Cookie- og Privatlivspolitik

Blokhavn

Tilladt for børn over 11 år
Filmen har en humoristisk stemning, og passager med voldeligt og let dramatisk indhold. I flere scener bliver personer slået ned og udsat for mobning og vold. I korte klip vises en stenet person, der har indtaget stoffer. I andre scener ses en eksplosion og en bygning i flammer. Filmen foregår imidlertid i et animeret univers, og er fortalt med en ironisk og humoristisk distance. Det vurderes på den baggrund, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 7-11 år. Den får derfor en 11års vurdering

Se mere på medierådet.dk
25.06.2020
| |
1 time 16 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Blokhavn
|
Billetter

Den danske animationsfilm ’Blokhavn’ følger Ali og hans fem venner, der bor i ghettoområdet Blokhavn.

Da deres skole trues med lukning, indser Ali, at det kan betyde, at han kan blive adskilt fra sine tre favorit ting: sine venner, Yasmina fra parallelklassen og yndlingslæren Gertrud. 

Vennerne indleder derfor en storstilet redningsaktion. Men det går ikke helt som forventet - og endnu flere problemer venter...

'Blokhavn' er lavet af kunstnerkollektivet/satiregruppen Gigis, som siden 2016 er blevet populære på deres humoristiske Youtube-videoer, sange og et radioprogram på P3.

De fem medlemmer i Gigis står selv for at animere, skrive og instruere filmen, ligesom de også leverer de fleste af stemmerne og meget af musikken.

Animationsfilmen skildrer en anden side af ghettoen og leger med grænseoverskridende humor, som vi i dansk animationsregi kender fra Terkel i Knibe og Ternet Ninja. 'Blokhavn' går således i Anders Matthesen fodspor, uden dog at være direkte inspireret af komikerens tidligere kreationer. (copyright: kino.dk)

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (460 votes)
4.5
3

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Den skingre tone og de halvbagte jokes fungerer fint i Gigis gamle YouTube-format med episoder på et par minutter, men i det lange spillefilmsformat og med en buldrende og braldrende lydside bliver universet et udmattende bekendtskab." (Kristian Lindberg)

  • Jyllands-Posten

    "... er frisk i anslaget, alt for enkel i travet og falder på næsen i slutspurten, der ligner de billige løsningers paradis." (Jacob Wendt Jensen)

  • Politiken

    "Gigis sætter et spejl op foran alle vores fordomme om indvandrerdrenge og danskere, og det er her, satiren virkelig er undergravende god." (Nanna Frank Rasmussen)

  • Weekendavisen

    "Tegnestilen er elementær. Dialogen er på én gang opfindsom, monoton og meget anstrengende – en lavastrøm af eder i fucking fem kvarter. Men det hele har nu alligevel noget. Og værdierne er gode nok." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Nima

Endelig en dansk komedie film, med humor og satire, som er relaterbart tværs igennem samfundet.

Se den og få et stabilt grin! Med en potentiel mulighed for at få rokket ved nogle af de fordomme der skulle være og få styrket andre. Tak Gigis!

Zein

Se den så vil du syndes det samme.

Rigtig sjov, nej meget sjov, nej den sjoveste shabi,
Jeg elskede de stor og især de små jokes.

Se deeeeen !

Daniel

Blokhavn er en film som er autentisk i sin humor, på en måde jeg ikke har set før i dansk film. Den viser en side af danmark som for det meste kun har eksisteret blandt unge minoriteter - Og derfor deler den også vandene, da der er en del slang og utraditionelt sprogbrug som kommer direkte fra gaden.
Jeg kan forestille mig især ældre danskere som ikke forstår Blokhavns uformelle sprog og sorte humor, vil føle sig udenfor og synes at filmen er noget skrald.
Dette er filmen selv klar over, og det er tydeligt at der ikke bliver sigtet efter at lave en film med den mest rene og perfekte tolkning af danmark - Tværtimod.
Selvom meget af humoren er overdrevet og urealistisk, er der alligevel plads til seriøse temaer, med hints af samfundskritik.
Jeg er så glad for at der er plads til Blokhavn i den danske biograf.
Selv med et plot der ikke er særlig dybt, er det en film som skubber grænserne inden for dansk komedie/animationsfilm.

lineuser/948781

Filmen er sjov, og har rigtig meget på hjertet !! Elsker den

Özcanuser/684432

Det er første gang jeg ser en tegnefilm i Danmark, som jeg kan idenificere mig med. Satiren var både til børn, men også en masse referencer som voksne kan grine af. På samme tid giver det et godt, sjælden og autentisk indblik hos minoritetsmiljøet, som der ikke er vist før i dansk film. Alle pengene værd.

Dion

Alle døde af grin flere gange

Ali

Med finger på pulsen rammer filmen plet , med de helt rigtige referencer og satire ! Det er et mesterværk som jeg håber vi løbende ser mere til

Zaki

Jeg helt vild med blokhavn. Jeg var igennem hele følelsesregisteret. Glæder mig til en toer. Bedste danske film i 2020 indtil videre.

MLX ham der eller bare Maalik

Filmen tager i hvertfald fat på nye emner i film som man normalt ikke ser her i Danmark. Det er en ting der gør den unik. Filmen er også meget sjov og gør grin af ting som Pakistaner som spiller at de er ægte italiener (mens de ikke er). Filmen er god men animation kunne forbedres. Jeg føler ham der er bag animation måske skulle have ændret kampene så man faktisk kunne se hvad der sker. Jeg vil tilføje at filmen slutning ikke var særligt god. Samme med slutsangen jeg have forventet deres klassiske sang Gertrud. Filmen er god nok.

Silvana

Endelig en film der omhandler et mindretal i Danmark, som længe har været sløret og ikke eksisterende i filmverden. En sjov, humoristisk og flot satire film som komplementerer det lyriske og grafiske i filmen fuldendt! Helt klart en film der skal ses og opleves mere end en gang! 6 stjerner velfortjent herfra!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.