Filmen 'Battle of the Sexes' foregår i 70erne, hvor den kvindelige verdensmester i Tennis, Billie Jean King, tager kampen op imod den manglende ligestilling mellem de mandlige og kvindelige atleter.
Sammen med andre førende kvindelige, professionelle tennisspillere trækker hun sig fra de etablerede turneringer for at starte sin egen. En mediebegivenhed der straks tiltrækker den tidligere verdensmester og notoriske gambler, Bobby Riggs.
Den afdankede Riggs giver nu Billie Jean tilbuddet om at spille en kamp mod ham, for en gang for alle at afgøre, om mænd ikke bare er bedre atleter end kvinder.
'Battle of the Sexes' fortæller den vanvittige, men sandfærdige historie om tenniskampen fra 1973, som også blev kaldt Kønnenes kamp.
Matchen var dækket verden over i samtlige medier og blev hurtigt til en begivenhed med alt på spil for de mange kvinder, der kæmpede for bedre vilkår.
Makkerparret bag Little Miss Sunshine har instrueret, mens Emma Stone (La La Land) og Steve Carell (40 Year Old Virgin) spiller de to hovedrolle-rivaler (Copyright: kino.dk).
Sjov og hyggelig lille komedie med en utrolig veloplagt Steve Carell som den provokerende mandschauvinist og tennisspiller Bobby Riggs. Emma Stone er også ganske fin som Billie Jean King, og filmen viser et meget troværdigt tidsbillede af de tidligere 70'erne. Man får også en lille historietime om WTA, som blev dannet af netop Billie Jean King som delvis provokaton og delvis modreaktion på de urimelige forhold, som kvinderne spillede under.
Tenniskampene i filmen er et kapitel for sig. Normalt ser tenniskampe på film meget kunstige ud. Men her er det gjort utrolig dygtigt. Jeg troede faktisk undervejs, at det blot var de gamle optagelser, som var blevet renset og flettet ind, men det er simpelt hen lykkedes at genskabe den spillestil, kvinderne havde i 70'erne uden at det virker koreograferet. Meget imponerende.
Selvom jeg ikke interesserer mig meget for tennis, har jeg nydt filmen. Hovedrollerne er casted rigtig godt, men også biroller er små perler.
Et stærk feministisk budskab og en fascinerende historie af en kvinde, der skulle kæmpe for sig selv og sine rettigheder.
Bruger anmeldelser (2)
Skriv din egen anmeldelse