Inderlighed, jalousi og afhængighed er nøgleordene i den franske filmklassiker ’Betty Blue’, der emmer af sommer og 80’er-farver. Den unge forfatterspire Zorg forsøger at skrive en roman, mens han lever et roligt liv i en lille bungalow ved Middelhavet. Pludselig kommer den smukke, excentriske Betty ind i hans liv. Hun medbringer lidenskabelig sex, stor kærlighed og en kompromisløs energi, men Bettys voldsomme temperament skaber konflikter og tvinger dem væk fra stranden og Zorgs rolige liv. EVENT Blå bobler inden filmen.
Filmen fortjener en lidt større beskrivelse, end jeg gav de første gang.
Personligt synes jeg den er bedre og mere modig, en nogen Trier film.
Jeg så den første gang da den gik i biografen i slutfirserne - hvor jeg havde samme alder som Béatrice Dalle - og den gik rent ind.
Den handler først og fremmest om kærlighed - dyb og inderlig kærlighed, jalousi og afhængighed, som fører til grænsen af sindsyge - og meget længere end det.
Det er samtidigt et stærkt erotisk drama, hvor der absolut intet er overladt til fantasien.
Filmen bæres af de to hovedpersoner Zorg og Betty - og især Betty (spillet absolut henrivende autentisk af Dalle).
Det er et både komisk og let drama, som efterhånden transformeres til en mørk tragedie. Den var nomineret til både en Oscar, en Globe og en Bafta, for bedste udenlandske film - men de bornerte akademimedlemmer turde vist ikke vælge den. Selvom den efter min mening var det værd.
En stor oplevelse, som man umuligt kan være uberørt af.
Jeg kan se at den går fredag i Cinemateket. Den har min anbefaling.
Vanvittig film, som man alligevel må holde af. Tragisk og flot. Skal ses.
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse