Cookie- og Privatlivspolitik

Vind biografbilletter hver uge

Boyhood

Tilladt for børn over 11 år
Filmen, der har et roligt tempo, rummer en voldsom scene med en alkoholiseret far, som er meget truende over for sine små børn, der er tydeligt angste. Denne scene vurderes at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.

Se mere på medierådet.dk
04.09.2014
| |
2 timer 43 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Boyhood
|

’Boyhood’ fortæller historien om drengen Mason, og hvordan han bliver voksen i perioden, fra han er seks til 18 år. Man følger ham og hans familie gennem samtlige år, men egentlig har filmen ikke andet centralt tema end Masons udvikling som menneske, og fokus er konstant på ham.

Han tager på camping med sin far, skændes med sin storesøster, bliver sur over at de skal flytte, udviser talent for at male, prøver at ryge hash, begynder at gå med ørering, får en kæreste og hundrede andre ting.

Fokuserer man kun på handlingen i ’Boyhood’, ender man med kun at få den halve historie. Dette er nemlig en film, hvis egen lange tilblivelseshistorie har en direkte forbindelse til den historie man ser i den.

’Boyhood’ er optaget over 12 år, så når vi skriver, at filmen viser Mason blive voksen, så mener vi det bogstaveligt. I løbet af filmens næsten tre timer lange spilletid, går han fra at være en fræk lille knægt, til at blive en ranglet og lettere indelukket teenager. 

Som publikum oplever man hans liv på nærmeste hold, og dét er hemmeligheden bag ’Boyhood’. Der sker noget film-magisk, når man ser ham blive formet som menneske i én lang glidende overgang. Normalt er det historien i en film, der fungerer som den røde tråd der skal føre dig fra start til slut, men i dette tilfælde er det en person, der er den røde tråd.

Det er uden tvivl en film, der kræver den rette indstilling fra sit publikum, men er man klar på en unik oplevelse, så flyver tiden af sted, og de tre timer i selskab med Mason og familien ender med at føles for korte. 

Patricia Arquette modtog en Oscar for Bedste kvindelige birolle for sin præstation i 'Boyhood'. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (454 votes)
5
5.5

Instruktør

Relaterede nyheder

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "'Boyhood' er ganske enkelt en af de senere års bedste film - dybfølt, troværdig, sjov, sørgelig og helt ekstremt vedkommende." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "[...] en af årets smukkeste filmoplevelser." (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "'Boyhood' er på alle måder en enestående bedrift." (Henrik Queitsch)

  • Filmland P1

    "Det er et enestående filmprojekt, men er det en god fortælling? Nej, ikke som drama, men jo, på sin helt egen enestående måde." (Per Juul Carlsen)

  • Jyllands-Posten

    "[...] det gør så ondt og så godt at se 'Boyhood'." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Politiken

    "'Boyhood' føles ligeså moderne som tidløs og meget amerikansk." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "'Boyhood' er blevet en åbenbaring af hverdag, et billeddigt om dybden i de mindste og mest almindelige ting." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
"Certified Fresh"

Det var en fryd for øjnene at se den stemning, der hang over det at være barn i 00’erne. Min barndom foregik dog i Danmark, hvorimod filmens foregik i Amerika, men der var en stor lighed til en hvis grad.
Boyhood er en smuk film. Man formår virkeligt at lærer karaktererne at kende og føler med dem under alle deres op- og nedturer. Boyhood er en flot hyldest til mødre, og Patricia Arquette fortjener enhver mm af den oscar hun fik for sin realistiske og rørende rolle som moderen, der går meget igennem for sine børn. Ironisk set var filmen for kort i min bog, ville gerne have set endnu mere af 00’ernes nostalgi.

Nikolaj

Barndommen er uden tvivl den vigtigste fase i hele sit liv, det handler ikke kun om det, at være helt lille. Nej, det handler om opvæksten fra dreng/pige til ung-voksen. Du ændrer dig mest, og udvikler dig mest i den fase. Og personerne omkring har meget, at skulle have sagt. Det kan ændre markant, hvis dårlige ting opstår. Jeg mener, at Boyhood er en vigtig film. Om jeg føler, at den er en af de bedste, ved jeg ikke, men jeg mener bestemt, at det er en af de mest tankevækkende film, som er. Jeg er meget begejstret, mange følelser går igennem en, hvis man tager sig sammen til at se den lange film. Flot! 6 Stjerner herfra!

Simon

Den var overhoved ikke så kedelig en film som forventet, men den mangler ligesom en pointe, og er det ikke også det der gør filmen så genial? Ethan Hawke og Patricia Arquetta er lig med genial, det er osse sjovt at se deres udvikling. Filmen følger jo "bare" denne dreng, som er pænt normal, og det gør filmen lidt kedelig. Men idéen var jo fantastik udført, men handlingen dræber ligesom idéen. Et filmprojekt som aldrig bliver gentaget igen.

Og nu til en sviner til Per Juul Carlsen, verdens ringeste andmelder. Han mener at Boyhood ikke har en rødtråd, og så kommentarer en person såu noget med at det er det som er så genialt hved filmen. Og så svarer han "sikke noget vrøvl." Men alligevel giver han den 4 stjerner, som står for "god film". Jeg ser også filmselskabet, hvor han er vært, og han kalder 'Everest' plat underholdning, og siger at kvinder bare skal være hysteriske, men alligevel giver han 5 stjerner. Og han roser Black Mass rigtig meget, men han giver den kun 3 stjerner. Per Juul Carlsen, du er fandme det man kalder "medløber".

Frigg

MUST FILM FOR 2015

mia

ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ ZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZZ..................væk mig om 3 timer!

Frank

En film der har alt, kan alt, kort sagt et episk mesterværk der vil skrive sig ind i historiebøgerne som dette årtis bedste film. Et familiedrama med usædvanligt godt ærligt og stærkt skuespil der tager sit omdrejningspunkt i den sammensatte familie, det virker næsten autentisk og er utroligt berigende i sin fortælleform og indhold.

En absolut must see film, gerne to gange.

Cylia

Idéen med at følge en familie gennem 12 år er simpelthen så genial - filmen er autentisk og genial. Du tænker ikke over, at du ser en film da det hele er opsat så naturligt. Jeg er enig i at Arquette skulle vinde en en oscar for hendes præsentation og generelt imponeret over skuespil præstationerne. Præstationerne er så ærlige og naturlige, selv børnene virker det ikke som om spiller skuespil.

Selvfølgelig er man berørt af at filmen ikke et point of no return moment, men at du bare følger virkeligheden i en familie over 12 år. Til gengæld får den dig til at tænke over tingene.

Mr. Truman

Boyhood. Historien om en drengs færd fra barn - voksen. Jeg har længe undret mig over at ingen havde lavet en sådan film, som Richard Linklater i dag kan vinde et hav af Oscars for. Ideen er jo sådan set ikke mere end at filme en drengs liv i gennem 12 år. Jeg synes det er et fedt filmprojekt, men spænding er der ikke meget af. Historien om Mason er god, især starten, mener bare at den taber lidt sjæl (SPOILERS) da Masons mor og den fordrukne far til to flytter sammen. Det kunne godt undværes. Ellers en dejlig stille og rolig film. I øvrigt spiller Patricia Arquette fantastisk!

Er filmen ikke dig? Så vil du elske denne trailer! https://www.youtube.com/watch?v=SSZg1Wy7H0k

Lotte

Det er sagt mange gange før, men det er en mesterlig film. At være til stede i et liv på den måde er en gave.

Jørgen

God mesterværk

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.