Cookie- og Privatlivspolitik

Before Midnight

Tilladt for alle

Se mere på medierådet.dk
22.08.2013
| |
1 time 49 minutter (ekskl. reklamer og trailers)
|
Before Midnight
|
Versioner: se alle
Originalversion, Særvisning
|

'Before Midnight' foregår ni år efter 'Before Sunset', og Jesse og Celine står nu ved en korsvej i deres tilværelse.

Filmen begynder i en lufthavn i Grækenland, hvor Jesse er ved at sætte sin teenagesøn, Hank, på flyet hjem til USA. Hank bor nu sammen med Jesse's ekskone i Chicago. Udenfor venter Celine i bilen sammen med deres døtre.

De har alle sammen holdt en lang sommerferie og her den sidste dag og aften er det tid til refleksion over deres tilværelse og hvad der er sket i de 19 år siden de mødtes første gang.

'Before Midnight' er instrueret af Richard Linklater.

VURDÉR SELV FILMEN: 
Din bedømmelse: Ingen (231 votes)
4
5.4

Instruktør

MEDIERNES ANMELDELSER

  • Berlingske

    "Noget af de bedste ved Before-filmene har altid været den til tider lettere indforståede, altid underholdende, intelligente og præcise ping-pong mellem de to hovedpersoner. En stil, der kun er blevet perfektioneret i den nyeste film i rækken." (Louise Kidde Sauntved)

  • BT

    "Sjældent, hvis nogensinde, har vi mødt en kærlighed på film, der virker så ægte, så hel og så værd at dele. [...] alle filmelskere bør nyde dette knivskarpe, krystalliserede kærlighedsdrama" (Niels Lind Larsen)

  • Ekstra Bladet

    "En eminent, lille film om de virkelig store ting her i livet. Uden en eneste specialeffekt og hvor de eneste eksplosioner er af den følelsesmæssige slags. Kom bare igen om ni år." (Henrik Queitsch)

  • Jyllands-Posten

    "'Before Midnight' er en intelligent tænkt og moden - også visuelt - afklaret historie om voksne mennesker, unge på 40 ved deres livs skillevej, og man følger dem spændt. Men i passager er den næsten trættende ordrig, selv om smalltalk er en del af deres omgangsform." (Johs. H. Christensen)

  • Politiken

    "'Before Midnight' er kulminationen på et lille filmmirakel, der er vokset frem over tid og med tiden har antaget karakter af et snakkesaligt og konceptuelt stramt mesterstykke." (Kim Skotte)

  • Radio24syv

    "Fungerer enormt godt. Den sidste time er en så overlegen øvelse i manuskript og instruktion, som man kan finde." (Søren Søndergaard - kino.dk)

  • Weekendavisen

    "De første to film var besatte af tidsånd. Den tredje handler om kærligheden for alvor. På sin minimalistiske måde er det en af de store amerikanske film i årtiet." (Bo Green Jensen)

Kommentarer

SKRIV DIN EGEN ANMELDELSE
Poul

men de to første film ændrede mit syn på den genre. Begavet og vittig underholdning.

Det tyder på at de fleste danske anmeldere er enige; treeren er suveræn. Jeg har desværre langt til en rigtig biograf. Sådan er livet på landet. Jeg klynker ikke. Jeg må vente med at se den. Ses skal den under alle omstændigheder.

Katrine Skøtt

Lang trukken og skuffende

Anne

De 2 hovedpersoner snakker og skændes i 2 timer uden ret mange pauser .
Den handler om parforhold, men der er for meget snak.
Kedelig film og meget skuffende.

Henriette

Man skal være forberedt på næsten 2 times non-stop dialog, hvilket jeg egentlig var. Alligevel kom den afbrudte talestøm lidt bag på mig, for jeg husker de 2 tidligere film anderledes og med lidt flere pauser.
God og vel realistisk parforholdsfilm om hverdagen i et forhold.
Delpy og Hawke klæder hinanden og jeg håber på et gensyn om nogle år.

Lulu

Jeg så filmen igår og er en smule i tvivl om hvad jeg mene om den. Filmens emne var jo strålende og meget interessant. Oppe i tiden at vurderer sit parhold og de samme emner og problemer der rører sig i alle parhold åbenbart.
filmen havde ikke mange sceneskift- men utrolig lange (en af de første i bilen) dialoger om deres parhold, syn på parhold, forhindringer og kompromises- hvornår skal man sige stop med at følge den andens drøm..?
Det var gode snakke, men jeg sad tilbage med følelsen af at de ikke rigtig kom frem til noget- det var snak og ikke løsningsorienteret... Lidt øv.

Jonas

BEFORE MIDNIGHT - 8 ud af 10

I 1995 startede Richard Linklater sin enestående fortælling om amerikaneren Jesse og franskmanden Celine, der tilfældigt mødes på et tog gennem Wien i filmen ”Before Sunrise”.
Det var en unik kærlighedshistorie med en meget simpel historie, men med en enorm stor indsigt i livets mange sider, og en dialog så levende og flydende, at man skulle tro, alt var improviseret.
Det er nu næsten 20 år siden og med den tredje film i serien er intet af kvaliteten fra de forrige dalet spor.

”Before”-serien, som man kan kalde den, har længe været film jeg holder rigtig meget af. Jeg falder næsten altid for film, der formår kun at have to skuespillere igennem hele historien. To skuespillere, hvis spil er så stærkt, at interessen konstant fastholdes i halvanden time – så som f.eks. ”Hard Candy” og ”Dobbeltspil”.
Dette er præcis hvad man også får her.
Ethan Hawke og Julie Delpy leverer endnu engang en så legende kemi og levende spil, at det er svært at tro på, det ikke er et ægte forhold, vi har set gennem filmene. Ligesom i de forrige film i serien, er filmens største styrke stadig dialogen og ping-pongen mellem de to hovedpersoner - og selvom forholdets udvikling føles tragisk, er det uden tvivl en meget naturlig udvikling efter alle disse år.

