Cookie- og Privatlivspolitik

Blade Runner: The Final Cut

Tilladt for børn over 15 år
Filmen har en dyster grundstemning. Den indeholder en række meget barske og blodige scener med kampe, overfald og drab. Flere scener dvæler ved smerte og lidelse hos døende mennesker. Dertil kommer at hele filmen udspiller sig i et gennemgående dystert og kynisk univers. Det vurderes derfor at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.

Se mere på medierådet.dk
07.05.2015
| |
1 time 57 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Blade Runner
|
Versioner: se alle
2D, 2D IMAX (u/undertekster), Babybio, Særvisning, Særvisning - CIN
|
Billetter

Science fiction-klassikeren 'Blade Runner' foregår i Los Angeles i 2019, hvor genetisk konstruerede "replikanter", der ligner mennesker til forveksling, bruges som arbejdskraft på nye kolonier i rummet.

Til gengæld er de forbudt på Jorden, og skulle de alligevel finde på at komme vores vej forbi, bliver de udryddet af et særligt politi kaldet "Blade Runners".

Rick Deckard tilhører denne særlige division og bliver sat på en opgave, der består i at eliminere fire undslupne replikanter. Men missionen fører den rutinerede blade runner ned ad en vej, der ændrer hans liv for altid.

'Blade Runner' er baseret på Philip K. Dicks 'Do Androids Dream of Electric Sheep' , og romanen fra 1968 er en af de fremmeste eksponenter for neo noir.

Da filmen havde premiere i 1982, var det til en blandet modtagelse hos anmelderne og skuffende opbakning fra publikum. Siden har filmen fået klassikerstatus, ikke mindst på grund af de to redigerede versioner, hvoraf den seneste, 'The Final Cut' fra 2007, er den, der kommer tættest på Ridley Scotts oprindelige vision. (copyright: kino.dk)

'Blade Runner: The Final Cut' vises uden undertekster.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (255 votes)
5.4
5.7

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • BT

    "Filmen er stadig kult og holder maks - med eller uden nostalgi [...]. Nyd den nu på det store lærred, så længe det er muligt." (Michael Lind)

  • Filmland P1

    "[...] en film, der stadig fremstår som noget helt originalt 32 år senere." (Per Juul Carlsen)

  • Politiken

    "En af filmhistoriens største og mest indflydelsesrige science fiction-film." (Kim Skotte)

  • Weekendavisen

    "Man undrer sig, da der er gået to timer. Denne film sætter sig ud over tiden. 'Blade Runner' har altid åbnet flere rum, end den viser. Med 'The Final Cut' er den endelig færdig." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Anders

I min bog en af verdens absolut bedste film!
Har lidt svært ved at ikke at rode originalen og final cut sammen. Men i hvert fald er den frygtelige slutning i originalen fjernet. Og det er vist også i den nye, at drømmescenen med enhjørningene er kommet med (som den bør, hvis origami'en skal give mening!). Synes nu stadig det er /lidt/ synd for "nye seere" at Deckards speak generelt er fjernet - den hjælper garanteret flere - og jeg kan ikke se, den decideret burde genere nogen?!
Håber "Blade Runner" snart kommer i biografen igen. Den er vist optaget på 70mm (?) originalt, så den burde eksistere i forrygende digital opløsning!?!

Juice Willis

Ingen over The Final Cut

Der sad jeg så i sommeren '15 på den bedste række i Imperial og eksede helt ud i sokkerne af ypper tilfredsstillelse over det visuelle og lydtekniske univers.

Tak, Sean Young og Harrison Ford,you are now in my spank bank of brilliance.

Fantastisk film på alle fronter.

Kom så,venner, vis den nu igen i København! Det kan kun gå for langsomt.

Jacob

I det 21. århundrede har Tyrell Corporation udviklet højteknologiske robotter kaldet replikanter, som på næsten alle måder ligner mennesker, der har til opgave at gøre nye planeter beboelige, da Jorden mildest talt er blevet et ugæstfrit sted. En lille gruppe replikanter af Nexus 6 generationen begår mytteri, og vender tilbage for at finde deres skaber, fordi en sikkerhedsanordning forkorter levetiden ned til fire år. Et forbud mod at nogen replikanter kommer hjem håndhæves af særlige politimænd kendt som Blade Runner, og Rick Deckard får som den bedste til opgave, at fange de undvegne maskiner. En kvinde hos Tyrell får dog stærk indflydelse på, hvad Deckard mener er rigtigt eller forkert.

Hvad vil det sige at være menneske? Hvor langt bør man gå med udviklingen af kunstig intelligens? Det er temaerne i hvad der til tider er en lidt langtrukken affære, men med glimt af science fiction af høj kvalitet. I tiden hvor Star Wars og Indiana Jones var med til at kendetegne Harrison Ford, så er det en ganske anderledes film han her kaster sig ud i.

kim

Hvor kan jeg købe biletter? Hvor går den?

quiqueckuser/893693

den holder efter alle årene! ser fantastisk ud i digital!

Henrik

Så den første gang, start firserne i biografen set en gang senere i biografen foruden nogle gange i tv,og sidst i Imperial. Fedt!

jonas

En fremragende klassiker der helt klart lever op til sin kultstatus. Fantastisk flotte billeder, et klaustrofobisk soundtrack samt solide præsentationer fra Harrison Ford og Rutger Hauer. Føler dog ikke helt at jeg kan give den top karakter, da historien egentligt ikke er så kompleks, og nogle af sekvenserne er en anelse for lange, så filmen mister sit tempo.

dippegalantuser/922792

...sammen med Alien og Se7en. Ingen andre film når disse tre i forhold til stemning og præsentation af filmenes centrale emne.

At Blade Runner så også har fænomenale skuespilspræstationer i alle roller, incl. en Rutger Hauer der aldrig før eller siden er set bedre, er kun med til at øge glæden ved dette absolutte mesterværk.

Filmen er smuk og skøn på så mange planer og for mig står den som noget af det ypperste i historifortælling via filmmediet. Jeg kan ikke pege på et eneste svagt punkt ved filmen og ser den gerne igen og igen. Den er lige fantastisk hver eneste gang og jeg har efterhånden slidt flere VHS-bånd og DVD-skiver op med den gennem tiden...

Jørgen

den er så god god hanlden

Thomas Rahbekuser/881312

...på alle planer. Guddommelige billeder (pre-CGI), uovertruffent lyddesign inklusive score - og en eviggyldig historie om eksistens, sjæl, kærlighed og menneskelighed. Har set den kriminelt mange gange, tror at jeg kender den til mindste detalje - og så bliver jeg alligevel overrasket gang på gang.

SKAL opleves i Imperial!

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.