at få mig til at kalde den 2011s bedste film.

Filmens største styrker ligger i dens stærke manuskript, skrevet af Saturday Night Live komikeren Kristen Wiig, der også har hovedrollen. Derudover står Maya Rudolph (også fra SNL), Melissa McCarthy og især Rose Byrne ud i biroller, der alle har en dybde og menneskelighed, der ikke er til at overse. I modsætning til film som Sex & The City (1 og mest 2), og de fleste andre film udgivet i årevis der sælger sig selv til kvinder hovedsageligt gennem "Se den her flotte mand der er med og alt det dyre tøj de har på!", tiltrækkes man af Bridesmaids fordi der her er figurer, som man kan spejle sig i og rent faktisk håber klarer de forhindringer, plottet sætter op for dem.

I en tid fyldt til randen med komedie-bromances fra Judd Apatow-maskinen, hvor kvinders eneste funktion er at være skurken der forhindrer mændene i at udleve hvad de nu har lyst til (se: The Hangover, I Love You, Man, Knocked Up, Anchorman, osv. osv. osv.), er det forfriskende at se en film af kvinder, om kvinder, der ikke er bange for hvad den er. Den handler om kvinders forhold til hinanden, men er aldrig fjendtlig eller eksklusive omkring det - nok er mænds skildring enten skurkagtig (i Jon Hamm, der er møg sjov udenfor Don Draper-mode) eller endimensionel (i Chris O'Dowds småkedelige, men charmerende love interest), og ingen af dem er synderligt vigtige for plottet, men den føles aldrig militant feministisk eller fjendsk. Jeg håber at Judd Apatow (der har produceret filmen) holder øje med hvad der foregår her.
På den måde minder den ikke så meget om The Hangover, som den ofte bliver sammenlignet med, som den minder om Alexander Paynes Sideways. Det er smådeprimerede mennesker der er lidt over Hollywood-alderen (jeg kan personligt ikke se Megan Fox i denne film), men formår stadig at tale et universelt sprog. Den skal ses, uanset hvem du er.

super fed oplevelse at ses biograafen gjorde så meget ud af denne film - man følte sig virkelig velkommen og godt underholdt

Jeg var inde med min bedste veninde og se denne film - og vi var begge flade af grin! I "Brudepiger" er der massere af humoristiske scener, som man bare ikke må gå glip af! Jeg grinte så meget, at jeg helt fik tårer i øjnene - der var høj stemning i biografen! Den er også spækket med mange gode skuespillere, så som min favorit, Kristen Wiig, som spiller Annie. En film for alle (ikke kun piger!), som er værd at se! 5 stjerner herfra :-)

Rigtig god film, med sjove skuespillere og en kanon historie. Det er en rigtig sjov tøsefilm, med både sjove og mere alvorlige scener, hvilket gør filmen interessant! Det er en film man sagtens kan se igen og stadige grine af de samme jokes.
4 ud af 6 stjerner.

Jeg så den med en veninde, og må ærligt indrømme at jeg var meget begejstret.
Skuespillerne gjorde det fantastisk, især Kristen Wiig og Maya Rudolph, og på trods af det rimeligt gennemskuelige plot synes jeg egentlig det var en rigtig skæg og sød film.

Brudepiger var en film jeg havde mange forudindtagede fornemmelser om, men jeg kan roligt sige, at den bestemt ikke var, hvad jeg havde troet den ville være.
Jeg følte mig både underholdt og deprimeret på en og samme tid - og der var mange gange tidspunkter, hvor jeg ikke vidste om jeg skulle grine eller græde.

Om det er en god eller skidt ting er jeg vist nødt til at tænke lidt mere over - men underholdt, dét blev jeg.

Sjov de første 10 min og de sidste 15 min.

Resten af filmen kunne jeg godt ha levet uden.