Linklater er en mester i at tilføre disse film ægte følelser og sjæl, der nøje afspejler ting vi alle kender – Alle der har prøvet en vild sommerforelskelse kan ikke undgå at relaterer til den første film. Alle, der senere i livet har mødt ”the one, who got away” kan uden tvivl relatere til den anden film. Og alle der er i et fast forhold med børn, kan med garanti relatere til den sidste film.
Der forfaldes aldrig til tåbelig pladderromantik eller overdramatiserede replikker for at udtrykke simple følelser.

Before Midnight giver et fantastisk billede af hvorfor ”Romeo og Julie” egentlig er en af verdens største kærlighedshistorier. Deres kærlighed er netop det evige glansbillede, da Romeo og Julie aldrig blev gamle sammen og skulle skændes om hvem der skulle passe børnene, tage opvasken eller tage initiativ til samleje. Men sådan er virkeligheden for de fleste elskende - også selv det rosenrøde forhold mellem Jesse og Celine.
Så er spørgsmålet, om kærligheden er stærk nok til at overleve de hårde tider i livet, samt dets kriser.

Det er et ærværdigt livsværk Linklater nu har skabt med disse tre film. Hvad der startede som en impulsiv kærlighedshistorie er nu blevet til en stærk karakterfortælling, der strækker sig over næsten 20 år in real time. Det er sjældent man får lov til at vokse og modnes sammen karakterer, på samme måde som her, eller se skuespillere gro med deres roller gennem to årtier, som Hawke og Delpy.

Filmen har en lidt svagere start end sine forgængere, og der blandes denne gang lidt for ofte sex ind i samtalerne på en ret teenage-fjollet måde. Efter en halv time træder den heldigvis rigtig i karakter, og der er gennemgående gode referencer til hændelserne i de forrige film.
Op til flere gange laves der også utroligt lange klip på næsten 10 minutter, der demonstreret en imponerende dedikation og timing fra både skuespillerne og folkene bag. Og så har Before Midnight også netop stjålet prisen for det bedste parskænderi, jeg nogensinde har set på film, fra Revolutionary Road.

Alt i alt er Before Sunrise, Before Sunset og Before Midnight et must see, hvis man er til kærlighedsfilm med stærkere rødder en f.eks. Twilight. Det er svært ikke at holde af de to evigt talende hovedpersoner, med både deres gode og dårlige sider.
Men forvent hverken film med tempo eller kliché-standarder man kender fra Hollywood. Dog er man med disse film altid sikret hjertevarme oplevelser, flotte locations og interessante samtaler.

minibach

Jeg så først de to første film et par uger inden jeg skulle ind og se den her. Jeg var helt solgt med det samme og var bare taknemmelig over ikke at skulle vente 9 år på at se den tredje. Jeg er vildt betaget af Linklaters måde at vise kærlighed mellem to mennesker på en så troværdig og alligevel dramatisk måde. Og jeg tror at grunden til at jeg kunne lide filmen netop er, at den viser kærlighed og det at være i et forhold på både godt og ondt. Læs en mere uddybende anmeldelse på min hjemmeside http://www.minibach.net/before-midnight/

Michael

Jeg er kæmpefan af de to første film "Before Sunrise og "Before Sunset". Derfor havde jeg store forventninger til denne tredje film - også pga. de danske mediers gode anmeldelser. Men jeg må desværre sige, at den skuffede fælt med dårligt skuespil og et klumpedumpet manuskript fuld af unaturlige replikker, akavede situationer og en total mangel på den romantiske undertekst og det dramatiske spørgsmål (Finder de sammen?), der gjorde de to film så gode. Det var direkte fysisk anstrengende at se det meste at filmen, og kun hen mod slutningen ser man antydningen af det, der gjorde de første to film gode. Filmen er desværre en hån mod de to første film i serien. :-(

Michael

Jeg er kæmpefan af de to første film "Before Sunrise og "Before Sunset". Derfor havde jeg store forventninger til denne tredje film - også pga. de danske mediers gode anmeldelser. Men jeg må desværre sige, at den skuffede fælt med dårligt skuespil og et klumpedumpet manuskript fuld af unaturlige replikker, akavede situationer og en total mangel på den romantiske undertekst og det dramatiske spørgsmål (Finder de sammen?), der gjorde de to film så gode. Det var direkte fysisk anstrengende at se det meste at filmen, og kun hen mod slutningen ser man antydningen af det, der gjorde de første to film gode. Filmen er desværre en hån mod de to første film i serien. :-(

Michael

Jeg er kæmpefan af de to første film "Before Sunrise og "Before Sunset". Derfor havde jeg store forventninger til denne tredje film - også pga. de danske mediers gode anmeldelser. Men jeg må desværre sige, at den skuffede fælt med dårligt skuespil og et klumpedumpet manuskript fuld af unaturlige replikker, akavede situationer og en total mangel på den romantiske undertekst og det dramatiske spørgsmål (Finder de sammen?), der gjorde de to film så gode. Det var direkte fysisk anstrengende at se det meste at filmen, og kun hen mod slutningen ser man antydningen af det, der gjorde de første to film gode. Filmen er desværre en hån mod de to første film i serien. :-(

Sider

Anonymuser/0
Du skal være logget ind for at skrive en anmeldelse.